SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Benjamin Schmedes (SydSiden Online)

skrevet af fka Jorn, Hammel, Midtjylland/Østjylland, , 30.12.2024, 18:57

Nåh, siden Jeller - der som vi alle ved, har indgående kendskab til ALT indenfor professionel fodbold - nu allerede har slagtet manden på forhånd, kan vi jo høre lidt fra nogle, som gonnok ikke er så vidende som Jeller-oraklet om fodbold sårn generelt;

Én af dem, der ved det bedst, er Peter Knäbel.

Han var direktør i Hamburger SV, da Schmedes var chefscout i klubben. Knäbel er desuden tidligere direktør i Schalke 04.

– Jeg har altid nydt at arbejde sammen med Benjamin.. Han er en meget ydmyg og seriøs fyr, som arbejder 24 timer i døgnet syv dage om ugen. Han har et meget stort netværk, som helt sikkert vil komme ham til gode i sit nye job, siger Peter Knäbel til Tipsbladet og tilføjer:

– Jeg holder meget af at tale med ham. Vi har altid nogle gode snakke, og vi griner meget, når vi taler sammen. Han er meget humoristisk. Men frem for alt er han meget, meget ambitiøs. Han har samtidig en egenskab, jeg værdsætter højt, og det er, at han lytter til gode råd fra sine omgivelser. Han kommer ikke ind i et lokale og mener, at han ved alting bedst, men han lytter til folk. Samtidig kræver han utrolig meget af sine omgivelser.

Benjamin Schmedes var i sine yngre dage en talentfuld fodboldspiller i Werder Bremen, hvor han blandt andre var holdkammerat med den senere tyske landsholdsspiller Aaron Hunt. Talentet rakte dog ikke til det store gennembrud som fodboldspiller.

– Men han gjorde sig nogle vigtige erfaringer, som han helt sikkert kan bruge nu. Han kender alle dele af fodboldens verden, og han er ekstremt veludannet, lyder det fra Knäber. (Tipsbladet.dk)

Frank Arnesen, der var sportsdirektør i Hamburger SV fra 2011 til 2013, kender derfor Benjamin Schmedes.

– Han har en rigtig god uddanelse, og dygtiggjorde sig efter karrieren i fodbolden uden for banen. Det er han lykkedes godt med, og han kom også til Vitesse. Det var dog en hård tid og nærmest umuligt for ham, da de ikke havde nogen penge, siger Frank Arnesen til Tipsbladet.

I sidste sæson rykkede Benjamin Schmedes og Vitesse også ud af Eredivisie som følge af en skrantende økonomi.

– Han kom til Vitesse, da krigen mellem Ukraine og Rusland brød ud. Vitesses russiske ejere stoppede med at give klubben penge. Benjamin Schmedes havde derfor ingen penge at købe spillere for og forlod uden en fratrædelsesordning, fortæller Sander Maassen van den Brink, der dækker Vitesse tæt for Omroep Gelderland, til Tipsbladet.

Faktisk blev Benjamin Schmedes sat udenfor indflydelse i en periode.

– Philip Cocu (tidligere træner, red.) hentede mange spillere for ingen penge via sit netværk. Schmedes hentede ikke spillerne i den periode, men ingen var sure på ham, da han ikke kunne gøre noget som helst. Han havde ingen penge, og det var meget svært for ham. (tipsbladet.dk)

STORT VELKOMMEN TIL BENJAMIN SCHMEDES - håber det bliver godt for os og dig!

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
579274 indlæg i 27680 tråde, 12731 registrerede brugere, 51 brugere logget ind(0 registrerede, 51 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^