FCM’s kultur, BIF’s mig mig mig… (SydSiden Online)
Som udgangspunkt, er det jo et kulturelt problem i det meste af fodboldverdenen, at de fleste unge spillere har dollartegn i øjnene. Transferpriser og lønninger er, og har været det længe, helt ude af proportioner, og agenterne er blevet mere og mere grådige. Så hele den cocktail, fordrer jo ligefrem ikke klubfølelse og "fælleskab". Det er vi helt enige om.
Men jeg vil ikke sige, at vi i Brøndby slet ikke har de typer, der værner om fællesskabet:
Mathias Kvistgaarden er vel vores Oliver Sørensen?
Morten Frendrup, Jesper Lindstrøm, Andreas Bruus, Rado, Röcker i sin tid osv. Det er folk som enten har taget turen op igennem talentsystemet, eller er kommet udefra, og har fået kulturen ind under huden. Hvis man i klubben havde været mere tålmodig med Yousef Salech, kunne han også være blevet en kulturbærer. Men han blev vejet og fundet for let, hvorefter man så manglede PRÆCIS en type som ham. Han var god nok, da man ikke ville bruge penge, og så havde man ikke noget imod at kaste ham for løverne nede i Basel. Det var så tragikomisk...
Det kunne være fantastisk, om vi havde unge spillere, der ventede til de blev 22-23 år, før de tog skiftet videre til det store udland. Vi har dog ikke den økonomiske luksus, at kunne sige nej til "store" tilbud, samt matche kontrakter fra andre klubber. Så man skal starte et sted, og jeg håber vi med Nartey, Bischoff og Ambæk, kan begynde at støbe fundamentet for en fremtidig generation af talenter, der vælger Brøndby TIL, og ikke har travlt med at smutte til udlandet inden de er fyldt 18.
i fc-klubberne, har man jo mange år efterhånden, haft tradition for at sælge talenter dyrt til fede adresser. De har et forspring på os, og vi er stille og roligt igang med at æde os ind på dem. Senest med Suzuki.
![]() |
Synes godt om (0) | ![]() |
Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- FCM’s kultur, BIF’s mig mig mig… - 1312, 18.05.2025, 15:13 (SydSiden Online)
- Kom til Brøndby og underpræstér - 1312, 21.05.2025, 15:45
- Kom til Brøndby og underpræstér - Mureren, 22.05.2025, 07:45
- Kom til Brøndby og underpræstér - GringO#80#, 22.05.2025, 11:44
- FCM’s kultur, BIF’s mig mig mig… - Lunkne, 26.05.2025, 11:02
- Kom til Brøndby og underpræstér - 1312, 21.05.2025, 15:45