Brøndbys transfervindue og strategi. (SydSiden Online)
Der er sagt meget om Coopers udtalelser den seneste tid. Mit forsøg på at oversætte det Cooper siger er, at man skal ændre sin tilgang til mange ting i klubben. Herunder kort sigtet præstationer i forhold til langsigtet løsninger.
Dette har han i mine øjne illustreret ved at benytte unge spillere i stedet for ældre spillere. Om Cooper kan fastholde dette når først resultaterne går imod ham ved jeg ikke, men det håber jeg.
For kun ved at fokusere på de strategiske målsætninger kan Brøndby komme op i blandt top 2 igen. Det vil i praksis sige, at man vælger spillere der præstere 5 % dårligere i en periode, men som skaber 300 % mere værdi ved videre salg eksempelvis.
Forskellen på at blive nummer 4, 3 og 2 i den danske superliga er ofte reduceret til en mindre andel mio. kr. I omegnen af 20-30 mio. kr.
Dette kan man hurtigt tjene ved at sælge en ung spiller.
Der hvor de interessante strategiske præstationer ligger er ved at vinde ligaen eller ved at bryde sin seedning i de europæiske kvalifikations kampe.
At vinde ligaen er primært attraktivt fordi det næsten med garanti giver adgang til de europæiske turneringer.
Da det ofte tager spillere 6-9 mdr. at toppræsterer i en ny klub, er det nu der skal hentes ind til de europæiske kvalifikationskampe. Derfor vil mine forslag være baseret på dette og ikke at man skal avancere yderligere i tabellen, men naturligvis undgå at blive indhentet og derfor heller ikke forringe holdet.
Spillertruppen
I mine øjne er der nogle klare overvejelser man har gjort sig og som man bør forfølge.
- man spiller offensivt og direkte og gerne med et højt pres.
- man benytter primært relativt rutineret spillere defensivt.
- man bruger gerne meget unge spillere offensivt.
- man køber gerne japansk
- man henter gerne spillere fra Nordeuropa
Hvis vi går truppen igennem.
Målmandspositionen
Jeg tror ikke at man gør noget og det mener jeg heller ikke at man bør. Pentz gør det udmærket og skal til en slutrunde til sommer han ikke vil misse.
Jeg har hørt at nogen fra den gamle skole kritisere hans højde, men hvis man får en langt højere målmand mister man også mange af de ting der gør Pentz god. Man får ikke en høj målmand der kan dominere feltet, er reaktionsstærk og god med fødderne på et kamp højt niveau hvis han skal spille i Superligaen. Der vil være mangler. Alternativet er en Målmand der har stået på det tyske landshold.
Med kontraktudløb i 2028 er der en sandsynlighed for at han sælges til sommer og man bør derfor nu overveje om man har den rigtige afløser ellers skal man begynde at være mere klar på at hente en ny måske allerede til sommer. Man kan dog sagtens afvise bud til sommer hvis man ikke kan finde den rette hvorfor der ikke bør være anledning til noget pres her.
Venstre back
På venstre back tror jeg, at man har præcis det man ønsker. En erfaren solid back og en upcoming ung spiller der forhåbentlig kan tage over når han er modnet. Ingen grund til at gøre yderligere.
Personligt havde jeg dog gerne set en forlængelse med Divkovic som kan dække af både på højre og venstre og mere udleje til Lukas.
Centrale forsvar
I det centrale forsvar gætter jeg på, at Alves snart er fortid. Han har været i truppen i længst tid nu og bør senest til sommer være på affyringsrampen i mine øjne.
Jeg anser det ikke nødvendigvis som en dårlig idé allerede nu at hente Maxsø og lade ham stå lidt i skyggen i foråret for at han kan tage over derefter.
Derudover skal Lauritsen ud.
I mine øjne kan man godt beholde Vanlerberghe da han i mine øjne har kvaliteterne. Det er dog usikkert for mig hvad de unge spillere kan opnå af niveau på kort sigt her.
Højre back
På højre back er man dækket ind med Kaliber og Villadsen.
Villadsen har været meget svingende. Kan han ramme sine bedste kampe oftere tror jeg det kan blive godt. Kaliber anser jeg nu stadig som en god højre back der ved hvornår han skal tage et gult kort. Selv om jeg ved at vi bliver sat i forbindelse med en højre back, så anser jeg det ikke som nødvendigt at hente en spiller til denne position.
Den centrale midtbane
I mine øjne skal Spierings videre. Han er for dyr og passer ikke ind. Tahirovic tror jeg på og i mine øjne bør han være fast mand.
Mathias Jensen er en fin rotationsspiller men i mine øjne ikke klar til at spille fast. Wass er ved at nå en alder hvor klubben må sige tak for alt og bruge ham som rotationsspiller, selvom han ofte har været blandt de bedste når han spiller. Man bør hente en spiller der er god nok til at Wass tydeligt kan se hvorfor han ikke starter inde. Det vil gøre det nemmere for alle i truppen og der er behov for den kvalitet på den position. Måske kunne Thomas
jørgensen være en fed fuck finger til dem inde på Frederiksberg. Mads Enggård er naturligvis også interessant.
Offensiv midtbanespiller
Nartey er en formidabel spiller, men når klubben (CV) ikke kunne finde ud af at lave en god forlængelse i ordentlig tid, så må han videre. Man skal finde den nye løsning på denne position nu, hvis man skal ramme et højt niveau til de europæiske kvalifikationskampe. Denne spiller skal spilles ind nu. Derudover får man sikkert også mest for pengene for Nartey nu. En handel på omrking 8-10 mio euro plus en videresalgs klausul og nogle bonusser, så man nærmer sig de 13,5 mio euro i opgivet værdi bør være muligt.
Spørgsmålet er om Vallys skal være den nye 9'er. Enten skal han forlænge og man satser på ham, ellers skal Vallys også sælges. Han er opgivet til små 35 mio. kr. og det bør man godt kunne sælge ham for. Hvilket bør give nok penge til at købe et godt alternativ.
Jeg kan godt forstå Nartey ikke gider forlænge. Brøndby kunne have været hurtigere ude og det er ris til egen røv. Derudover var Mathias Kvistgaard casen ikke ligefrem en del næste unge ville se sig selv i.
Venstre wing
I mine øjne bør man flytte Ambæk ud på venstre wing. Man får for lidt ud af ham centralt og han har lige nu behov for mere plads. Derudover ville man kunne udnytte hans fart og driblinger som man så ved et af hans første mål. Han kan få en rolle som Bischoff eller som en ung Cristiano Ronaldo.
Da jeg ikke mener at Vallys har spillet godt derude og at Bundgaard heller ikke passer ind her, så mener jeg, at man skal hente en ny spiller. Jeg så gerne at man hentede Hyseni. En ung spiller der
Med fordel kan kæmpe med Ambæk om spilletiden og når Ambæk skal sælges har man en ny mand til at tage over.
Højre angriber
I mine øjne har man en god spiller i Fukuda, som jeg tror på kan blive endnu bedre. Derudover mangler der en spiller, da jeg ikke tror på Marcus Younis, endnu i hvert fald. Han må komme ud på en leje, eksempelvis til Fredericia, Lyngby eller Vejle.
Central angriber
Jeg tror på at Bundgaard kan udmærke sig herinde. Det mener jeg allerede han har gjort. Jeg synes ikke at han har vist sig frem fra sin bedste side andre steder end på denne position. Derimod mener jeg man bør kunne og skulle lykkes med Bundgaard. Havde Bundgaard spillet i en anden klub havde mange nok tænkt at han ville være en god tilføjelse.
Derudover mangler der en der kan rotere med Bundgaard. Her tror jeg egentlig godt Tonni Adamsen kan være den rette. Han vil nok i højere grad være indstillet på at kæmpe om pladsen i modsætning til Uhre. Selv om Uhre nok også ville være en god spiller at have i truppen.
I mine øjne skal man have seks gode spillere til de tre forreste positioner og skabe lidt rotation på pladsen. Det er her kampene ændres fra, da mål ændre kampe og få gode aktioner fra en spiller i front kan netop være præcis det.
Jeg synes personligt at Frederik Emmery er super interessant og gad godt man kunne få hentet ham fra AGG, men han bliver nok ikke solgt til os..
Hvad tænker i?
---
08-12-2016 - Plaffemedisteren (12:53): Jeller prøver at reformere skakten. Han er en ung Martin Luther
21-12-2016 - WM (17:44): Jeller er i gang med at reformere skakten nu som den yngre Klaus Riskjær
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Jeller, 08.01.2026, 13:51
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- Brøndbys transfervindue og strategi. - muktharsfrikøbsklausul, 08.01.2026, 14:49
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Jeller, 08.01.2026, 17:39
- Brøndbys transfervindue og strategi. - muktharsfrikøbsklausul, 08.01.2026, 19:04
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Chester, 08.01.2026, 19:16
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Jeller, 08.01.2026, 22:18
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Mr. Jinx, 08.01.2026, 22:25
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Jeller, 09.01.2026, 07:01
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Mr. Jinx, 10.01.2026, 20:35
- Brøndbys transfervindue og strategi. - vaffanculo, 14.01.2026, 12:43
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Mr. Jinx, 16.01.2026, 19:01
- Brøndbys transfervindue og strategi. - vaffanculo, 17.01.2026, 11:25
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Mr. Jinx, 16.01.2026, 19:01
- Brøndbys transfervindue og strategi. - vaffanculo, 14.01.2026, 12:43
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Mr. Jinx, 10.01.2026, 20:35
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Jeller, 09.01.2026, 07:01
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Chester, 08.01.2026, 22:39
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Mr. Jinx, 08.01.2026, 22:25
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Jeller, 08.01.2026, 22:18
- Brøndbys transfervindue og strategi. - Jeller, 08.01.2026, 17:39
- Er Godfrey et tegn på økonomi er mindre vigtig? - 1312, 19.01.2026, 17:41
- Brøndbys transfervindue og strategi. - muktharsfrikøbsklausul, 08.01.2026, 14:49