SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

På jagt efter den perfekte lejlighed i København (Off topic)

skrevet af AJ army, Østerbro/Trianglen, , 18.10.2023, 12:23

» Hvad med
» Österbro? Er det virkelig så stille og familievenligt, som man siger?
»

Der er store følelser på spil på Østerbro. Nyt drama hver dag.
Den fredede fugl Skarven har fortrængt Østerbros fugle og erobret fugleøen. På UØstrebrosk vis har den spredt sin guano, og ødelagt alt liv på den før så smukke Fugleø.
Om morgenen - og på varme dage, spreder der sig en herlig dunst af død og ulykke fra lorteøen.
Det store drama går nu på, at de er blevet så mange Skarve, at de er begyndt, at sprede sig til næste grønne ø.
Der bor altså gamle grønjakkere i området omkring Sortedam, der føler sig pisset på af tilflytterne.
Varer ikke længe før vi ser karseklippet boomers iført mørnede grønne jakker i gummibåd på en befrielses aktion for øerne i selvtægtens navn.

FAnzonen på Øster Alle skabte også røre i den idylliske andedam. Stor modstand. Særligt fra Brumleby. De har vist fået en prøveperiode.
For mange kanonslag og hække der blev brugt som pissoir og affaldscontainer havde man det stramt med.

Høj bas musik fra fælleden sent om aftenen kan også skabe drama. Uartige unge med boom box, der har den frækhed at hygge sig i fælleden.
Under Coronaen var det tæt på håndgemæng mellem fuldvoksne mænd og teenagere. Fordi de mente det var over sengetid og bassen forstyrrede skønhedssøvnen.

Da Suspekt lagde Østerbro ned var der vist også en del klager.
Dagen før var der lydprøve. Tror de endte med at spille en hel koncert.
De glemte bare at åbne vinduerne oppe ved tagkonstruktionen. Det må have skabt et tryk for billeder på væggene hoppede i takt til bassen.

Skatere der ikke benytter skateboard banen er heller ikke velanset i visse kroge rundt på Østerbro.
Børn der spiller bold i gården eller kommer til at hvine højt i leg er også oppe på bestyrelsesmøder i ejendomme, som værende et problem.

Muligt vi ikke har ghetto på Østerbro. Men stadig problemer med uvorne unger og utilpasset tilflyttere der skider på det hele.

Synes godt om (1) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
578383 indlæg i 27610 tråde, 12724 registrerede brugere, 236 brugere logget ind(4 registrerede, 232 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^