SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

FANS og Velgørenhed? (Off topic)

skrevet af Mr. Jinx, , 24.04.2021, 10:32

God lørdag alle sammen.

Jeg hedder Mr. Jinx, og de fleste herinde kender mig nok fra mine mange indlæg, som ikke altid rammer skiven ;)

Nu vil jeg dog se om jeg kan ramme skiven, på en lidt anderledes måde, ved at bringe et emne op, som jeg har gået og tænkt lidt på her under Coronaen og ikke mindst efter den famøse European Super League fadæse som netop har udspillet sig.

Brøndbys fans er som vi alle ved, blandt de mest vokale i landet, og rundt om i Europa bemærker man i den grad også vores engagement fra tid til anden, når vi samles og skaber værdi for vores elskede klub på den ene eller anden måde.

F.eks. da der blev lavet en "Aldrig Alene" trøje, som solgte tæt ved de 35.000 eksemplarer, hvormed opbakningen og støtten vi fans er villig til at give vores klub i den grad blev bemærket.

Jeg ved godt at der er kæmpe forskel på støtte indsamlinger, og at det er en ting at støtte sin klub, og noget helt andet, hvis man begynder at lave en indsamling til et projekt der ligger udenfor sporten, som F.eks. at støtte et Veteran center for soldater der er ramt af PTSD, et kvindecenter for voldsofre, efterladte til en trafikulykke eller noget i den stil.

Dog er jeg i den grad imponeret over den samlede opbakning som vi Brøndbyfans har kunne mobilisere i forhold til støtten til vores klub, og jeg har ikke kunne lade være med at tænke på, om det ikke kunne være noget man kunne bygge lidt videre på?

Igen, jeg ved godt at der jævnligt er tifo indsamlinger og støtte indsamlinger til andre forskellige ting, som på sin vis alle har udgangspunkt i at vi støtter vores klub.

Men lad os nu lege med tanken lidt, og sige at der var opbakning til at lave en indsamling, for eksempelvis "Veteraner der lider af PTSD"

Hvordan ville i så se på det?

Var det noget i kan se perspektiver i at vi som fans kunne tage del i eller er det helt udelukket at begynde på noget som det?

(Håber på seriøse indlæg i tråden og at man ytrer sig konstruktivt i sine svar)

Mvh
Mr. Jinx

Synes godt om (3) Synes ikke om (20)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
578383 indlæg i 27610 tråde, 12724 registrerede brugere, 380 brugere logget ind(1 registrerede, 379 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^