SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Hvornår aftager Suzuki-hypen? (SydSiden Online)

skrevet af Mr. Jinx, , 05.03.2024, 11:48

» Hold nu op Jinx!
»
» Ohi, Kvistgaarden, Suzuki og Bundgaard er virkelig klassespillere at have
» på bænken i Superligaen.

Jeg fanger din pointe og forstår hvad du mener, dog er jeg bare ikke helt enig.
Og det med indskiftere fra bænken, er første gang du nævner det nu.
Men okay, tager vi præmissen om at det er klassespillere i en superliga sammenhæng, som vi kan skifte ind, så er jeg da enig i at de er gode spillere at skifte ind, og at det er spillere som på de fleste andre superligahold ville starte på banen.
Dog er min anke at Bundgaard er et talent, som endnu intet har vist for os, men han har et enormt potentiale, så han er i min optik en ubekendt endnu, da han skal have tid til at lære vores måde at spille på. Men på sigt, bliver han da forhåbentligt en klassespiller for os i offensiven.

Suzuki har vist glimt af sit potentiale, men også kun glimt, så før han holder et stabilt højt niveau, så er det for mig svært at betegne ham som en klassespiller og ej heller en klasseindskiftningsspiller. 14 kampe, 2 mål og 1 assist, det er der altså ikke voldsomt meget klasse over, uagtet om han har fået fast spilletid eller ej. Der skal mere til før jeg pådutter ham det prædikat.

Kvistgaarden har på flere fronter forbedret sig i denne sæson, og ja, han har udviklet sig til at være en vigtig del af vores succes i denne sæson. 6 mål og 5 assist er som sådan godkendt i 19 kampe, dog er han faldet i sin udnyttelsesprocent kontra sidste sæson.
Han viser i glimt sin klasse, og fair nok, i forhold til hvad andre hold kan smide på banen, så er han nok et par niveauer over mange andre, så fair nok at kalde ham en klassespiller som indskifter.

Ohi, han starter oftest på banen, og i de 3 kampe han er kommet på banen i sin Brøndby tid, der han han ikke scoret... så prædikatet som klasseindskifter med ham, den holder ikke. (3 kampe er intet grundlag for at bedømme ham som indskifter, det ved jeg godt)
Ohi i form er en udmærket superliga angriber, og han er vel en måltyv, da de fleste af hans mål skyldes hans evne til at stå på det rette sted på rette tid.
Pt. er han vel vores bedste angriber, da han scorer mål kontinuerligt og altid giver sig 100%, dog er der godt nok også meget kritik af ham, så ved ikke hvor mange der oprigtigt vil betegne ham som en klassespiller. Men i superliga standarder er han vel en klasseangriber.

»
» Min kommentar omkring en salgspris på 50mil på Suzuki til sommer var, hvis
» du læser en gang mere, en kommentar til hvis kritikere ønsker at han scorer
» på alle chancer, så vil han jo lave 1-3 mål i hver kamp fordi han kommer
» frem til så meget... laver du 1-3 mål i hver kamp og er 22 år gammel så
» ryger man da for +50 millioner.... gør man ikke?

I forhold til at score 1-3 mål pr. kamp og +50mill salg, så håber jeg da bestemt at såfremt man scorer mellem 32-98 mål på en sæson, at der som minimum falder 50 og gerne et par hundrede millioner kroner af for et salg af en 22årig spiller.

Nu er virkeligheden så nok en ganske anden i forhold til Suzuki, så med de realistiske briller, så har jeg meget svært ved at se et +50 mill salg af ham, uanset om han scorer 10 mål i denne sæson.
Vurderingsgrundlaget er simpelthen for tyndt på nuværende tidspunkt til at kaste sådan et beløb op i luften.


Og lige en side bemærkning, så er det der prædikat med at kalde en spiller for en klassespiller lidt som at høre på NFL værterne på TV3+ eller TV2Sport, som ugentligt har en ny bemærkning om en QB, der i deres optik er en Top5 QB, fordi vedkommende har præsteret at lave et godt kast.

Nej der findes ikke en facitliste over hvad en klassespiller nødvendigvis er og ikke er, og jeg ved godt jeg er kritisk og en sortseer ret ofte, men der bør sku også være en vis standard, samt grundlag for at en spiller påduttes et prædikat som værende en klassespiller.

Synes godt om (0) Synes ikke om (2)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
578155 indlæg i 27593 tråde, 12724 registrerede brugere, 384 brugere logget ind(3 registrerede, 381 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^