SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

PresPresPres

27.07.2020, 13:19
 
Synes godt om (10)
Synes ikke om (3)

 (SydSiden Online)

Det bliver et stort nej tak til en Zorniger Sequel herfra, et godkendt til Niels Frederiksen, og nu kommer der en lang smøre om hvorfor 

Intet er sort-hvidt og jeg var også vild med det udtryk som Brøndby fik under Zorniger, især med det aggressive pres spil, og idéen om hurtigt spil til afslutning i længderetningen. Derudover kunne jeg godt lide de ambitioner, og det hårde arbejde og dén træningskultur, som han signalerede de første to år. Det pegede frem mod en genrejsning af klubben resultatmæssigt. Ret skal være ret, og ros skal gives når fortjent. Men det gælder også ris, og der havde jeg efterhånden en række problemer med Zorniger-konceptet, som blev smertefuldt tydelige i 3.sæson:

1) Der manglende mere og mere offensivt flow og idéer som tiden skred frem. Det blev især tydeligt jo mere modstanderne lærte at læse Brøndby´s (forudsigelige) spil, pakkede sig, og gik over til at spille destruktivt duel-spil. Her var Zorniger flere gange ude og brokke sig over at modstanderne stillede med basket-størrelse hold, kun ville slås osv, men så må en god træner jo lære at omstille og udvikle holdet, og det kunne han ikke. Den offensive plan forblev kaos, slet og ret og med hans egne ord. Det kan godt være at Brøndby stadig løb mest, men det er altså ikke et godt parameter på bedst resultater. Faktisk har bundhold en tendens til at løbe mere, typisk fordi de bliver rundspillet.

2) Udover en enkelt fantastisk oplevelse i debut-sæsonen mod Hertha, var europæisk fodbold under Zorniger rent ud sagt noget pinligt stads. I endnu højere grad end i Superligaen formåede modstandere af selv middel euro-kvalitet at lure vores plan - og tæske os. Ikke så meget på FC Indkast-fysik og duel, men istedet på bedre teknik. I Europa er pengene jo større, og mod modstandere, der havde råd til den slags kvalitet gik Zorniger´s plan bare ikke. For en klub som Brøndby, ja så går tre sæsoners tidlig exit uden i det mindste nogle indikationer på at det var tæt på, bare slet ikke. Jeg vil nærmest sige at det i sig selv kan være fyringsgrund i Brøndby.

3) Indkøb. Her kan det vel bedst betegnes som en blandet landhandel, hvor starten var meget lovende, mens pilen fra cirka halvvejs begyndte at pege drastisk nedad. Profiler som Mukhtar, Halimi og Schwäbe (som han har udviklet sig) regner jeg som den øverste hylde for Superligaen. Men der var godt nok også mange virkelig dyre, og fuldstændig fejlcastede indkøb, som Erceg og Gammelby, som har været med til at hive klubbens økonomi ned, og blokere for talenterne. Det er jo altid svært at skelne Zorniger/Bech/Jan B. fra hinanden i disse spørgsmål, men objektivt set må Zorniger gives en del af ansvaret, og dermed kritikken.

4) Talentpleje. Det er rigtigt at Zorniger i starten brugte flere af vores talenter (Hjulsager, Holst, Crone, og til dels Nørgaard der jo blev hentet i HSV), men det var han også tvunget til. Jo flere transfervinduer han fik i klubben jo flere udenlandske spillere hentede han ind. Jeg har ikke noget imod udenlandske spillere som sådan, hvis de er gode nok, men faktum er bare at han også bragte færre og færre talenter. Dén der med at han har "opfundet" Frendrup synes jeg er at tage kreditten fra de BIF-trænere der har scoutet, trænet, og løftet ham før Zorniger vidste at der var en klub der hed Brøndby. Rigtigt at han gav ham debut, men kendetegnende for Zorniger´s brug af talenter, så skete det nærmest aldrig når der var noget på spil, men altid 5-10 måske 20 minutter, eller en pokalkamp mod et 2.divisions hold her og dér. I øvrigt noget Jobbe og Skipper også har kommenteret på. Jeg tror Zorniger samlet set gav Frendrup omkring 90 minutter. Niels F. har givet ham over 1000. Hvad mon udvikler den unge mand bedst? Og endelig - det kommer vi ikke uden om - var det bare eklatant forkert at Zorniger gik ud og trashede MasterClass-projektet. En mere effektiv måde at pive selvtilliden ud af talenterne under og i udkanten af førsteholdet skal man lede længe efter. Og når det kommer til rekrutteringen af de største talenter til BIF (samt potentielle tilbagekomster fra udlandet) var hans udtalelser bare helt på månen. Det var jo en form for offentligt harakiri, hvor han vægtede eget renommé over klubbens. Lige dér synes jeg at Zorniger fremstillede sig selv som fejlcastet til vores klub.

For mig var Zorniger en rigtig dygtig træner, der havde sin tid i Brøndby, og satte et aftryk jeg husker tilbage på. Man må anerkende at klubben i denne periode hentede to sølvmedaljer og var i tre pokalfinaler. Sådan. Men da han og klubben skulle tage det sidste skridt med dét koncept, så knak linen, og resultaterne udeblev (mesterskab + Europa). Så han var en god disrupter, der bragte en af mine yndlinge - presspillet - tilbage til klubben, men også én der pga kortsigtede ambitioner og et ekstremt krævende spilkoncept, ikke var i stand til at værne om klubbens lange træk (talenter-til-startere-og-senere-salg). Af ovenstående grund mener jeg at en retur til Zorniger være en falliterklæring af dimensioner, og dén der med at Brøndby som klub vil kollapse hvis han ikke kommer tilbage, tja det kan man kun grine af. Jeg forstår at han bragte hårdt tiltrængte succesoplevelser, men helt ærligt...

Til sammenligning har vi så Niels Frederiksen og CV, som jeg med vilje har udskudt evaluering af til efter sæsonen. Resultatet med en misset 3.plads er ærgeligt, og under målsætningen. Omvendt var der vel ikke én eneste indbygger i hele Ekspertkjøbing, der ikke var ude og sige at den udmelding var urealistisk. Pointhøsten endte jo faktisk med at blive større i år end sidste sæson. Efter den nødvendige åreladning af holdets rygrad med Wilczek, Mukhtar og Kaiser er det imo mere end godkendt. Men resultatmæssigt halter det jo en tak, hvilket de to herrer jo også har indrømmet, illustreret ved at Retov og Jaissle´s hoved-under-armen halvsæson faktisk gav adgang til europæisk og en pokalfinale (der godt nok blev tabt).

Det der også trækker op for mig er NFs satsning på de unge talenter. Det er tydeligt at han har store evner hér. Tag Jobbe som han gav tillid fra starten af sæsonen og endda også i europæiske kampe mod en relativ stærk modstander. Jobbe blev holdt tæt ved holdet til trods for formdyk, og nu tager han helt tydeligt virkeligt store skridt i sin udvikling fra kamp til kamp. Dét er godt at se at han været matchvinder i 3 SL-kampe i sin debutsæson. Han kan blive rigtigt spændende og jeg tror han lægger mere på i næste. Det illustrerer at NF tør satse hvor eks. Zorniger ikke turde, dvs ikke blot 5 minutter her og der til kamp-statistikken, men at bringe dem i betydende kampe mod de stærkeste modstandere ofte fra start. Det er f.eks også tydeligt at han pt er igang med at udvikle på Frendrup ved eks. at rykke ham til venstre wingback i snævre vendinger, hvilket lægger på den unge mands spil. Frendrup bliver også ekstremt spændende. Og Bruus og Slimane er også rigtigt gode historier, der peger fremad.

Jeg tror faktisk at NF pt er den BIF-træner, der har bragt flest unge talenter succesfuldt til startopstillingen i mange Ã¥r - flere end Retov, Zorniger, Auri (v.2) og Frank. Udfordringen for NF og CV bliver nu at klatre opad i tabellen over de næste 2 Ã¥r. Her havde Europa-erfaring været virkeligt nyttigt for de unge, sÃ¥ det mÃ¥ være mÃ¥let næste sæson. Samtidig med at der skal satses srtort pÃ¥ pokalen. Ro omkring truppen og pÃ¥ stadion-gangene synes jeg at NF og CV har været gode til (en verden fra den senere Zorniger-tid), sÃ¥ nu gælder detindkøb af høj kvalitet som de unge kan læne sig op ad, udvikling holdets offensive udtryk nÃ¥r nu den defensive base er sÃ¥ god, og sÃ¥ kynismen pÃ¥ resultatet. Det bliver selvfølgelig svært nÃ¥r der ogsÃ¥ skal sælges, men lige nu, efter denne sæson, tror jeg pÃ¥ CV-NF konstellationen, og glæder mig til at se rejsen fortsætte! 

Holdet

27.07.2020, 13:47

@ PresPresPres


Synes godt om (4)
Synes ikke om (4)

Zorniger-hypen og sæson-evalulering af NF+CV

Jeg skal prøve at fatte mig i korthed.

AZ er historie, men derfor behøver vi ikke vælge NF og det dræbende kedelige Thomas Frank fodbold "til siden - til siden - bagud". Ja der har været opløftende kampe under NF, men der har været væsentligt flere søvndyssende og pinlige kampe.

delpiero

27.07.2020, 15:44

@ PresPresPres


Synes godt om (7)
Synes ikke om (0)

Zorniger-hypen og sæson-evalulering af NF+CV

Jeg er meget enig i analysen.

Sportchef og træner skal jo måles på to parametre, som ofte er sammenhængende: sportslige resultater og økonomiske resultater. AZ skabte et brag i ligaen og var milimeter fra at vinde mesterskabet, men i processen blev den økonomiske bæredygtighed sat helt over styr. Det er ikke hans skyld alene (Troel Bech, Jan Bech og bestyrelsen kan også kigge indad), men jeg synes at det var tydeligt at konceptet var for afhængigt af at have en stamme af topspillere, som Rønnow, Nørgaard, Pukki, Kamil, Mukhtar, Kaiser, hvoraf de fleste lå i "performance spiller" kategorien og reelt over det en klub, som Brøndby kan betale.

Den trup Zorniger efterlod var meget lidt værd. Meget få spillere kunne sælges for beløb, som gav klubben mulighed for at geninvestere og mange spillere lå på et lønniveau og kontraktlængde, hvor ingen andre klubber vil overtage dem på lige vilkår (f. eks. Erceg). Det tynger klubben den dag i dag.

Jeg synes at CV gør det helt rigtige i øjeblikket, ud fra et økonomisk og langsigtet perspektiv og det virker også som om at magtbalancen ligger det rigtige sted. Bestyrelsen har tiltro til CV og det er betryggende at have en sportchef, som køber langsigtet ind, så træneren ikke dikterer spillerindkøbene (hvilket virkede til at være tilfældet under AZ).

Slutteligt synes jeg at NF har gjort det ganske udmærket, når man tager forudsætningerne i betragtning. Han overtager et hold, hvor hierarkiet er dysfunktionelt, fordi de ældre og dyrere spillere ikke er leverer på banen. Han får samtidig at vide, at der ikke er penge til at købe forstærkninger. Maxsø var et lykketræf og holdet leverer hæderligt op til vinterpausen. Der sælges man så de tre største profiler i Kamil, Kaiser og Mukhtar for blot at få lidt kroner i kassen og spare lønkroner. Man køber ingen. Alligevel lykkes det at få hevet en fjerdeplads hjem, selvom klubben spiller foråret uden en ordentlig angriber og uden en ordentlig offensiv midt.

Det der er sket med Frendrup, Anis, Jobbe og især Bruus er fuldstændig fantastisk for klubben, både mht. selvforsåelse og økonomi. En 22-årig, som leverer i toppen af superligaen er bare voldsomt meget mere værd end en 28 årig, som leverer det samme. Han får typisk mindre i løn og er måske 3 gange så meget værd i salgsværdi pga potentialet for at blive endnu bedre. Til næste sæson har vi en af ligaens bedste 6'ere i Frendrup og med den fart Bruus har på kan han sagtens ende med at blive blandt de bedste højre backs i ligaen, hvis han ikke allerede er det.


Jeg siger ikke at NF gør alt rigtigt og har også været skuffet over mange præstationer. Men pilen peger i den grad opad og jeg synes virkelig at vi skylder NF at få en sæson, hvor han rent faktisk har et konkurrencedygtigt hold.

Defensiven er bomstærk, men det vi har manglet er især to ting: en bedre evne til at skabe chancer på den sidste tredjedel og evnen til at score på selv små chancer.

Men vi har på den anden side heller ikke haft den spiller i truppen, som kunne sætte spillet op. Det tror jeg personligt vi får efter pausen med Rezan Corlu. Han kan blive den 10'er vi har manglet i denne sæson.

Den anden mangel er en mere træfsikker angriber. Vi får nok ikke nogen på niveau med Kamil, men det har været et kæmpe problem, at vi ikke har haft en boksangriber, som scorer på chancerne. Uhre har gjort store fremskridt, men bliver nok aldrig den som scorer 15+ mål. Hverken Hedlund eller Jobbe er boksangribere, så vi kan ikke forvente det fra dem. Her ligger en stor opgave, for den type har vi ikke blandt talenterne. Mraz havde profilen, men ikke niveauet. Kvistgaarden ser spændende ud, men jeg synes han minder mere om Hedlund end Ebbe Sand med det lidt jeg har set. Så CV er nød til at købe ind her.

Den største udfordringer for CV bliver nok at slippe af med de mange spillere, hvor der er et mindre favorabelt forhold mellem den løn de får og det de bidrager med. Der er nok ikke kø til at overtage Erceg og Jens-Martin Gammelbys kontrakter...

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 224 brugere logget ind(1 registrerede, 223 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^