SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

JesperNord

25.09.2025, 09:14
 
Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)


Warning: Undefined variable $entrydata in /var/www/brondby.support/sso/board_entry.php on line 334

Warning: Trying to access array offset on null in /var/www/brondby.support/sso/board_entry.php on line 334
 (SydSiden Online)

Disclaimer: Kærlighedserklæring coming up.

På søndag vender Alexander Zorniger "hjem", tilbage på Brøndby Stadion som modstanderholdets træner. Bare det at skrive dét er underligt for mig.

Zorniger så ikke nok til dansk pas eller masterclass vil nogen mene, men hvis vi skubber alt det til side, så er manden og træneren Zorniger for mig, lige præcis det, som jeg ønsker i en Brøndbymand/træner. Kæmpe chef. Kæmpe karisma.
Zorniger er en del af Brøndbyfamilien.

Han samlede os op.
Han fik os til at drømme igen.
Han genskabte de gode Brøndby-dyder i spillestilen.
Der var sågar tider, kampe, hvor jeg havde en følelse af, at vi ikke kunne tabe.

Alt det søde blev på ondeste vis forpurret af det sure i overtiden i Horsens. Den største mavepuster i mit fodboldliv. Det gjorde og gør ekstra ondt, netop pga. det hold, den spillestil og den træner.

Der er noget uforløst over forholdet, hvilket kun gør at mange af os vender tilbage til den tid som nostalgiske fodboldromantikere. Vi manglede lige det sidste, men hold kæft hvor var det magisk.

Havde det været et romantisk forhold [ og det kender jeg også fans som drømte/drømmer om :) ] , så var han "The one that got away". Det forhold mange af os har til Zorniger er sgu sammenligneligt med et ægte uforløst forhold. Hvis Nanna læser med, har du hermed en bolleånd: Jeg får lyst til at blive i kærlighedssproget og citere Bob Dylan fra skilsmissepladen "Blood on the tracks":

"Sundown, yellow moon, I replay the past
I know every scene by heart, they all went by so fast
If she's passin' back this way, I'm not that hard to find
Tell her she can look me up if she's got the time"

Når der fløjtes til kamp, skal den have fuld skrue, men jeg synes virkelig, og håber også, at stadion hylder ham og giver ham en velfortjent Fenerbahce inden kampstart.

Det fortjener han. Det fortjener vi.

BIF2200

E-mail

25.09.2025, 12:00

@ JesperNord


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

The Return of Zorniger

Jeg er helt enig – og jeg tror også, det vil være psykologisk vigtigt for os at sige et reelt tak til den mand, som har givet alt. Han blev fyret, ja – måske fortjent og rigtigt set med fodboldens barske logik – men måden var hård, og efter den medfart har han alligevel igen og igen vist, at han elsker klubben. Selv efter fyringen vendte han aldrig ryggen til. Han stod nærmest på sidelinjen og ventede på at kunne komme hjem.
Og nu kommer han hjem. Ja, han er klædt i nogle forkerte farver, men hjertet banker stadig blåt og gult. Og netop derfor skal han have en hyldest. Jeg vil inderligt opfordre Capo-tårnet til, at han kaldes ned før kampen og får den kærlighedserklæring, han fortjener.
Lad de skeptiske stemmer i Orange Stue hviske, at han ikke er “Masterclass” nok – det må de om. For sandheden er, at denne mand er blå og gul helt ind til hjertet. Han har ofret sig for Brøndby, han har elsket Brøndby, han har båret Brøndby – og han er, uanset hvad nogen siger, en del af familien.
Han er vores. Han vil altid være vores. Han er og bliver en Brøndby-mand, og han fortjener den største hyldest, Sydsiden kan give.

Sansui

25.09.2025, 15:01

@ BIF2200


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

The Return of Zorniger

Jeg er så enig.

Det mest berusende fodbold i superligaen blev spillet under AZ.

Tænk, hvad han kunne udrette med et budget på 150 mio. kr.

1312

Hellerup,
30.09.2025, 22:38

@ JesperNord


Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

The Return of Zorniger

Nu havde TV2 jo desværre en dobbelt kamp søndag aften og derfor var der ikke nogen optakt til OB kampen.

Men blev Zorniger’s tilbage på Brøndby stadion nogensinde det man havde regnet med? En hyldest af en fed træner??

Jeg spørger også lidt fordi meget af fanscenen synes jo at være forsvundet med orange ordenen, da GFH kom ind.

Så er der overhovedet en fan gruppering i BIF, eller er den også døende, som resten af klubben??

Har af visse årsager ikke været på stadion i næsten 10-11 måneder, så derfor lidt u-opdateret om forholdene inden kampene.

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580198 indlæg i 27800 tråde, 12747 registrerede brugere, 255 brugere logget ind(2 registrerede, 253 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^