SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Hvorfor har DU valgt at "forlade" SSO? (De simple spørgsmål)

skrevet af professor Louie E-mail, , 15.02.2007, 00:39

Nu får jeg muligvis på puklen – igen – men jeg må jo bare håbe jeg slipper med livet i behold. Men sagen er, at hvis jeg skal gøre mig nogenlunde forståelig på dette emne, er jeg nødt til at være rimeligt direkte.

Jeg er gået lidt imod strømmen, derved at jeg først fornylig er begyndt at skrive på SSO, i en tid hvor det åbenbart mere er ”trenden” at vende SSO ryggen.
Jeg adskiller mig desuden fra en alt for stor gruppe af SSO debattører på et andet punkt: Jeg strør ikke om mig med mere eller mindre tåbelige one-liners, ”enig” tilkendegivelser – i det hele taget alt det RAGELSE, der gør enhver tråd med et ellers interessant indhold totalt umuligt at overskue

Er niveauet for lavt, spørger du. Til tider, JA – det er f. eks. ikke en gang sjovt 1. gang, når et kvikt hoved finder på at omskrive Rectors navn til det latinske ord for RØVHUL, bare fordi samme Rector er upopulær blandt tilhængerne og derfor må svines frit. At spøgen efterfølgende gentages et større antal gange bliver den ærligt talt ikke sjovere af. Dette blot taget frem som et af de mere fladpandede eksempler på hvordan tonen overfor spillere, trænere og ledere i BIF er blevet temmelig usympatisk fra mange debattørers side (man ville stå sig ved at huske, at de mennesker man sviner på den måde ikke har mulighed for at svare for sig). Samtidig kan man jo så grine lidt af, at det er en udbredt opfattelse, at uanset hvor tanketomt et indlæg man bidrager med, er der faneme ikke nogen der skal bryde sig om at irettesætte en. Deraf følger, at folk som den i skakten meget omtalte Sterup – der gang på gang må se gode og seriøst bearbejdede debatoplæg hakket i stumper og stykker af tossehoveder der enten misforstår teksten eller ikke fatter en brik – giver op og skrubber af. Hans afsked var så en anelse melodramatisk og fik fortjent nok adskillige harske kommentarer med på vejen. Men tag ikke fejl: hver gang en af hans slags vender SSO ryggen, falder niveauet yderligere en tand.

Jeg savner ikke censur – selv om nogle godt kunne få den tanke ud fra mit indlæg. Højst lidt selvcensur.

Jeg savner noget selvkritik fra flere debattører. Det er jo ingen skam at holde sig ude af en tråd man ikke kan bidrage til – jeg praktiserer det selv dagligt.

Jeg savner at samme gruppe debattører (sjovt nok) undlader at tage sig selv så helvedes højtideligt - det hele bliver så pænt og korrekt, hvis man ikke kan kalde en spade for en spade uden at blive mødt af børnehave-fornærmede attituder.

Jeg savner faktisk også Sterups skarpe (og skarpsindige) pen – men det er der jo nok ikke noget at gøre ved…

Venlig hilsen
Fessor

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580363 indlæg i 27821 tråde, 12750 registrerede brugere, 126 brugere logget ind(7 registrerede, 119 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^