Interessant interview med Backe (Off topic)
Uden at skulle agere Hans Backe´s advokat, så er der nok mange årsager til, at indtil flere lovende fodboldspillere har mistet lidt af gejsten i FCK. Her tænker jeg eksempelvis på Michael Silberbauer og Thomas Røll. Én af forklaringerne kommer han selv med - disciplinen og balancen på holdet er det vigtigste. Det gør måske, at flere af de offensive spillere er knap så fremtrædende, men til gengæld vinder FCK en hel del kampe og trofæer under Backe. Eksemplet med Chicago Bulls er iøvrigt ret illustrerende for hans filosofi.
Det ultimative ville selvfølgelig være, hvis man både kunne give plads til individualisterne og det kollektive arbejde, men det er svært at få til at gå op i en højere enhed. Hvis Laudrup/Faxe skulle virkeliggøre deres visioner kunne de sikkert også godt tænke sig at give Kahlenberg en fri rolle, men sådan fungerer det ikke altid i virkeligheden.
Iøvrigt er mange af de problematikker, som Backe kommer ind på, også meget aktuelle hos os. Her tænker jeg på de offensive backs, problemet med fløjene og spidsangriberen i 4-3-3, balancen på holdet osv. Der er nok ingen tvivl om, at Hans Backe på det taktiske plan hører til de ypperligste i Superligaen, men så er der andre områder, hvor han ikke er så stærk. Jeg tror eksempelvis at Laudrup er langt bedre til at motivere og engagere de offensive spillere, så deres fantasi i spillet videreudvikles. Omvendt ligger Laudrups spidskompetancer nok ikke i at instruere en 4-backkæde og udvikle off-side-strategier. Så er det jo bare heldigt, at vores bagerste geledder har en dygtig general i Perper.
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- Interessant interview med Backe - Blok, 02.02.2005, 17:51 (Off topic)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- Interessant interview med Backe - Funny Man, 02.02.2005, 18:25
- Interessant interview med Backe - will, 02.02.2005, 20:43
- Interessant interview med Backe - Iver, 02.02.2005, 22:53
- Interessant interview med Backe - 2xTom, 03.02.2005, 03:36
- Interessant interview med Backe - Flemming, 03.02.2005, 09:57
- Interessant interview med Backe - ReX, 03.02.2005, 23:39
- Interessant interview med Backe - vilforrrt, 03.02.2005, 12:42
- Interessant interview med Backe - Duden, 03.02.2005, 14:09