SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

PSE regnskab elendigt (langt) (Off topic)

skrevet af Intruder, , 29.03.2009, 13:43

Selvom vores (FCK) økonomi selvfølgelig er påvirket af finanskrisen, ligesom jeres klub er, så hæfter jeg mig alligevel ved nogle ting i regnskabet som jeg ikke synes I har med.

"Han bemærker, at resultatet før skat er negativt påvirket med 63,9 mio. kroneraf renteswaps, hvilket skyldes, at der skal beregnes en dagsværdi af koncernensrenteswaps ved udgangen af regnskabsperioden."
"Det er en ikke likviditetskrævende påvirkning af resultatet, og hvis vi beholder renteswaps til udløb, hvilket er vores intention, er der alene tale om en periodisering," siger Flemming Østergaard."
http://www.business.dk/article/20090326/borsnyt/90326146/

Det er altså ikke et tab, men skal alligevel medregnes da det ville være tabet hvis man valgte ikke at beholde renteswaps.

Uden denne tekniske periodisering ville resultatet være de ca. 110 mio. som var forventningerne til regnskabet.
Dvs. regnskabet er bedre end man forventede ved årets start, selvom der har været finanskrise i 3 og specielt 4 kvartal.

Derudover så vil der komme indtægter fra sommerhusene både i 2009 og 2010.

Man har forøget aktiverne med over 800 mio. kr. i 2007 som led i en ekspansionsplan, så man nu har aktiver for 3,2 mia. Det er jo disse aktiver der skal udgøre den grundlæggende drift. Fitness.dk, Lalandia, Parken osv, har man investeret i.

Man har også afholdt mange store engangsomkostninger i 2007
- ombygning af parken
- Nye fitness.dk centre (medlemstallet steg med 30 % i 2007).

Fitness.dk, Parken og Lalandia er alle projekter man har investeret meget i og som skal have lov til at vise om det er levedygtige projekter før man dømmer dem ude. Alle har potentiale til at danne grundlag for en stabil drift i PSE.

At FCK koster PSE penge, er nok ikke særligt usandsynligt, men det har stadig stor værdi i det brand man har. F.eks solgte man over 700 sommerhuse på en uge, det var nok ikke sket uden den fokus der var fra medierne.
Derudover så vil FCK være seedet hele vejen til gruppespillet i CL hvis, og jeg siger hvis, de vinder superligaen. Der vil altså være større mulighed for at få del i CL mio. da dansk fodbold de seneste år har gjort det så godt internationalt.

Selvfølgelig kunne det se bedre ud
- Gælden er stor
- En del projekter skal stadig bevise at de er levedygtige
- Man har investeret i bygninger som påvirkes af krisen.

Men jeg synes ikke man kan kalde regnskabet elendigt, specielt hvis man kigger på andre regnskaber i branchen.

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580337 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 151 brugere logget ind(2 registrerede, 149 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^