SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(Off topic)

skrevet af Mattsson #1988, , 21.03.2005, 10:18

Lad mig starte med at sige at jeg er ret sikker på at der ikke var nogen biffere i Malmø..bare lige så det ikke skal diskuteres.

» Ingen svenske aviser skriver at BIF fans skulle have været med. At onside
» så har en lavere grænse for korrekt journalistik, kan man vel godt rette
» kritik mod dem for.
Korrekt!
»
» En fjer kan hurtigt blive til mange høns og hvis man lader en freelance
» journalist studerende eksempelvis gætte på om BIF fans var med og dernæst
» videregiver info fra denne anonyme kilde, så er det i høj grad
» kritisabelt.
Kilder inden for journalistisken er i mange tilfælde kritisable. Der er som regel ingen andre end journalisten selv der vurderer kildes troværdighed.

» Der bliver ikke citeret noget medie. Hvis de finder en fuld svensker, der
» siger han er journalist, men de svenske aviser ikke mener at det lever op
» til kravene omkring troværdighed; så er onside og Werge stadig ude, hvor
» deres opførsel er uacceptabel.
Onside har ikke levet op til de krav der kræves for god jouralistisk. At Werge referer fra noget hans egen arbejdsgiver udgiver, kan du ikke klandre ham for. Han må jo som udgangspunkt tro på det de skriver, hvis han da ellers tror på sin arbejdsplads!?

» Werge og Onside har et ansvar for, at det de videregiver også kan holde
» vand. Det er jo ikke røverhistorier de fortæller, men prøver at fremstå
» som sandheder de videregiver.
» Og der er åbenbart ikke nyhedsværdi nok i, at fck hools skaber ballade i
» Sverige.
At det ikke er blæst højere op at fck hools var i Malmø hænger vel sammen med den relativ beskedne dækning Royal League har, selv om det ikke er sportsstof men kriminalstof.
Var det sket i suppen i samme niveau, så må jeg da formode at medierne havde været lige så langt fremme som de er mod jer.
Desværre er der vel et generelt billede af at jeres såkaldte fans "altid" laver ballade.. et billede der er skabt igennem en årrække.
Det tager tid at få det billede ændret af alle jer retskafne, men episoder som igår (om der skete noget eller ej aner jeg ikke) er igen med til at forstærke billedet af at "der altid er ballade med de der brøndbyfans"
Sådan er det desværre. Det tager tid at få det indtryk væk, men også en indsats fra alle parter.

» du skriver :
» "Om så mediet taler sandt kan Werge, eller en anden, ikke vide."
» Det håber jeg da meget at de kan. Hvis der ikke er beviser og de bare
» slynger påstande, så er en ny bundrekord nået.
Det er alt andet lige ikke et vildt skud i tågen at folk med knyttede knoer med brøndby observans kunne have deltaget derovre. At en svensk (formoder vi) journalist så har draget forhastede konklusioner er beklageligt, og mon ikke Werge kommer med en eller anden form for dementi/undskyldning.

Mattsson #1988

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580344 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 48 brugere logget ind(1 registrerede, 47 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^