SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Langt svar til brt34 (Brøndby-sites)

skrevet af dextro, , 22.06.2009, 18:11

»
» Jeg er meget enig i alt det du skriver, MEN jeg mener bare ikke at vi skal
» være en udviklingsklub. Vi skal være en topklub og den bedste i norden om
» få år!!! La' de små klubber som FCN, Randers, Esbjerg osv. være
» udviklingsklubber. Vi har haft alt for mange komplet uduelige spillere
» igennem vores trup de seneste år. Spillere som Spellmann, molle,
» Berthelsen, Fisse Mike osv osv. De er ikke gode nok og vi taber
» fodboldkampe!!!!

Så når man samler dine udsagn sammen, så må konklusionen være, at du
ønsker BIF skal være ligesom FCK. Og så siger jeg pænt nej tak!

BIF har til alle tider været en rigtig klub, hvor talentudviklingen
var en prioritet. For ikke så forfærdelig mange år siden kunne man
endda tale om at Danmarks bedste spillere kom op gennem Brøndbys rækker.
Fodbolden har flyttet sig markant siden da og de suverænt bedste talenter
går ikke længere nødvendigvis gennem Brøndby. Andre klubber er godt med
nu og på grund af den frie bevægelighed på arbejdsmarkedet søger mange
af de bedste også til udlandet. Det ændrer dog ikke ved, at BIF stadig
ønsker at udvikle gode fodboldspillere. Det ligger i ånden og det er god
økonomi på langt sigt. Det handler om at finde en balance i at introducere
de bedste talenter og indføre dem i A-truppen samtidig med en supplering
af kvalitet udefra. Der skal være plads til at prøve store talenter som
Larsen,Boilesen osv af.

FCK er gået en anden vej og køber sig til stort set alt på deres hold.
Vi kan ikke følge dem økonomisk. Jeg tror du og andre bliver forblændet
af de store armbevægelser hos eksempelvis sponsor Jesper, som tror
tingene er så enkle. Lad os nu slå fast, at økonomien i Brøndby ikke
er så god, at de bare kan gå ud og spendere 30 millioner i nye spillere
hvert transfervindue. Den med at vi skal være nordens bedste er en god
ambition at stile imod. Men ting tager væsentlig længere tid end som så.
Hvorom alting er, så ja, nogle af de talenter vi i de seneste år har
haft gennem a-holdet har ikke været gode nok. Men den dag BIF ændrer
strategi og bliver som FCK bliver en sorgens dag. Jeg har respekt for
at nogle fans tilsyneladende er gloryhunters, og vil vinde kampe for
enhver pris, men for mig er der en grænse.

Så jeg er bange for, at du bliver slemt skuffet når transfervinduet lukker
til sidst i august, for jeg kan garantere at BIF ikke henter 4-5
landsholdspillere. FCK er favoritter til guldet også næste år, men lad
os da krydse fingre for, at BIF kan finde et par spillere udefra, der kan
løfte niveauet. Men der SKAL stadig være plads til klubbens bedste talenter.
Vi er BRØNDBY for pokker!

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580344 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 160 brugere logget ind(6 registrerede, 154 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^