SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Att. Evil Empire (Off topic)

skrevet af MF #1661, , 07.01.2010, 22:39

Hej Evil (og disco, som vist var med dialogen tidligere i skakten)

Jeg kom tidligere med den antagelse, at Brøndby havde købt Allan Nielsen for et latterligt lavt beløb, men at man den gang var med til at redde økonomien i fck.

Det har ikke været let at finde de omtalte kilder. Det er ikke lykkedes at finde den "rygende pistol", men her et par indikationer:

Som nævnt fra aho bogen (side 68): "De højtråbende, smarte, cappucinodrikkende kransekagefigurer fra Frederiksberg manglede åbenbart penge, og nu skulle vi redde dem."

Fra den anden side af Valby Bakke findes også lidt data info (om end lidt mere konkret med citater fra pressen):

Hvor grelt det egentlig stod til med den økonomiske situation i klubben, blev klart - for alvor - i slutningen af marts måned. (...) nu manglede klubben penge. Løsningen blev at sælge en af superligaens mest spændende spillere, holdets 24 årige anfører - Allan Nielsen. Den daværende administrerende direktør, Peter Berg, sagde til Ekstra Bladet:
"Vi har ondt i økonomien... Det er den direkte årsag til salget. Brøndby bød så stort et beløb, at vi simpelthen ikke kunne sige nej. En klub må sælge og købe, når det er muligt. Sådan har vi det også hos os."

I udtalelsen gemte sig det virkelige chok for mange omkring klubben. Man solgte ikke bare sin anfører, man solgte ham til ærkefjenden og den primære konkurrent, Brøndby. Oveni gik rygterne så på, at man fra Brøndbys side havde forstået at udnytte panikken i FCK til at tvinge prisen ned til 1 mio + en andel af fortjenesten fra et eventuelt videresalg. Et beløb som Ekstra Bladet vurderede som langt under den pris, som FCK selv har købt Allan Nielsen for hos OB i sin tid.

Konstateres bagefter kunne ihvert fald, at Brøndby-træneren Ebbe Skovdahl var en tilfreds mand. Han havde længe haft Allan Nielsen på ønskelisten. Efter købet udtalte han til BT.

"Den gennembrudshidsighed jeg længe har eftersøgt på den centrale midtbane, får jeg nu. Uden at forklejne nogen af vores mange talentfulde unge spillere, har vi savnet en type med overblik og strategi til tage ansvar."

I den københavnske trup var stemningen en ganske anden. Træner Benny Johansen var ikke taget med på råd ved salget og han var rasende.
"Vi står foran to vigtige pokalkampe og kæmper netop nu for at finde os selv i Superligaen, så meget mildt sagt er jeg dybt skuffet over, at ledelsen sælger så vigtig en spiller som Allan Nielsen. Han er ikke kun holdets anfører, men også en top-professionel type, der går i spidsen.", sagde han til Ekstra Bladet. Hovedpersonen selv, Allan Nielsen, var også lettere overrasket over henvendelsen.

"For tre uger siden havde jeg overhovedet ikke tænkt på at skifte klub. Men pludselig var tilbudet der. Og pengene kan FCK åbenbart godt bruge.", forklarede han i BT.

---
Ståle på røv og albuer

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580333 indlæg i 27817 tråde, 12750 registrerede brugere, 104 brugere logget ind(0 registrerede, 104 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^