(SydSiden Online)
I går blev det dagen hvor Brøndby IF skaffede sig et hattrick i form af tre finaler på tre år. Martin Retov førte traditionen videre, i det der viste sig at være den bedste kamp under hans midlertidige ophold. Derfor bliver Telia Parken atter indvaderet af en gul/blå hær midt i maj, hvor pokaltitlen kan forsvares imod midtjyderne.
De seneste år har Brøndbys kampe imod fcm har været strængfyldte med power, intensitet og afgørende resultater, både i negativ og positiv forstand.
Hvis man kigger på hvordan begge hold er endt i finalen, så har vores klub haft det man kalder "lodtræknings-held" i årets udgave, med modstanderne som Vendsyssel, Hillerød, Marienlyst og senest Aalborg har budt Brøndby op til dans.
Ikast har undervejs mødt førstepladsen, tredjepladsen samt Dalum og Kolding, og kommer qua deres guldkandidatur bliver det en hård og meget lige kamp.
Jeg vil også gerne komme med mit syn vedrørende kampen i går, som jeg syntes var dårlig og nervøes i størstedelen af første halvleg, men vi tog kontrollen og spillede en god kamp.
Kampen startede nervøst, hvor Aab kom frem til et par chancer og pressede Brøndby højt - Arajuuri mistimede flere indgreb og HH høvlede bolde op efter en 1.65 cm høj Hedlund, som ikke vandt en eneste duel imod Kasper Pedersen. Kampen vendte dog på hovedet efter at Kaiser tog chancen lang udefra, Rinne i aalborgs mål lavede et dårligt indgreb og returen faldt lige i støvlerne på vores polske bomber.
Efter de første 20-25 minutter faldt Aab længere ned og Brøndby begyndte at spille med stor tålmodighed, mange afleveringer og forsøg på høje, dybe bolde op imod Hedlund og Kamil. Da begge backs var rigtig dygtige i går, vandt vi meget plads på midten, fordi Aab blev nødt til at dække mere bredt - Det gav Hany bedre arbejdsbetingelser, men personligt synes jeg at han havde flere dårlige aktioner end gode de første 60 minutter - Derefter var vi det bedste hold og Hanys selvtillid steg og viste sig blandt andet ved dribleturen i feltet.
Retov havde justeret på mange parametre, vi havde et relativt dybt udgangspunkt, mange afleveringer mellem de bagerste 3, et tydeligt udtryk på hvordan backsene skulle stå på banen (en dybt, trukket ind imod centerforsvaret) og den modsatte som en fløjspiller - Og til tider kom det "Nye Brøndby" udtryk frem, hvor alle mand gik i sværm og pressede modstanderen langt oppe og med høj intensitet.
Efter 60-65 lige minutter, løb modstanderen tør for kræfter og idéer, og Brøndby kunne spille sig i finalen d. 17 maj!
Karakter:
Schwäbe: Kan man kalde det en fejlfri kamp? Gode redninger i indledningen, et par stykker undervejs, intet ekstraordinært - Men vi var alle glade for Marvins indsat i går. Et 10-tal ville kræve noget ekstraordinært, så jeg nøjes med et flot 7 for indsatsen.
JMG: Efter et halvt år på bænken, et par shaky indskiftninger og pokalkampe, fik JMG chancen efter Larssons afgang - Og blev lynhurtigt talt op som et flop, hvilket jeg personligt synes var fair - Indtil igår, hvor Gammelby viste flotte offensive takter, driblede modstandere, slog en masse indlæg (nogle udmærkede, nogle uden adresse) samt sat højt i presset når der var behov. Defensivt stadig shaky i nogle situationer, men en rigtig solid kamp. 7-10 alt efter øjnene der ser.
HH: Solid er nok det ord som man vil sætte på gårdagens præstation. HH var solid i sine defensive indgreb, men mangler klasse når bolden skal fremad - Det blev tit en lang ballon, som Kamil, Hedlund og Ante ikke vandt mange af. Begik et kæmpe straffespark, men med hjælp fra dommeren, så undgik han at dumpe ned på en under middel karakter. 7 for at være solid.
Arajuuri: Har en fantastisk attitude, han kæmper for hver en meter og når hans fodboldevner ikke rækker til, så tager hans fandenivoldskhed over. Har dog en del blundere, hvor han bliver overløbet, fraløbet, omkringløbet eller simpelthen lader bolden glide under sålen. 4 for at være solid i en mindre grad.
Mensah: En Brøndby darling i svøb, som med sin smittede attitude ligner en der elsker spillet mere end noget andet, og som yder 100% efter sin lange skade. Han stod en solid defensiv kamp, hvor Retovs taktiske udtryk var årsagen til at Mensah havde få raids opad venstrekanten i de første 68 minutter, og lige så mange på højrekanten i de sidste 22 minutter - Har et fedt drive med bolden, tager 2 klasseraids helt op foran feltet, og efterlader Jung som reservespiller resten af sæsonen, hvis bentøjet kan holde til det. 7 for at indgå i en solid bagkæde.
Radosevic: Igen leverer Radosevic en bleg indsats, hvor Aabs kæder løb lige igennem midten når det første pres ikke sad i skabet. Smed en masse bolde, hans anden berøring var oftest en glidende tackling og han fik ikke lukket nok ned. Aalborg kom ikke frem til så mange åbne chancer, men det var ikke Rado's fortjeneste.. 02, maks et 4 tal for sådan en indsats.
Kaiser: En mand med en opadgående formkurve - Er gået fra at skulle få revet kontrakten over til at være det sikreste kort på vores midtbane. Leverer førstegangs-afleveringer, tackler af, tager temperaturen på kampen og leverer oplægget til kampens ene scoring. I en kamp hvor Brøndby stod defensivt i store perioder, var det også i det defensive pres at Kaiser brugte kræfterne, og han slap godt fra det meste. Det solide 7-tal bliver placeret hos Dominik.
Tibbling: Simon elsker fart - Indkast skal kastes hurtigt, hjørnespark skal slås hurtigt og driblinger skal foregå i høj fart. Et fantastisk talent, men i går løber han panden imod muren et par gange, da han tænker og spiller hurtigere end mange af sine medspillere, og en enkelt gang forspildte en kæmpe mulighed fordi han valgte driblingen fremfor afleveringen. Indsatsen skal der bygges videre på, så der kan komme nogle matchafgørende aktioner fra vores duracel-kanin. 4 for en blandet kamp.
Mukthar: Efter en rigtig svag start på kampen, hvor bolden blev smidt væk i hver eneste aktion, så hævede Hany stille og roligt niveauet igennem kampen, og viste i glimt det talent som folk hev sig i sjoveren over de første 6-12 måneder i klubben. Dog vil jeg mene at man som 10'er i en rolle som første presspiller (og derved en spiller som står langt oppe på banen) skal der skabes mere, og Hany skabte nok til at score et 4-tal, men var ikke afgørende nok til mere end det.
Kamil: Der fattes efterhånden ord.... Ny anfører, han opmuntrer, pisker folk frem, kæmper fortrinligt, gør ondt på modstanderen og vigtigst af alt så er han pisseskarp når det gælder. Tak til Troels Bech for at forlænge denne vigtige kontrakt. Stærke Kamil får et 7, igen fordi det var det defensive arbejde som stod øverst på dagsorden.
Hedlund: Vores nye makker til anføreren minder mere om Pukki end Bech, Laursen, Uhre og Ante tilsammen. Han er fremragende i presset, løber en masse forgæves mere, søger bredt, dybt og har en god relation til Kamil - Dog uden nogen som helst form for succes igår. En anonym kamp giver 02, men han har også været forårets bedste spiller indtil nu.
Ante: 00 - TĂĄbeligt...
Halimi: 4 - Fint indhop, giver Hany selvtillid ser det ud til.
Jugn: 4 - Var nervøs for at han ville gå ind og dumme sig og tabe endnu mere selvtillid, men han fik ryddet op da vi var pressede af Aalborg og gjorde det fint i de minutter han nu fik.
| Synes godt om (7) | Synes ikke om (4) |
Hele trĂĄden:
- - Frenander, 05.04.2019, 10:15 (SydSiden Online)
![Ă…bne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Ă…bne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)