SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

BIF- Efb - karaktere (SydSiden Online)

skrevet af Benjamino, , 02.05.2019, 11:44

Som optakt til FCK-kampen er det måske godt lige at få vendt holdets præstation mod Efb. Ifølge TapIn havde vi et XG på 3,07 mod Efb 1,5. Der var således kun lidt over 20 % risiko for at Efb vandt kampen, hvilket de desværre alligevel gjorde.

Schwäbe - 8
En rolig da på kontoret. Havde ikke meget at lave, og var chanceløs på målet. Kunne godt tænke mig, at han søgte vores backs noget mere ved udspark, hvor der flere gange var plads.

Gammelby - 8
Godkendt indsats - især offensivt kom der en del gode ting fra Gammelby.

HH - 8
Ikke så meget at sige her - HH gjorde det der skulle gøres, og ligner pt. en spiller med selvtillid.

Paulus - 8
Paulus kommer med mængder af energi og løber voldsomt meget - der kan ikke forlanges mere af manden, men uf hvor er han dårlig i det fremadrettede spil. Efb-spillerne ved, at der aldrig er fare på færde, så længe Paulus har bolden.

Jung - 03-5
Jung ligner en mand der enten ikke er i form eller som er ramt af en mental blokade. Mangler initiativ, attitude og flere tilbageløb foregik i anstændigt løbetempo. Jeg så hellere en U-spiller end Jung tilbage igen. Det var en indsats under al kritik.

Radosevic - 7
Rado deler vandene - også hos mig. I en kamp mod Efb hvor vi har bolden over 60 % af tiden bliver hans defensive evner dog ikke brugt. Efb er ikke nervøse så længe Rado/HH/Paulus ligger og spiller på tværs til hinanden ved midtercirklen, det trækker tempo ud, og Efb kan stille deres 8 mands forsvarskæde i ro og mag. Især i 1. halvleg betyder det at Hany går laaangt ned i banen for at hente bolden op, men så mangler han jo fremadrettet.

Kaiser - 9
Kaiser var muligvis BIF bedste spiller. Mange lækre fremadrettede afleveringer, og var vel hovedarkitekt ved hovedparten af vores angreb.

Hany - 8
Hany spiller en godkendt kamp men bliver brugt for meget som boldhenter ned ved vores egen banehalvdel. Hany's defensive arbejde synes jeg er undervurderet ved ham, og noget der er meget nyttigt når han spiller som 8'er.

Hedlund - 8
Det er når Kaiser, Hany og Hedlund får plads og spiller hurtigt, at der skete ting og sager foran Efb-målet. Godkendt indsats fra Hedlund som fornuftigt bliver brugt som 10'er når Efb spiller så kompakt.

Wilczek - 8
Kamil kæmper og kommer frem til de chancer han skal, men der er ikke helt tur i den. Må meget gerne banke en kasse ind inden pokalfinalen for at tanke selvtillid.

Uhre - 7
Uhre gør nok hvad han kan, men i en kamp hvor BIF har 66 % af spillet synes jeg simpelthen han kommer frem til for lidt.

Retov - 7
Retov synes jeg laver flere fejl. Det giver ikke mening, at Rado skal spille en kamp, hvor vi har bolden 66 % af tiden. Her burde Kaiser have været lagt ned, mens en Tibbling, der ligner han er i form, skal have 8'er positionen ved siden af Hany og lave nogle løb der kan gøre ondt på Efb.

Jung skulle simpelthen være pillet ud efter de første 2-3 slaskede tilbageløb i 2. halvleg. Jeg ved ikke om Vigen/Rado eller Skipper kunne have overtaget VB, men den attitude vil jeg bare ikke se på Brøndby Stadion.

Derudover kunne man ved +60 min næsten gætte sig til, hvor det vil føre hen. Vores chancer bliver mindre og mindre, mens Efb inden målet laver flere giftige kontraangreb på os. Vi oversatser max med glidende tacklinger og Paulus vælter rundt på midtbanen og vores tilbageløb er ikke voldsomt imponerende, hvorved vores forsvar ofte ender i mand/mand situationer. Det gik forventeligt galt til sidst. Hvorfor var der ikke en reaktion fra bænken på hvad alle kunne se ville ende galt?

Og var der et problem med "ånden". Jeg synes flere spillere var lidt flade i det, og jeg manglede den "her kommer vi, og vi vil fanme vinde indstilling" som vi så mod FCM/FCK.

Fans: Sydsiden holder enormt niveau i en kamp som det her. Egentlig en ret dårlig kamp og alligevel bliver der sunget igennem, og man er virkelig blevet gode til at få langsiderne med. Vi fans giver jeg et 10 tal :-)

---
Det var smukt. Det var følelsesladet. Og det var UG med kryds og slange til Brøndbys fans, som satte tykke streger under, at de er Danmarks bedste. [pol.dk 20/6]

Synes godt om (1) Synes ikke om (5)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 370 brugere logget ind(0 registrerede, 370 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^