SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

3F og billetter (SydSiden Online)

skrevet af LarsfraHøng, , 14.06.2019, 14:37

Copy/paste fra 3F

Bak op og skab stemning på lægterne
Med sponsoratet vil 3F bidrage til øget stemning på stadion med endnu flere fans på lægterne.

Derfor har du, når du er medlem hos 3F, mulighed for at hente en billet til 3F Superliga kampene og købe en ledsagerbillet med rabat.

Mere om medlemstilbuddet
3F billetter gøres tilgængelige fra onsdag morgen i ugen op til kampen. Så hvis den kamp, du gerne vil se, spilles fredag har du to dage til at hente billet. Spilles kampen derimod søndag, har du lidt længere tid at løbe på.

Er kampen udsolgt allerede før onsdag morgen, må vi melde udsolgt. Så vil du være helt sikker på at få billet til en bestemt kamp, så anbefaler vi, at du køber en almindelig billet, så snart de sættes til salg på klubbens hjemmeside.

3F billetten gælder som hovedregel til neutrale tribuner på stadion. I nogle af klubberne vil 3F billetten gælde til særlige afsnit eller sektioner på stadion. Er den pågældende sektion udsolgt, er det ikke muligt at hente en 3F billet til andre sektioner på stadion.

Er du sæsonkort-holder og vil du være sikker på at du har en fast plads sammen med dine sædvanlige med-fans, så anbefaler vi dig at holde fast i dit sæsonkort.

Du kan ikke hente billet til klubbens udebaneafsnit. Og naturligvis er klubbens sikkerhedsreglement også gældende for 3F's medlemmer.

Ledsagerbillet
Når du har hentet billet til dig selv, har du mulighed for at købe én ledsagerbillet med 30% rabat. Ledsagerbilletten kan ikke ombyttes eller sælges videre. Du betaler for billetten i klubbens billetsystem.

Billetten er personlig
Hvis du vil benytte muligheden for at komme på stadion, skal du gå ind via Mit3F, hvor du logger ind med NemID. Den billet, du henter, er personlig og må ikke overdrages eller sælges. Klubben kan foretage kontrol ved indgangen på stadion. I tilfælde af misbrug af billetter, kan 3F lukke for medlemmets adgang til billetter.

Billetten er skattepligtig
Billet til 3F Superliga kampe er et tilbud til dig, der er medlem af 3F. Men du skal huske opgive værdien af de billetter du har brugt til SKAT når du får din selvangivelse hvert år.

Synes godt om (5) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580377 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 281 brugere logget ind(0 registrerede, 281 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^