SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Intet nyt fra vestegnen.. 2.0 (SydSiden Online)

skrevet af Welkro, , 24.06.2019, 10:52

Ja så er der gået en uge, og hvad er der sket siden jeg skrev sidst?

Jeg er stadigvæk stærkt bekymret, og her er hvorfor:

Vi skal sælge for 17 millioner og forstærke forsvaret væsentligt.

INTET er sket indtil videre, og inden alle begynder på at transfervinduet først lukker til august, og BIF ikke har samme tiltrækningsevne mere osv.. Så læs mine argumenter først.

Træningslejren starter i morgen, og det er her at holdet skal spilles sammen og de skal lære en ny træner, og en ny måde at spille på! Det er yderst kritisk at 2-4 af de spillere der skal med på træningslejr skal sælges (17 millioner krav i salg), og ingen nye spillere er kommet til.
Hvorfor skal jeg være misundelig på Sønderjyskes transfervindue, som har lavet 3 fornuftige signinger allerede?!
Det er NU at truppen skal sammentømres, lære et nyt system og bygges op til en YDERST hektisk sæsonstart med mange og vigtige kampe. Det skal ikke sjat sammensættes over de næste 2 måneder.

Ny træner tiltræder først nu:

Hele processen omkring NF's ansættelse synes jeg var kritisabel, det kan alle vist se. Heldigvis gik u-21 holdet ikke videre, så han kan være med på træningslejren.
Et interview med Dominic Kaiser (21-6 på 3point.dk) er dog bekymrende læsning. Det er tydeligt at ud fra interviewet så ved Kaiser ikke hvilken formation som NF vil spille med. Hvorfor er dette ikke meldt ud til holdet, en uge inde i træningen?! Hvorfor har Retov ikke fået den instruks inden, så spillerne ved hvad der skal ske?!

Schwaebe transferen:

Nu skal man ikke altid stole på hvad medierne skriver. Men hvis det er sandt at vi forlanger 22 mill for Schwaebe, så synes jeg det er virkeligt dårligt købmandskab af Ebbe Sand. Næste sæson har han 1 år tilbage af sin kontrakt, og vil dermed falde væsentligt i værdi, og vi skal sælge ham der for at få penge for ham. Hvorfor ikke sælge ham nu, og købe en ny målmand for pengene, på en længere kontrakt. Rinne eller lignende.
Og BIF har ikke tradition de sidste på år for at forlænge kontrakterne, så jeg tvivler på at det bliver gjort med Schwaebe.

Rezan Corlu transferen:

HVAD?! Jeg forstår den simpelthen ikke! Vi bruger penge på at forstærke en konkurrent i Superligaen, som så kan købe ham hvis han er så god som Ebbe Sand siger. Viser det sig, at han (stadigvæk) ikke har niveau til Superligaen, så får vi ham tilbage og han har så 2 år tilbage af sin kontrakt.

Anis Ben Slimane transferen:

Jeg kender ikke det store til ham, men kan forstå at han er teknisk stærk. Og åbenbart god til at lave tunneler?!
Vi har signet ham til U-19, og viser det sig at han er rigtig god og brænder igennem i den liga, så har han en 1-årig kontrakt med os, og kan derfor forhandle frit med andre klubber allerede til nytår. Så er der mulighed for at FCK eller udlandet kan tilbyde ham en bedre kontrakt. Så undskyld hvis jeg ikke har armene oppe over denne signing.

Ny formation?:

Det ved vi så ikke endnu, selvom træningen har været i gang i over en uge, så ved spillerne åbenbart heller ikke hvordan BIF skal spille.
Rygterne siger dog 3-4-3, altså med 3 mand i midterforsvaret. Og til den plads har vi 2 spillere, med 2,5 uge til første kamp. Det er desuden en formation der kræver meget omstilling fra spillerne, så det er ikke meget tid de har at vænne sig til den i, hvis det altså er sådan.
Med 0 nye spiller og ingen kommunikation fra træner eller sportslig ledelse, så er det svært at spå om.

Konklusion:

Med 2.5 uger til sæsonstart, så fremstår Ebbe Sand rådvild, og jeg har simpelthen ingen tiltro til at han er den rette mand. Uanset om han er det eller ej, så startede det ikke godt med NF ansættelsen, og lige nu er han meget bagud på både køb og salg. Hvorfor er der intet solgt endnu heller, 17 millioner er mange penge at skulle sælge for. Der har ikke engang været rygter omkring salg, andet end Schwaebe og det plejer der at være.
Og kom bare med alt kritikken og det sædvanlig travere, men jeg skriver dette af bekymring og kærlighed til klubben.

Som det går nu, så er sæson opstarten LANGT fra optimal, og det kan have stor indflydelse på hele sæsonen. Jeg frygter at vi ryger ud til det Finske eller Polske hold, og starter SL sæsonen dårligt, og dermed er bagud til FCK og FCM allerede i august. Og nej, vi har ikke et let program til at starte med, hvis vi ikke selv er stærke, så er det jo ligegyldigt, og så spiller vi altså 1-1 hjemme mod Silkeborg osv..

Synes godt om (13) Synes ikke om (24)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 259 brugere logget ind(3 registrerede, 256 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^