SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Intet nyt fra vestegnen.. 2.0 (SydSiden Online)

skrevet af Ivaninho E-mail, , 25.06.2019, 13:02

» »
» » Er han færdig med at handle? Jeg troede at transfervinduet var åbent
» lidt
» » endnu...
»
» Lidt besynderligt, du alt tid er meget velargumenteret, men pludselig
» skifter til dette Thomas Tog-argumentationssprog, som pludselig er
» gennemgående i alle dine svar, når modargumentet ikke ligger lige for. Du
» ved jo godt, han ikke er færdig med at handle - han har ikke engang købt en
» ærlig fodboldspiller endnu.

Det er bare svært at blive ved med at være velargumenteret når de argumenter man kommer med bliver slået hen som dårlige undskyldninger. Indtil videre har jeg argumenteret for:

1) Vi er stadig lige i starten af transfervinduet, der skal nok nå at komme forstærkninger ind

2) Traditionelt bliver de spillere vi vil have først ledige lidt senere i transfervinduet

3) Der er ingen tegn på at forsvaret ikke bliver prioriteret - ES har udtalt dette i Tipsbladet så sent som igår

4) Der er ingen af de andre top-6 klubber der har lavet markante handler eller har den endelige trup på plads til næste sæson - ergo vi skiller os ikke negativt ud i transferræset

Ingen af de argumenter vinder indpas hos dig, selvom der er tale om fakta og historik. Ikke gætværk fra min side. Og så er det ganske rigtigt at jeg forfalder til retoriske spørgsmål indimellem for at understrege en pointe.

» Fantastiske argumenter. Allegri i Juventus kunne f.eks have sagt: "Hvorfor
» er jeg fyret? Det er vel ikke min skyld Sczesny ikke kan tage de Ligts
» hovedstød??"

Du har ret... de to situationer er 100% ens...

» Sådan fungerer fodboldverdenen ikke, og det ved du godt.
» Ja, dommeren var dårlig, men jeg fastholder, han har fået for lidt ud af en
» fantastisk trup.

Uden at komme ind på hvad han skulle have opnået i stedet. Han har kvalificeret to forskellige hold til to forskellige slutrunder. I den seneste leveret det der kunne forventes for i sidste ende at ryge ud på en dommerfejl. Men igen... det er jo subjektivt og derfor er din holdning lige så valid som min.... jeg forbeholder mig bare retten til at synes din forventning er urealistisk.

Og skulle man følge samme logik, så skulle Zorniger vel også være fyret med det samme efter forrige sæson, da man jo ikke formåede at slå et ringe AC Horsens hold i en afgørende kamp.

» Du skal selv lytte til det igen, tror jeg, for det er ikke, hvad han siger.
» MD siger, at spillestilen skal passe til klubben, og at han har
» været med til at implementere spillestile, han ikke var 100 % fortaler for
» - han siger slet ikke, at han ikke skal have indflydelse. Tværtimod.

Hvor siger han direkte at han kommer til at formulere spillestilen? Det gør han ikke. Han kommer med nogle redskaber til at hjælpe med at implementere den spillestil man allerede har valgt og skrevet ned i klubbens strategi. Ikke omvendt.

» Han påpeger, at han gerne ser, man skal fortsætte presfodbold, men at man
» skal have flere faser end Zornigers 4, og at der nu skal være 25, som mange
» toptrænere har. Disse skal kobles med presfodbolden.

Det er vist en tilsnigelse det der. Han siger at hvis man ser på de hold der har success, såsom Manchester City og Barcelona, så har de ofte 25 faser i spillet som de ser på. Ikke at dette skal være målet for Brøndby IF.

» Herudover præsenterer MD det lettere kontroversielle argument, at
» cheftræneren i princippet ikke er andet end "en mellemleder", som han
» udtrykker det, at han ikke skal have indflydelse på rekrutteringsstrategien
» som er fastlagt fra klubben side af, og postulerer, at det ikke er et
» problem, fordi man netop har scoutet den rigtige trænertype til klubben.

Dette er jeg meget enig med ham i. Med mindre der er tale om en træner med Manager-beføjelser så er det sådan det skal være. De sidste mange års erfaringer har vist at det ikke er langtidsholdbart at lade en træner få alt hvad han peger på. Det virkede ikke med Laudrup og det virkede ikke med Zorniger.

Men hele tanken om at man kan arbejde kontinuerligt og langsigtet, uden at være afhængig af en træner der skiftes ud med års mellemrum, er det helt rigtige efter min mening.

» Det er da i den grad at have indflydelse - både med den helt soleklare,
» hvor han berører de 25 faser, samt den rekrutteringsstrategi, MD skal være
» med til at udvikle, som i allerhøjeste grad også hører sammen med spillet.

Ja, men tror du han går ind og laver hele klubbens strategi om? Eller er han hentet til at hjælpe med implementeringen af de tanker og idéer der ligger bag klubbens strategi. Jeg garanterer dig for at da TB var med til at udvikle strategi 6.4, der havde han ikke i tankerne at Zorniger skulle spille så stor en rolle i rekrutteringsstrategien.

» Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge, hvad du tror, MD skal?

Jeg har nævnt det i glimt ovenfor, men jeg tror hans overordnede opgave er at hjælpe med at implementere de strategiske tanker og idéer, som allerede findes i klubben. Gøre dem mindre afhængige af skiftende trænere og mere langtidsholdbare. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde en klar idé om hvad klubben vil på kort og langt sigt. Jeg har haft en idé om hvad Zorniger ville som træner og hvad TF ville som træner (i mindre grad), men hvad klubben vil har været mig en gåde. Det er det hul, MD skal være med til at lukke.

» Har jeg skrevet, han har været et problem andre steder? Så vidt jeg ved,
» har han ikke været et problem, men det betyder vel ikke, han kan udrette
» noget for Brøndby IF.

Det betyder vel heller ikke det modsatte? Brøndby IF er heller ikke den eneste klub, som har ham tilknyttet som konsulent. Der er klubber i England, hvor han er bosat, som også bruger ham. Så der er andre der kan se værdien i hans arbejde.

» Men når Ebbe er glad, er det en ret magtfuld støtte at have i klubben, og
» selvom Twitter ikke er repræsentativ, fortæller det meget godt historien om
» en hype.

Du siger det som om der er noget odiøst i det. Når ES nu selv har hentet ham ind, hvorfor skulle han så ikke støtte ham på de indre linjer. Det er ikke ensbetydende med at det er MD der fortæller ES hvad han skal og ikke skal.

Jeg ser ikke MD som værende hypet, men kan så nøjes med at sige hvis det er tilfældet så opstår hype jo ikke ud af det blå. Ofte er der noget om snakken.

Synes godt om (7) Synes ikke om (2)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 400 brugere logget ind(3 registrerede, 397 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^