SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Intet nyt fra vestegnen.. 2.0 (SydSiden Online)

skrevet af Ivaninho E-mail, , 05.07.2019, 17:08

» Så fra hele vinduet i januar og til nu, har man ikke kunnet være proaktiv
» ift. forsvaret og sørge for kompetente indkøb i rette tid til sæsonstarten
» 19/20? Det nægter jeg simpelthen at tro på. Og à propos lønpakke, forlyder
» det, at vi har lagt 10 millioner for Børkeeiet, så hvor der er en vilje, er
» der en vej.

Det er klart at det er vand på din mølle for hver dag der går uden en ny spiller til miderforsvaret. Men hvis det er de samme spillere vi kigger på nu, som vi gjorde for 6 måneder siden er der jo intet der har ændret sig. En spiller som Sebastian Holmén, der bliver nævnt igen og igen, vil jo nok stadig gerne trække den lidt og se hvad der dukker op af tilbud. Alternativt skal vi betale overpris for dem vi gerne vil have, ligesom FCK og FCM gør det, men det er bare ikke en holdbar strategi med vores scoutinghistorik in mente.

Nu har vi ganske rigtig betalt 8 mio. for Børkeeiet og så kan jeg ikke forstå vi ikke vil lægge mere end de 4 mio. der har været nævnt for Jeppe Tverskov.

Dog vil jeg sige at jeg er tættere på at være enig med dig nu, end jeg var før historien med CV kom frem.

» Jeg mener bare, at der kun er et svar på spørgsmålet, om Brøndby skal have
» forsvarsforstærkninger, og det er ja. Havde han svaret, at han ville kigge
» på det, havde han lydt endnu mere lallende inkompetent.

Jaja, så langt er jeg med. Jeg forstår bare ikke hvad du så gerne vil have ham til at gøre istedet.

» Nej, men så lyt selv igen. Træneren er ansat ud fra kriterier, der
» harmonerer med klubbens filosofi - det er dét, MD er der for, og han
» har været inde over trænervalget.

Link tak. Det er en påstand du gentager igen og igen, men du har ikke det fjerneste bevis for at det forholder sig sådan.

» Det første, der er sket siden NF kom til, er at vi nu spiller 4-3-3,
» hvilket harmonerer godt med MD, og jeg er helt sikker på, at systemet ikke
» er så enkelt bygget op nu, som under Zorniger.

Igen, det er gisninger og påstande. Der er ingen beviser på at MD har haft en finger med i spillet her.

» Nej, men det betyder, at træneren iflg. MD heller ikke er uenig i
» spillervalg og filosofi, hvis han er korrekt scoutet af klubben, så NF og
» MD er ikke antiteser.

Det er ikke MD der definerer, bestemmer eller udfører klubbens strategi. Men udover det giver det da god mening at scoute en træner til at spille på den måde man gerne vil spille på.

» Men hvad har han præsteret? Han har bygget en klub op i Kina. Det kunne
» mange trænere fra Europa have gjort, hvis de havde deres penge til
» rådighed, men et langt hårdt sejt træk i en taknemmelig fodboldverden som
» den kinesiske for år tilbage, betyder ikke, at du også har flair for og
» pondus til at præstere det samme i en europæisk klub med et helt andet
» pres.

Hvad havde Michael Laudrup præsteret som træner inden han kom til BIF? Hvad havde Troels Bech præsteret som Sportsdirektør inden han kom til BIF. Hvad havde AZ præsteret andet end at rykke op ad flere omgange med et hold der havde det største budget af alle klubber i den pågældende liga?

MD er her kun frem til nytår og er tilknyttet som ekstern konsulent. En form for rådgiver. Så er det rigtig at man kan se hans fingeraftryk i måden at anskue klubbens strategi på, men der er ingen indikationer på at han er så dybt involveret i ansættelser og spillerkøb, som du gerne vil have det til at fremstå.

» Nu har ES foreløbigt haft det store tandpastasmil på i dag og lignede ikke
» en fyret mand, så jeg håber da stadig, at EB ved, hvad de taler om, men i
» bund og grund, tror jeg bare ikke ES er kvalificeret - hverken på den ene
» eller anden måde. Børkeeiet har TB også haft kig på, så på den vis rider ES
» bare videre på den bølge.

Det er vi enige i. ES mangler at bevise sin værdi som sportsdirektør. Og jeg er helt åben for muligheden om at han ikke har en.

Synes godt om (2) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 288 brugere logget ind(2 registrerede, 286 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^