SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Lidt betragtninger (SydSiden Online)

skrevet af Kjegge (2), , 29.07.2019, 11:02
(redigeret af Kjegge (2), 29.07.2019, 11:20)

Lidt betragtninger fra ovenpå kampen imod OB:

1) 8 mål i de tre første kampe i ligaen - ren "Thomas Frank-bold". Kedeligt.

2) Kritikken af Gammelby og Jung tenderer det unuancerede og skingre. Jeg anerkender, at Gammelbys indlæg skal blive bedre, men det er som om, at den anden side af fortællingen totalt negligeres: Siden Jacob Michelsens indtog i Odense har de især været kendetegnet ved nogle meget farlige wingbacks i form af Ryan Laursen og Barrett. I gårsdagens kamp lukkede vi totalt ned for måske OBs stærkeste og farligste våben og det skal både Gammelby og Jung have stor kredit for. OB kom nærmest frem til ingenting på kanterne. Herudover bringer Gammelby sig faktisk i en hel del fine positioner offensivt, hvor han dog lige mangler den sidste kvalitet.

3) Taktisk meget stærk præstation af Niels Frederiksen. Vi har tidligere haft svært ved vores presspil, når OB har bygget op i 3-5-2 fordi vi - i vores tidligere snævre formation - havde udfordringer med OBs brede wingbacks. Det løser vi suverænt i går - og det er især vores angribere, Kamil, Hedlund og Jobbe som gør et fantastisk godt arbejde i denne henseende. Det var tydeligt, at det var aftalt, at Kamil skulle igangsætte vores pres. Det gjorde han ved at gå "skævt" på OBs centrale stopper - enten til den ene eller anden side. Afhængigt af hvilken side Kamil valgte kom enten Hedlund eller Jobbe fra en meget bred udgangsposition og skar ind i banen i deres pres. Det lukkede pasningslinierne ned til deres wingbacks samt til de to andre centrale stoppere. Derfor kunne OB nærmest kun spille centralt i banen, hvor både Kaiser og Vigen var meget aggressive. Dette førte til, at OB slet ikke fik gang i deres ellers fine pasningsspil.

4) Jeg synes, at der er så meget perspektiv i det Niels Frederiksen har gang i - og jeg er stadigvæk fuld af beundring over, at han på SÅ kort tid har fået sat SÅ meget struktur på dette hold. Uden forstærkninger. Det viser et gedigent trænerarbejde i sin essens; Arbejde med det man har - og udvikle det man har. Det er fint nok at Ståle kan vinde mesterskabet ved at plukke de bedste spillere i ligaen - men at kunne forbedre og udvikle dét man har. Det er håndværk.

5) Jeg har længe efterlyst, at vi skal have bedre boldspillere centralt i banen - på vores 6'er og på vores centrale stoppere. Og hvor var det dog bare tiltrængt at Skipper så kommer ind og sætter struktur på vores opspil fra bagkæden. Han viste alt det vi har manglet. Formidabel indsats.

6) Det er Arajuuri som hovedsageligt skaber kaos-tilstande i vores forsvar. Leander har tidligere offentliggjort en statistik som viser, at vi vinder markant flere point og lukker signifikant færre mål ind når Arajuuri ikke spiller i forhold til, når han spiller. Der var meget mere ro og omtanke i forsvarsspillet i går - og OB gør jo kun den kamp spændende på baggrund af to freak-mål, hvilket Jacob Michelsen også erkender.

7) Jeg bliver aldrig fan af Radosevic. Jeg er med på, at han er halv-populær fordi han er en terrier og er rigtig god, når han får lov at bruge sine fysisk på modstanderne. Men Radosevic læser spillet relativt dårligt - han får ikke lukket modstandernes pasningslinier ned som han skal. OBs største chance i kampen er eksempelvis et resultat af, at Radosevic - to gange på 20 sekunder - ikke lukker de rum ned, som forventes af en 6'er. Først spiller en OB-forsvarer bolden op igennem midten, hvor Radosevic bliver overspillet. OB spiller den videre ud på kanten og kantspilleren spiller den tilbage til kanten af feltet, hvor Radosevic igen ikke får taget den mand, som får en kæmpe mulighed. Herudover laver han stadigvæk nogle vilde fejlpasninger over 5 og 10 meter, der ryger udover sidelinien.

8) Nu håber jeg, at vi kan få lidt ro fra "NF-raus" indlæggene - i hvert fald bare ind til næste kamp.

9) Fantastisk god og positiv stemning på stadion. Jeg har været dybt underholdt i de to første hjemmekampe i denne sæson og i går var stemningen sublim. De fans, som under AZ, negligerede betydningen af, at have egne talenter på banen må komme for sjældent på stadion. Det skaber en fed energi og stemning. Og det er altså fedt at høre jubel-brøl, når Skipper laver bare en simpel clearing.

10) Selvom der var en fed energi på stadion mener jeg stadigvæk, at vi - som samlet Brøndby Stadion - skal blive bedre til at lægge maksimalt pres på dommere og modstandere. Det var min opfattelse på stadion, at mange 50/50 kendelser gik OBs vej. Det må ikke ske på vores hjemmebane. Tibling får ikke straffe. Og der var også en halv-tvivlsom situation i 1.halvleg, som også kunne have givet et straffespark, hvis dommeren følte, at han var under maksimalt pres. Herudover havde OB en pur-ung keeper på kassen i går, hvis udspark jeg ikke mindes at have set ringere. I sådan en situation kunne det også være fedt, hvis der kom et kæmpe tryk fra stadion, hvor gang han bare være i nærheden af bolden.

Synes godt om (20) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

  • - h.n.nielsen, 28.07.2019, 20:04 (SydSiden Online) [Board][Mix]
    • - Macbane, 28.07.2019, 20:14
      • - mimor, 28.07.2019, 20:19
        • - dr. køge, 28.07.2019, 21:58
      • - Thomcat, 30.07.2019, 14:46
    • - -_-, 28.07.2019, 20:19
    • - MBerggreen, 28.07.2019, 20:30
      • - OiggabOtrebor, 28.07.2019, 20:34
        • - MBerggreen, 28.07.2019, 20:36
          • - Garfunkels, 28.07.2019, 20:51
          • - TehUnderTaker, 28.07.2019, 20:51
            • Skipper - Cooper911, 28.07.2019, 21:02
              • Skipper - Gult Stadion, 28.07.2019, 21:50
      • - bif99, 28.07.2019, 21:14
        • - Garfunkels, 28.07.2019, 21:23
          • - Markus95, 29.07.2019, 09:36
            • - VSTGN, 29.07.2019, 09:42
            • - Markus95, 29.07.2019, 09:43
          • - PresPresPres, 29.07.2019, 10:15
            • - med løg tak!, 29.07.2019, 10:54
              • - BIFILLER, 29.07.2019, 11:00
                • - PresPresPres, 29.07.2019, 12:33
    • - Tata2427, 28.07.2019, 21:25
      • - Stingaaa, 28.07.2019, 21:54
    • - Ivaninho, 28.07.2019, 22:53
      • - c4300, 29.07.2019, 10:37
    • Lidt betragtninger - Kjegge (2), 29.07.2019, 11:02
    • - GringO#80#, 29.07.2019, 11:28
      • - med løg tak!, 29.07.2019, 11:43
        • - Knop, 29.07.2019, 11:49
          • - Markus95, 30.07.2019, 08:31
    • - Returnofthemack, 29.07.2019, 14:26
      • - mimor, 29.07.2019, 17:04
        • - PresPresPres, 29.07.2019, 17:59
          • - mimor, 29.07.2019, 20:15
            • - Bif I Blodet, 30.07.2019, 14:41
SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580377 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 412 brugere logget ind(3 registrerede, 409 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^