SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af Kjegge (2), , 04.08.2019, 19:15
(redigeret af Kjegge (2), 04.08.2019, 19:25)

Jeg gider ikke karakterer, men mine betragtninger efter kampen er:

1) Det var på alle måder en skandaløs ringe præstation. Uacceptabelt, ganske enkelt.

2) Jeg er meget positivt stemt overfor Niels Frederiksen, MEN vi har simpelthen været ALT, ALT, ALT for ustabile i denne sæsonstart. Vi har leveret nogle helt horrible præstationer (Horsens, Turku ude og Gdansk ude) samt nogle sublime præstationer (Silkeborg, OB og Gdansk hjemme). Vi er NØDSAGET til at finde et meget mere stabilt niveau. Være mere kyniske. Være mere "fck'sk". Det er naturligvis forventeligt med nogle udsving under en ny træner, men forskellen på vores topniveau og bundniveau er tenderende absurd og pinlig.

3) Dagens startopstilling var en fejl. For mange uden den fornødne fysik - Børkeeit, Tibbling, Jobbe og alt for få ledere. Vi burde have startet med Radosevic, Uhre og Fisker som kunne have taget kampene med Horsens-spillerne, hvorefter vores tekniske spillere kunne have kommet ind i løbet af kampen med friskhed i benene.

4) Jeg er normalvis ikke den store fortaler for Radosevic, men uha, hvor er Børkeeit overhovedet ikke klar til dette niveau. Han er langsom i alt hvad han foretager sig - i både tanke og handling, med bold og uden bold. Det er lettere vanvittig, at vi har smidt 10 mio. danske kroner efter en spiller, som endnu ikke har niveauet, i en situation hvor så mange andre pladser skriger på forstærkninger.

5) Paulus Arajuuri - horribel spiller. Jeg håber, at folk snart vil se igennem, at han er et sympatisk væsen og siger alle de rette ting i medierne. Manden er en tikkende bombe i et forsvar og han skaber KAOS og usikkerhed omkring sig. SKipper er et stort talent, men ét er sikkert: Det bliver svært for ham, hvis han skal læne sig op af Arajurri. Al statistik peger på, at vi er MARKANT bedre uden Arajuuri end med Arajuuri.

6) Hvornår mon vi får en keeper, som rent faktisk kan regere sit felt? Det er pinligt at se på hvor bange Schwabe er for at forlade stregen og det er især noget rod, når man spiller imod hold som Horsens, hvor det er altafgørende at keeperen tager fra på indkast og dødbolde.

7) Jeg må dog nok også, efterhånden, erkende, at Gammelby aldrig bliver Brøndby-potentiale. Hans motorik og bevægelser er alt for store og tunge.

8) Vores forsvar. Jeg gider ikke høre mere udenomssnak fra C.V og dårlige undskyldninger. "Få det fixet". Vi SKAL have en højre back og en CB, hvis vi ønsker at ligne et seriøst fodboldhold.

Synes godt om (20) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12751 registrerede brugere, 287 brugere logget ind(1 registrerede, 286 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^