SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Hvor gik det galt? efter de 3 mesterskaber (SydSiden Online)

skrevet af Mr. Jinx, , 06.09.2019, 12:42

Godt indlæg og dit spørgsmål er vi nok mange der tænker på, igen og igen.

Hvor gik det så galt, det er et virkelig godt spørgsmål.

Det lette svar var jo at sige at det gik galt, da man ikke gav Laudrup mere magt og forlængede med ham, koste hvad det ville, MEN det er nok ikke der vi skal finde svaret.

Når jeg ser tilbage på de tiden efter vores 3 mesterskaber i træk fra 1996-1998, så anede man at der allerede var noget galt i årene efter. Godtnok vandt man igen mesterskabet i 2002, men i kulissen var der begyndende sprækker og tale om Per Bjerregaards afgang, som var begyndt at have en negativ indflydelse og påvirkning på Brøndby IF.

Per Bjerregaard skulle nok ha trukket sig tilbage nogle år før han gjorde det, og der burde ha været en noget mere gnidningsfri overgang fra ham til en ny direktør, for vi ved alle at det endte i et kæmpe kaos og en trist afslutning for Per Bjerregaard i Brøndby.

Klubben kom simpelthen ikke med FCK og hang for meget i bremsen, for det tog ikke mange år for dem at blive det nye lokomotiv i dansk fodbold.

Brøndby var simpelthen bagefter på flere områder, og det der virkede i 80'erne og 90'erne var pludseligt ikke nok, da FCK virkede mere professionelt styret og moderne i forhold til nytænkning på og udenfor banen.

Godt nok kom tiden med Laudrup, og vi vandt the double, men Meulensteen havde sku ret i det han sagde efter sin tid i klubben, og vi har jo kæmpet med det lige siden.

»I en pressemeddelelse i sidste uge skrev Brøndby, at jeg stoppede på grund af familien, men der var langt større årsager. Brøndby kæmper med to problemer. Der er ingen kemi i den nuværende trup, og der er alt for mange frivillige hænder på pladser, hvor der burde sidde professionelle mennesker. De frivillige kan ikke løfte Brøndby op på et højere niveau. Alt tyder på, at toget er kørt fra Brøndby for nogle år siden, hvad angår det finansielle, organisatoriske og sportslige,« siger René Meulensteen til den hollandske avis.

»Brøndby er en syg klub, hvor en hasteoperation er det eneste middel, hvis man vil blive rask igen,« supplerer han.


Selvom vi har haft skiftende ejere siden hans korte tid i klubben, så virker det jo ikke engang til at vi er i mål med den operation han påpegede var nødvendig.

CV kan, HVIS han får lov til det, være manden der kan redde Brøndby, men det kræver sku nok at Jan Bech holder sin kæft og at han holder sig langt væk fra alt hvad der hedder beslutninger i og omkring truppen, masterclass og lignende.

Gør han det, så kan CV måske være manden der kan få klubben på rette kurs igen, og føre klubben tilbage på rette spor, hvor talenter kontinuerligt kommer i a truppen og vi igen kan begynde at sælge spillere og tjene penge.

Om folk er enige, ved jeg ikke, men det er mit take på hvor det gik galt.

Synes godt om (17) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 208 brugere logget ind(0 registrerede, 208 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^