SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af Doktorenergud, , 24.09.2019, 12:26

» Tre-fire kampe mere, men hvis der ikke er tegn på forbedring må og skal det
» være afgang. Problemet er, at den ene af de kampe er mod pse, og der skal
» man godt nok forbedre sig markant for at få noget med hjem.
» Vi kan ikke få en kapacitet p.t, uden at det bliver samme
» scouting-makværk, som sikrede NF jobbet, så vi bliver nødt til at have en
» midlertidig træner, og der ser jeg ikke andre end Retov, som kan varetage
» jobbet - Jesper Sørensen vil højest sandsynligt forsvinde med NF.
»
» Når jeg tænker på, hvordan Ebbe Sand og sikkert også Mads Davidsen har
» brugt næsten et halvt år på at finde NF, og så er vi, hvor vi er nu - det
» er til at gyse ved tanken over, hvad ES kunne have smadret, hvis ikke han
» havde valgt at gå.
» Dygtig spiller, men patetisk til en administrativ stilling i så stor en
» klub som vores.

Han skal væk hurtigst muligt. Det er simpelthen uundgåeligt, og kan ligeså godt ske før end senere. Jeg var positiv efter kampen mod Silkeborg, men siden har vi kun spillet fornuftigt mod OB og mod Gdansk hjemme.

Jeg ved godt vi kun er 10 kampe inde i superligasæsonen, men hvis man nærstuderer statistikken indtil videre, bør alle vores alarmklokker ringe.

16 af vores 18 mål er scoret inde i feltet, men på trods af det er vi på en foruroligende 10’ende plads mht. antal af afslutninger i feltet. Til gengæld afslutter vi 4 mest udenfor feltet, hvilket har kastet imponerende 2 mål af sig.

Det kan man sikkert finde en masse undskyldninger for, men det næste er svært at komme udenom, og peger i en foruroligende retning, hvis man som jeg, frygter en retur til TF bold:

Vi er nr. 10 (ud af 14 hold) i forhold til antallet af fremadrettede afleveringer. Til gengæld pisser målene om ørerne på os. Og tager vi et kig på defensive aktioner, er det intet mindre end katastrofalt. Vi er det 9’ende dårligste hold ift. antal af taklinger, det 9’ende dårligste i forhold til vundne luftdueller, det 7’ende dårligste ift. antal af bolderobringer, og nr. 14! altså det absolut dårligste hold ift. dueller vundet langs jorden. Det er rystende læsning, intet mindre.

Hvis vi skal sætte tallene i perspektiv med vores ”dårlige” sidste sæson, så var vi sidste sæson nr. 1 i forhold til antal løbne meter, nr. 1 ift. antal afslutninger på mål, nr. 1 ift. antal chancer skabt, nr. 3 ift. afslutninger inde i feltet, og det med afstand mest taklende hold.

Tallene lyver ikke, de peger i én retning. Vi er i gang med at begå samme katastrofale fejl vi lavede under TF, og det var ikke det udtryk vi blev lovet. Jeg mindes vi blev lovet et fortsat aggressivt pres, men knap så ultimativt som under AZ, og med flere taktiske muligheder. Jeg siger ikke, at vi skal tilbage til AZ (selvom jeg personligt ville elske det), jeg vil bare gerne have en træner der har en spilfilosofi der indeholder nøgleordene: fight, pres, fremadrettet, dynamisk og tempofyldt fodbold. Altså den slags bold vi traditionelt har spillet i Brøndby, og som er det eneste vi nogensinde har haft succes med (med undtagelse af en fremragende enkelt sæson under Laudrup).

http://www.superliga.dk/performance-center-superliga-2019-2020

Synes godt om (4) Synes ikke om (1)

Hele trĂĄden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580377 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 444 brugere logget ind(0 registrerede, 444 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^