Tilbage til nul (SydSiden Online)
Jeg har længe været fortaler for, at man skulle give en chance til NF, og jeg synes egentlig, at vi startede sæsonen med flot spil. Det er dog svært at sige, om det var, fordi vi på daværende tidspunkt havde et par offensive profiler, der kunne redde os fra et manglende koncept, en nyfunden energi ved en ny træner, eller hvad det nu var. Nu synes jeg til gengæld, at det står skidt til.
Vi har længe - det vil sige, siden Maxsø kom - stået nogenlunde defensivt, og jeg tror, at det er det, vi skal takke for at være endt i top-6, for rent offensivt står det håbløst til. Vores to angribere, Hedlund og Mraz, består af en spiller, der har kvalitet i sine løb, men har gevaldige mangler i sine afslutninger, teknik og målscoring. Mraz mangler endnu mere på stort set samtlige parametre.
Midtbanen er pt. også en katastrofe, for det formår hverken at beskytte forsvaret eller skabe noget som helst, som de to angribere kan forsøge at udnytte. Dette blev tydeliggjort mod Horsens, hvor midtbanen i særligt 2. halvleg var katastrofalt ringe. Den spiller, det bør pege tilbage på, er lige nu Vigen. Det er ikke, fordi han gør det så meget dårligere end Slimane eller Radosevic, men han har en erfaring, der bør sørge for, at han ikke falder så betragteligt niveau og udstråler en dårlig attitude, som tilfældet har været - og har været længe. ¨
Så kommer vi til forsvaret, der ingenlunde er perfekt, men som har nogle profiler som Jung og Maxsø, der har reddet point til os, når offensiven ikke har fungeret, som den ikke har gjort i lang, lang tid.
Der er dermed først og fremmest et trupmæssigt problem i truppen, hvor vi hverken har profiler eller et spillermateriale, der bør være nok til en anden placering i ligaen, end den vi besidder nu. Det er problematisk, når vi har den trup med det tredjestørste budget, som vi tilsyneladende ikke får et tilnærmelsesvist acceptabelt afkast af.
Men så er der samtidig træneren og det manglende koncept. Det er fair nok, at man ikke kan spille godt til tider, men når der samtidig ikke er nogen plan for, hvordan spillerne skal løbe og spille, når de kommer over midterlinjen, så står man i et kæmpeproblem. Når vi formår at få bolden op omkring modstanderens felt, er der absolut ingen, der ved, hvad de skal gøre, og det ender ofte med et indlæg, der ikke rammer en mand, eller vi mister bolden. Det er i og for sig fint, at det er forsvarsspillere og midtbanespillere, der score vores mål til tider, men når man ikke kan se, hvor målene ellers skal komme fra, bliver det et problem. Vi formår slet ikke at få sat Mraz, Hedlund eller Jobbe i scene. Jobbe gjorde det som én af de eneste hæderligt mod Horsens, men det var særligt i kraft af hårdt arbejde og enkeltmandspræstationer og ikke noget, der pegede tilbage på et egentligt koncept.
Jeg håber, at vi fastholder NF i trænersædet resten af sæsonen, og at vi til sommer får forvaltet de få penge, vi har til rådighed, til nye offensive spillere, der kan tilføre truppen mere kvalitet, end vi har nu. For hvis vi ikke får det, kan en ny træner muligvis give os bedre spil, men resultatmæssigt vil det stadig blive en middelmådig omgang. Jeg fristes dog til at mene, at en top 4-5 placering med flot fodboldspil er et bedre alternativ, end det elendige bold vi har nu. Det er reelt en dårligere version af det, vi så under TF, for dengang var spillerne i det mindste skolede med bolden, og det er vi så langt fra nu, hvor vi rent teknisk lader meget tilbage at ønske. Og jeg tror heller ikke, at JBA eller CV er tilfredse med det, vi viser nu. Man må bare håbe, at de til sommer er villige til at trække i bremsen, så det ikke kommer til at stå værre til.
| Synes godt om (4) | Synes ikke om (1) |
Hele tråden:
- Tilbage til nul - Doktorenergud, 09.06.2020, 13:37 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- Tilbage til nul - Returnofthemack, 09.06.2020, 14:07
- Tilbage til nul - Doktorenergud, 09.06.2020, 14:34
- Tilbage til nul - Sceptic III, 09.06.2020, 14:39
- Tilbage til nul - Doktorenergud, 09.06.2020, 14:42
- Tilbage til nul - Sceptic III, 09.06.2020, 14:39
- Tilbage til nul - Doktorenergud, 09.06.2020, 14:34
- Tilbage til nul - Sceptic III, 09.06.2020, 14:35
- Tilbage til nul - Nr. 10, 09.06.2020, 15:04
- Tilbage til nul - Doktorenergud, 09.06.2020, 15:25
- Tilbage til nul - Cocopops, 09.06.2020, 15:30
- Tilbage til nul - Doktorenergud, 09.06.2020, 15:50
- Tilbage til nul - Cocopops, 09.06.2020, 16:37
- Tilbage til nul - lofvall, 09.06.2020, 19:59
- Tilbage til nul - Doktorenergud, 09.06.2020, 15:50
- Tilbage til nul - Paden, 09.06.2020, 15:47
- Tilbage til nul - sorteslyngel, 09.06.2020, 21:36
- Tilbage til nul - mimor, 09.06.2020, 22:52
- Tilbage til nul - sorteslyngel, 09.06.2020, 23:08
- Tilbage til nul - mimor, 09.06.2020, 22:52
- Tilbage til nul - 22227, 09.06.2020, 22:59
- Tilbage til nul - Returnofthemack, 09.06.2020, 14:07