(SydSiden Online)
Jeg er meget enig i analysen.
Sportchef og træner skal jo måles på to parametre, som ofte er sammenhængende: sportslige resultater og økonomiske resultater. AZ skabte et brag i ligaen og var milimeter fra at vinde mesterskabet, men i processen blev den økonomiske bæredygtighed sat helt over styr. Det er ikke hans skyld alene (Troel Bech, Jan Bech og bestyrelsen kan også kigge indad), men jeg synes at det var tydeligt at konceptet var for afhængigt af at have en stamme af topspillere, som Rønnow, Nørgaard, Pukki, Kamil, Mukhtar, Kaiser, hvoraf de fleste lå i "performance spiller" kategorien og reelt over det en klub, som Brøndby kan betale.
Den trup Zorniger efterlod var meget lidt værd. Meget få spillere kunne sælges for beløb, som gav klubben mulighed for at geninvestere og mange spillere lå på et lønniveau og kontraktlængde, hvor ingen andre klubber vil overtage dem på lige vilkår (f. eks. Erceg). Det tynger klubben den dag i dag.
Jeg synes at CV gør det helt rigtige i øjeblikket, ud fra et økonomisk og langsigtet perspektiv og det virker også som om at magtbalancen ligger det rigtige sted. Bestyrelsen har tiltro til CV og det er betryggende at have en sportchef, som køber langsigtet ind, så træneren ikke dikterer spillerindkøbene (hvilket virkede til at være tilfældet under AZ).
Slutteligt synes jeg at NF har gjort det ganske udmærket, når man tager forudsætningerne i betragtning. Han overtager et hold, hvor hierarkiet er dysfunktionelt, fordi de ældre og dyrere spillere ikke er leverer på banen. Han får samtidig at vide, at der ikke er penge til at købe forstærkninger. Maxsø var et lykketræf og holdet leverer hæderligt op til vinterpausen. Der sælges man så de tre største profiler i Kamil, Kaiser og Mukhtar for blot at få lidt kroner i kassen og spare lønkroner. Man køber ingen. Alligevel lykkes det at få hevet en fjerdeplads hjem, selvom klubben spiller foråret uden en ordentlig angriber og uden en ordentlig offensiv midt.
Det der er sket med Frendrup, Anis, Jobbe og især Bruus er fuldstændig fantastisk for klubben, både mht. selvforsåelse og økonomi. En 22-årig, som leverer i toppen af superligaen er bare voldsomt meget mere værd end en 28 årig, som leverer det samme. Han får typisk mindre i løn og er måske 3 gange så meget værd i salgsværdi pga potentialet for at blive endnu bedre. Til næste sæson har vi en af ligaens bedste 6'ere i Frendrup og med den fart Bruus har på kan han sagtens ende med at blive blandt de bedste højre backs i ligaen, hvis han ikke allerede er det.
Jeg siger ikke at NF gør alt rigtigt og har også været skuffet over mange præstationer. Men pilen peger i den grad opad og jeg synes virkelig at vi skylder NF at få en sæson, hvor han rent faktisk har et konkurrencedygtigt hold.
Defensiven er bomstærk, men det vi har manglet er især to ting: en bedre evne til at skabe chancer på den sidste tredjedel og evnen til at score på selv små chancer.
Men vi har på den anden side heller ikke haft den spiller i truppen, som kunne sætte spillet op. Det tror jeg personligt vi får efter pausen med Rezan Corlu. Han kan blive den 10'er vi har manglet i denne sæson.
Den anden mangel er en mere træfsikker angriber. Vi får nok ikke nogen på niveau med Kamil, men det har været et kæmpe problem, at vi ikke har haft en boksangriber, som scorer på chancerne. Uhre har gjort store fremskridt, men bliver nok aldrig den som scorer 15+ mål. Hverken Hedlund eller Jobbe er boksangribere, så vi kan ikke forvente det fra dem. Her ligger en stor opgave, for den type har vi ikke blandt talenterne. Mraz havde profilen, men ikke niveauet. Kvistgaarden ser spændende ud, men jeg synes han minder mere om Hedlund end Ebbe Sand med det lidt jeg har set. Så CV er nød til at købe ind her.
Den største udfordringer for CV bliver nok at slippe af med de mange spillere, hvor der er et mindre favorabelt forhold mellem den løn de får og det de bidrager med. Der er nok ikke kø til at overtage Erceg og Jens-Martin Gammelbys kontrakter...
| Synes godt om (7) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- - PresPresPres, 27.07.2020, 13:19 (SydSiden Online)
![Ã…bne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Ã…bne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)