(SydSiden Online)
Det var et rigtig fint transfervindue, hvor vi fik forstærket os på de positioner, hvor vi havde de største mangler.
Vi fik Pavlovic ind, som vi ikke kender niveauet på, men som alt andet lige bidrager med nogle af kvaliteter, som vi mangler i en angriber. Han slår mig som en mere rendyrket targetangriber, og når vi har problemet med vores pasningsspil, kan han være en god løsning af have på banen.
Og lige da man frygtede, at vi endnu engang ikke fik en venstreback ind, så endte vi med Blas Riveros. Ud fra de videoer, jeg har set, og kommentarer, jeg har læst, så virker han til at være en lynhurtig back, der har sine forcer i det offensive. Bare ud fra de få eksempler på hans indlæg og 1v1-kompetencer i videoerne er han kommet frem til flere gunstige positioner, end Mensah nogensinde har på VB i Brøndby. Så skulle han til gengæld have nogle defensive mangler, uden han dog umiddelbart er helt håbløs, og det tror jeg i højere grad, der er plads til i vores system end i Basels 4-4-2-system. Derudover har han erfaring fra store CL-kampe, EL-kampe og førsteholdskampe for et stærkt hold som Basel i en alder af kun 22 år, og hvis han kan udvikle sig yderligere hos os, kan det vise sig at være en rigtig stærk handel.
Derudover har vi fået Corlu tilbage, som giver os flere offensive muligheder, og som bidrager med noget boldfasthed, som vi især har manglet i den indledende del af sæsonen. Umiddelbart skal han kæmpe med Jobbe, som indtil videre har gjort det fremragende, men jeg synes stadig, at vi i nogle kampe bør prøve at spille med begge to, så vi får mere af den boldfasthed, vi har manglet. Et bud på en opstilling, som jeg synes, vi skulle prøve, er:
Schwäbe
Rosted-Maxsø-Jung
Bruus-Frendrup-Vigen-Riveros
Jobbe-Corlu
Uhre
Hvis vi prøver dette system, som er meget inspireret af Dortmund, kunne Jobbe og Corlu rotere mellem at hjælpe Uhre/Pavlovic, når der er brug for det, og så at droppe ned og arbejde i mellemrummet for derved at skabe yderligere overtal på midtbanen. Derudover er Jobbe, Corlu og Vigen stærke på bolden, så det kunne måske også gøre, at vi ikke laver så mange tekniske fejl, og vi i højere grad vil kunne skabe kampene i stedet for udelukkende at leve på omstillinger (som vi så også er fremragende til). Det er dog ikke alle kampe, vi bør spille på den måde, men jeg synes, at vi bør give det et skud i kampe, hvor vi i så høj grad kan leve på lange bolde til Hedlund og Uhre.
Det eneste problem ved dette vindue er, at vi godt kunne have solgt eller udlejet flere, men både vores indkøb og det resterende marked vidner om, at det lige for tiden er svært at sælge spillere til de priser, vi gerne vil, og vi skal selvfølgelig ikke sælge bare for at sælge.
| Synes godt om (7) | Synes ikke om (2) |
Hele trĂĄden:
- - J64, 06.10.2020, 08:31 (SydSiden Online)
![Ă…bne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Ă…bne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- - Patte, 06.10.2020, 08:37
- - Nicki87, 06.10.2020, 08:38
- - BrøndbyRocks, 06.10.2020, 09:14
- - Macbane, 06.10.2020, 09:18
- - MadBoys, 06.10.2020, 09:28
- - K-man, 06.10.2020, 10:25
- - Jeller, 06.10.2020, 11:39
- - fjerntrammeren, 06.10.2020, 11:57
- - Markus95, 06.10.2020, 12:16
- - niear960, 06.10.2020, 12:38
- - Ivaninho, 06.10.2020, 14:45
- Jellers input til Paradise Hotel - Mr. Jinx, 06.10.2020, 15:46
- Jellers input til Paradise Hotel - Patte, 06.10.2020, 16:13
- - CVST, 06.10.2020, 19:09
- - Superman04, 06.10.2020, 22:50
- - Cocopops, 06.10.2020, 16:30