SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Skal vi tale om Niels Frederiksen... (SydSiden Online)

skrevet af Mr. Jinx, , 08.11.2021, 07:22

De sidste 6 superliga kampe har resulteret i 16 point ud af 18 mulige, og en målscore på 11-6... Ikke en prangende målscore, og ej heller sprudlende spil, dog 16 point og 5 sejre.

Fungerer spillet 100% på banen?
NEJ, det gør det ikke hele tiden og vi mangler stadig at skabe noget mere rent offensivt, for vi afslutter for lidt og skaber simpelthen ikke nok store og farlige chancer. Dog vinder vi grundet en stabil defensiv og er blevet mere kyniske foran målet, når chancen byder sig.

Rent offensivt er det stadig kun Uhre som kontinuerligt scorer mål, hvilket må og skal ændres, for vi har altså 6 andre angriber ud over Uhre i truppen, som ikke bidrager med nok mål til at det i længden er holdbart og realistisk at vi skulle ende med medaljer.

Uhre har desværre haft store problemer med sin ankel i denne sæson, og skulle han igen blive skadet, så må vi altså se en anden angriber tage teten og ramme kassen og begynde at score mål.

Hedlund kæmper røven ud af bukserne og er med i meget, og giver Uhre plads og kommer frem til store chancer, men hvor ville det da lune gevaldigt, hvis han kunne begynde at score bare et par mål mere, for han får trods alt penge for også at score mål.

I forhold til det defensive, så er Heggheim sku en hamrende stærk signing og han viser igen og igen, hvorfor CV hentede ham. Han er god på bolden, kan drive den frem og står bare de rigtige steder rent defensivt, så Tshiembe og Rosted nu skal kæmpe om den sidste plads ved siden af Maxsø.


Niels Frederiksen skal derfor have ros for at vi nu igen ligner det mesterhold som bare vandt og vandt i sidste sæson, også selvom vi ikke sprudler i ligeså højgrad som i sidste sæson.
Men 6 kampe og 16 point, det må man lette på hatten for.

Kampen mod FCM ude er næste kamp på programmet i superligaen, og selvom FCM må være favoritter i den kamp, så er det da bestemt ikke givet på forhånd at vi ikke kan tage til Herning og vinde eller få point.

Efter den kamp, møder vi Randers hjemme, i en kamp vi SKAL vinde, da det er en 6 pointskamp, og igen, med det spil vi viser nu kontra for bare en måned siden, så er vi sku ved at være der, hvor vi igen kan være med og vinde alle kampe.

Mange har slagtet Niels Frederiksen og CV, og med god grund, dog bør man også være stor nok til at lette på hatten når det som nu går godt og når de spillere der er hentet ind i sommervinduet, rent faktisk begynder at vise deres niveau og viser, hvorfor de er hentet til Brøndby af CV.

Har alle slået til?
Absolut ikke, men jeg syntes da ikke folk taler så meget om Jung, Lindstrøm og manglende bredde mere, som tidligere i denne sæson.

Synes godt om (9) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580367 indlæg i 27822 tråde, 12750 registrerede brugere, 463 brugere logget ind(3 registrerede, 460 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^