Dead man walking (SydSiden Online)
Det er lidt et tveægget sværd, det med spillestil. Vi kan hurtigt blive FOR endimensionelle(Læs:Zorniger), men når vi så får en træner, som rent taktisk kan veksle mellem opstillinger og taktisk virker meget dygtig, bliver det derimod anonymt og impotent at se på. Når vi ikke holder clean sheet, bliver vi virkelig udstillet.
Du har helt ret, vi har slet ikke spillermaterialet til den form for spillestil, vi gerne vil praktiserer. Hvad det så end er... :)
Jeg er simpelthen så træt af, at vores top- og bundniveau skal svinge SÅ meget - jeg troede helt ærligt, at vi var kommet forbi den periode i klubben. Ja, vi havde en lang flot stime, men hvorfor fanden skal vi altid falde sammen som et skrøbeligt korthus i vinden? Jeg havde virkelig håbet, at vi ikke ville lave en Aab, og pisse vores momentum væk efter et mesterskab. Ironisk nok, er Aab dog langt bedre kørende end hos pt.
Vi er forbi det punkt, hvor man kan sige, at det er et øjebliksbillede. Det er efterhånden en konsekvens af en længerevarende spillemæssig deroute. Jeg kan bare ikke få ind i mit hovede, at vi ikke har formået at gardere os bedre imod afgangene af Uhre og Lindstrøm. Lidt forsimplet sagt, har de to jo nærmest været hjertet i alt vores offensive output. Jung og dels Hedlund har også været betydningsfulde, men særligt sidstnævnte viser nu, hvor afhængig han var af Uhre som makker. Han er helt ved siden af sig selv. Jeg havde virkelig håbet og troet, at han ville blive en af de bærende kræfter i vores offensiv efter Uhres afgang.
Som du tidligere har været inde på, er der andre hold i ligaen, som er langt mere afstemt i deres pres, og det er faktisk min største skuffelse;
Det er meningen vores klub skal lægge strategien for fremtiden, og den skal ikke variere afhængig af træneren. Det var egentlig også mit indtryk, at man var i fuld gang med det. Men jeg ved simpelthen ikke, hvad vores spillestil er lige nu. Det er da på ingen måde Danmarks bedste genpres, som vi demonstrerer. Jeg er slet ikke taktisk klog, men det er sgu da påfaldende, at stort set samtlige hold vi møder, virker meget mere afklaret og sammentømret end vi gør.
Om vores kære mesterskabstræner er "Dead Man Walking", tør jeg ikke spå om. Men jeg er dog sikker på én ting: fortsætter denne her scorings- og spillemæssige krise i resten af mesterskabsspillet, og får vi flere afklapsninger fra bl.a. de hvide, er ingen træner urørlig. Selvom jeg afskyr trænerfyringer på baggrund af, at der "skal ske noget nyt", kan det dog blive eneste udvej i sidste ende, hvis han begynder at miste omklædningsrummet.
| Synes godt om (3) | Synes ikke om (1) |
Hele tråden:
- Dead man walking - magnusglud, 11.04.2022, 09:48 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- Dead man walking - Lunkne, 11.04.2022, 11:12
- Dead man walking - OiggabOtrebor, 11.04.2022, 14:54
- Dead man walking - Moderator, 11.04.2022, 17:32