Rolig nu.... (SydSiden Online)
Tag det helt roligt, vi skaber en masse chancer og spiller til tider godt bold.
Og selvom vi i denne sæson indtil videre har haft 36 hjørnespark med 0 mål til følge og endnu ikke været farlige på 1 eneste af de 36 forsøg, skal nok ændre sig.
Vi har måske lidt udfordringer i angrebet, hvor ingen kan score, men det skal nok ændre sig, for Kvistgaarden og Divkovic er her til 2025 og 2026, og inden deres kontrakter løber ud eller de bliver solgt, så har de i hvertfald til sammen scoret 12 mål i superligaen. Måske ikke i en og samme sæson, men de skal nok score masser af mål, de skal bare lige igang.
Desuden ved vi alle at Hedlund er en målmaskine, da han virkeligt er koldblodig og skarp foran mål.... dog kæmper han lidt med at holde sig på benene for tiden, men det skyldes at stregerne er ekstremt høje i feltet i år, så han skal lige lære at stå på egne ben først.
Spøg til side, selvom vi taber i parken og ikke vinder over Basel, så er sæsonen ikke forbi...
Tværtimod tror jeg først den for alvor begynder efter nederlaget på søndag som det bliver, da Jan Bech nok sparker døren ind til CV´s kontor efter det nederlag, og kræver handling.
Jeg har længe været en stor fortaler for CV, dog er selv min tålmodighed ved at rinde ud med ham, for det er simpelthen ikke godt nok at han ikke har hentet noget til vores jammerlige offensiv.
Det værste der kunne ske i sidste sæson, var jo nærmest at Kvistgaarden og Hedlund bombede løs i de sidste to kampe, da vores angreb pludselig så ud til at være i live.
Men den går simpelthen ikke længere med den front trio, for 0 mål i 3 kampe i denne sæson, og et endnu længere streak i foråret uden mål, det skal der ændres på.
Men om vi taber 2 kampe i denne uge afgør ikke vores sæson, tværtimod kan det sparke gang i CV og gøre at vi endeligt henter en forstærkning eller to til klubben.
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (5) |
Hele tråden:
- - Toska, 01.08.2022, 14:26 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)