SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af Cocopops, , 07.09.2022, 14:27

Jeg har lagt mærke til en stigende frustration og fuldkommen utilstedelig retorik overfor Alpha, som altså er folk, der ligger utallige timer i at få skabt en god atmosfære i og omkring stadion. At man så er uenig i nogle af deres tiltag, herunder en manglende fenerbahce til Vallys, er selvfølgelig fair nok, men det er da ikke ens betydende med, at man ikke kan omtale folk ordentligt. Med hensyn til den manglende fenerbahce er der i øvrigt mange mennesker, der lige skal slappe af og komme ned fra deres høje hest. Pavlovic fik aldrig en fenerbahce, og der var ikke ramaskrig. Albrechtsen skulle lige bevise sig i et år, før han fik en fenerbahce. Flere tidligere Brøndbyspillere hos ps&e har heller aldrig fået en fenerbahce, selv om de var profiler derinde.

Jeg synes, det er farligt, at man begynder at sætte lighedstegn mellem Alpha og vold/slagsmål. Som jeg har forstået det er Alpha en relativt lille gruppering, og der er vel reelt ingen, som har beviser for, at Alpha udøver vold eller lignende? Der er da også andre mennesker og mere hardcore grupperinger, som befinder sig i og omkring midten, som påvirker den type opførsel? Min største anke ved Alpha er, at der sjældent er nogen tydelig afstandstagen fra den type opførsel, og jeg tror også, at det er det, som er udslagsgivende for, at skepsissen i disse dage er så stor, som den er. Men omvendt forstår jeg godt, at medlemmer af Alpha og den aktive fanscene afholder sig fra at ytre sig online, fordi retorikken er blevet så grim og ubehagelig, som den er.

Synes godt om (8) Synes ikke om (9)

Hele trĂĄden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580345 indlæg i 27819 tråde, 12750 registrerede brugere, 161 brugere logget ind(5 registrerede, 156 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^