SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Orange banner (SydSiden Online)

skrevet af Mr. Jinx, , 14.03.2023, 10:03

»
» Jo, den historie har jeg læst. Men jeg læste den faktisk som, at det er
» folk fra den modsatte lejr, der så sig sur på ham, fordi han havde orange
» på. Dem med orange på under kampen, stod meget spredt i små grupper, så der
» var ikke noget organiseret imod folk, som gerne vil synge.
»
» Jeg stod på øvre Sydsiden og kiggede ret ofte ned på nedre, og der var
» INGEN som blev truet til ikke at synge. Og hvordan foreklare det så, at der
» netop blev startet flere sange, som døde efter 40 sekunder? Er det
» Orange-bevægelsen, som har truet alle andre til at stoppe med at synge?

Fedt du kunne se at ingen blev truet oppe fra øvre Sydsiden, du må su have en god hørelse og et imponerende godt syn ;)
Tror ham der Superman fra DC ville være lidt misundelig på dine evner ;)

Når det så er sagt, så går der flere rygter omkring det ene og det andet, hvilket tilsammen tegner et yderst træls billede af fanscenen i Brøndby IF for tiden.

Før GFH var der stor utilfredshed med gruppen ALPHA, og om man kunne lide dem eller ej, så skabte de en fed stemning, som desværre havde den bagdel, at det kostede klubben flere millioner kroner i form af bøder, som ALPHA var med til at skrabe sammen pga pyro show, ødelagte sæder i parken, mere pyro og diverse andre regelbrud som de var impliceret i.

Nu er der så et opbrud og et internt opgør igang i ALPHA, som udadtil prøver at signalere nye tider, hvor tåberne skal ud af ALPHA.

Det er i hvertfald det de kommunikerer ud ad til, hvad status er?
Ja, det er der næppe ret mange som har en ide om, for hvad der sker i ALPHA forbliver i ALPHA.

Oven i det, har vi orange bevægelsen, som er IMOD GFH.
Det er Familien Brøndby som en hovedaktøren i denne orange bevægelse, og de vil så gøre alt for at få GFH til bordet, så de kan underskrive et stykke papir, hvor de nye ejere accepterer at de ikke vil tjene penge på Brøndby IF.

eller som de skriver i et af deres punkter:

Vi mener derfor, at en aftale skal:

sikre, at Brøndby IF A/S drives som et ‘not-for-dividend'-selskab, hvor alt overskud geninvesteres i udvikling af klubben stedet for at blive udbetalt til aktionærerne. Det er en model, der allerede er kendt i Superligaen, hvor Right to Dream driver FC Nordsjælland efter samme princip.


Undskyld mig, men at man er så naiv at tro på, at en gruppe personer som har smidt flere 100 millioner efter en klub frasiger sig muligheden for at tjene penge... held og lykke med det foretagende.

Nu er det desværre sådan i fodbold, at rige ejere er kommet for at blive, og sådan har det efterhånden været i rigtig mange år.
Og vil man spille med hvor det er sjovt, så kræver det nogle ejere der har dybe lommer og som er villige til at poste penge i en klub for at opnå succes.

Brøndby IF havde ikke overlevet, hvis ikke det havde været for Jan Bech Andersen og hans penge.
Og der var kun jubel og fest da vi for et par sæsoner siden blev Danske Mestre.
Dette var ikke sket uden hans PENGE.

Nu hedder ejerne GFH, som er en samling af udenlandske investorer, der har udset sig Brøndby IF som deres nye legetøj og forretning.

Og ja, det er deres forretning, og enhver ejer ønsker at skabe profit, så de kan købe en ny bil, et større hus og måske en større båd.

GFH er sku ikke kommet til Brøndby for at smide penge ud af vinduet, så hvis Familien Brøndby / Team Orange tror der er en kinamands chance for at de underskriver det stykke papir, så er de gået helt galt i byen.

Som jeg ser det, så har GFH indtil videre vist at de er villige til at investere i Brøndby IF på en måde, som giver mere tro på fremtiden, end hvis de ikke havde været her.

Er jeg fan af GFH, nej, jeg havde da hellere set at Brøndby IF kunne stå på egne ben og klubben ikke havde en ejer ud over medlemmerne.
Dog er realiteten og virkeligheden nu bare den, at GFH ejer Brøndby IF, og jeg er sku stadig fan af Brøndby IF og det er mit hold.

Det ændrer et udenlandsk ejerskab sku ikke på, for når bolden ruller og spillerne på banen scorer, vinder, taber eller spiller uafgjort, så er det dem der har mit fokus og dem jeg støtter.

Så når man er vidne til at en flok orange tosser føler sig hævet over klubben og andre fans af Brøndby IF, og spillerne mærker utilfredsheden og mangler støtte, så bliver dett sku for meget.

Igen, for et par sæsoner siden, blev vi danske mestre pga Jan Bech Andersens penge. Uden dem havde vi spillet i 2. division.

Men det mesterskab fik hele vestegnen til at eksplodere i en sand jubelrus, som aldrig er set før i Dansk klubfodbold.

Nu har ejerne så et andet farvet pas, men nu må de ikke tjene penge, selvom Jan Bech godt måtte?

Hvorfor var team orange ikke på banen da Jan Bech overtog klubben? Var det fordi han tabte penge på Brøndby IF at i ikke havde noget imod hans ejerskab eller hvad er forskellen?

Igen jeg er ikke fan af GFH´s ejerskab, men jeg er Brøndby fan, og vil sku se mit hold spille med om mesterskabet, spille i CHL og så hepper jeg på dem, hver gang de spiller.

Team Orange, i smadrer stemningen og fan scenen i Brøndby er pt mere smadret end et vindue ved fronten i Bahkmut i ukraine.

Som ohi så pænt har skrevet på sin Instagram, så har spillerne brug for al den støtte og opbakning de kan få, så de kan præstere på banen, det sidste de har brug for, er team orange der smadrer stemningen for de fans der prøver at skabe stemning og aktivt støtter holdet.

Så lav jeres lille protest udenfor stadion og ret den mod ejerne, og ikke mod spillerne og brug deres kampe som jeres lille PR platform, for det gavner ikke klubben, spillerne eller andre fans.

Synes godt om (16) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580344 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 55 brugere logget ind(1 registrerede, 54 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^