Royal League....(halvlangt) (SydSiden Online)
...hvor Copa Scandinavia, bedre kendt som royal league, skydes igang. Jeg tror de fleste såvel supportere som tv-entusiaster og sportsjournalister sidder med en lidt blandet fornemmelse omkring foretagendet. For hvad skal man egentlig forvente af sådan en liga?
Der er både økonomiske og sportslige succeskriterier for RL. Hvad de økonomiske angår, har det jo længe set skidt ud med den manglende afsætning af sponsorater, men omvendt har Per B med flere udtalt, at tv-indtægterne alene skulle sikre fundamentet for, at turneringen kan gennemføres, så den må man vel tage for gode varer.
Så er der det sportslige, og her mener jeg, der to afgørende punkter.
1) hvad vil klubben med Royal League? skal den bruges til at få marginalspillere og tidligere men skadesplagede profiler op i gear, eller er der rent faktisk så meget prestige og økonomisk udbytte i sigte, at man satser 100% på alle kampe? Er den i virkeligheden bare en mulighed for holde truppen nogenlunde igang, så man undgår en blamage a lá Esbjerg sidste år? Jeg savner personligt en klar udmelding fra f.x. Laudrup om, hvordan han mener RL skal bruges. Jeg mener, hvis superligaen bare er en udviklingsliga, jvf. hans udtalelse i onside for halvanden måneds tid siden, hvad er Royal League så?
2) Hvilke forventninger har vi som supportere?
Groft sagt er RL vel for os, hvad uefa-cuppen er for hold som Arsenal og Real. En slags trøsteliga, for os der ikke er med der, hvor det sker. Sådan synes jeg ikke det behøver at være, men jeg tror det er vigtigt at få debatteret, hvad vi har af forventninger, og hvordan vi får dem indfriet.
Jeg tænker på sådan noget som, hvor fede vi er på faxe i potentielt 10-15 graders frost, hvor meget vil Brøndby Tifo gå op i kampene. Er folk ligeså villige til at punge ud til udebaneturene, som hvis vi havde været i CL eller uefa-cuppen osv.
Personligt vil jeg sindsyg gerne have Tromsø ned på den 4. plads, der sender dem i vores pulje. Bare fordi jeg tror det kunne blive den mest surrealistiske bustur derop. Der er ligeså langt som til Gibraltar, og må BS overhovedet medbringe øl til Norge? Der er vist nogle regler, der er helt skæve på det område. Eller prøv at forestille jer en oslo-båd pakket med supportere!!!
Mit andet store ønske er at rende ind i IFK Gøteborg på et eller andet tidspunkt. Kampen i idrætsparken i 1987 var min første kamp med de blå-gule.
Min pointe er, at RL´s skæbne i høj grad ligger i vores hænder. Hvis vi skaber rammerne, er det mere sandsynligt, at der sportsligt bliver noget at skrive hjem om, og igen - at sponsoraterne så kommer lidt nemmere på plads til næste år osv.
Så hvad mener folk? Skal vi give den fuld skrue og holde varmen sammen til vinter?
Go´ aften - Malmqvist
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- Royal League....(halvlangt) - malmqvist, 20.10.2004, 00:01 (SydSiden Online)
![Åbne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Åbne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- - MacPhersson, 20.10.2004, 00:47
- - Jesper S, 20.10.2004, 01:06
- - egoc, 20.10.2004, 03:10
- Tidspunkt for afslutning... - Bottomline, 21.10.2004, 20:33