(SydSiden Online)
Jeg ville fortsætte med at spille 3-5-2, og det er ud fra den forudsætning, at vi henter en bedre wingback, som kan bidrage bedre offensivt. Når vi ikke lige har fire midtbanespillere ude, så tror jeg også, at vi har en hold, der kan styre midtbanen bedre, end vi eksempelvis kunne i går. Grunden til, at jeg vil bruge 3-5-2 er, at vi har bevist, at vi kan få det til at fungere, men så er det selvfølgelig påkrævet, at vi henter yderligere en midtstopper ind.
Jeg er ikke fan af 4-3-3, og det er der mange årsager til. De seneste mange år, når spillet ikke har fungeret, så har vi skreget efter at spille 4-3-3, men jeg mindes aldrig nogensinde, at det har virket. Hvis vi fx skulle spille med Hedlund og Uhre på kanterne, så har de alt for store mangler i forhold til at udfordre, hvilket også blev bevist i går, hvor vi spillede en 3-4-3. Man skal have nogle helt bestemte typer og kvaliteter på kanterne, før det sådan rigtigt kommer til at shine. Jeg ville være lidt mere åben for en 3-4-3, men så skal der også en ekstra, stærk angriber ind, og det kan jeg godt have min tvivl om.
Jeg kan til dels tilslutte mig dine tanker om midtbanen, hvor Frendrup og Radosevic i visse tilfælde kan blive for defensivt. Der har Niels så det luksusproblem, når fire af vores muligheder altså ikke er i coronakarantæne, at der er masser af forskellige konstellationer, der kan tages i brug. Især nu hvor Frendrup fx er nede i en bølgedal og måske kunne bruge nogle kampe på bænken.
Mit bud ville være noget i retningen af:
Hermansen
Rosted(Ny)-Maxsø-Tshiembe
Mensah(Ny)-Cappis-Radosevic-Greve-Riveros
Uhre-Hedlund
I denne konstellation vil især Cappis agere en mere typisk boks-til-boks spiller, som kan arbejde begge veje. Greve vil nok få mere af en 10'er-rolle, selvom han sagtens kan arbejde begge veje. Fordelen vil være, at de begge har evnerne til at kunne drive bolden frem i banen, og det ville derfor ikke blive endimensionelt, som det har været på det sidste, og som det egentlig også kunne blive med Jobbe som eneste offensive midtbanespiller. Derudover er opstillingen også sat ud fra den forestilling, at der kommer en ny wingback, en ny midtstopper (særligt hvis Maxsø sælges), og at Riveros kommer tilbage inden for de næste par måneder.
| Synes godt om (4) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden: