SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af K-man, , 09.09.2021, 12:18

Så kom halvårsregnskabet og er vores tilstand virkelig så god som CV og Palmå siger? – Det korte svar JA og sandsynligvis lidt, hvis ikke meget bedre.

På en halvsæson hvor vi på positiv siden vandt et mesterskab og negativ siden havde Corona restriktioner lykkedes det at få den primære drift (før transfer) til at give et beskedent overskud på 2m. Det betyder at vi i normaliseret tilstand med en 3. plads faktisk er ved at have en drift, der er i balance. Jeg anslår at et mesterskab kaster 20m ekstra af sig i præmie, entre og sponsorindtægter. Klubben anslår selv Corona til et nettotab på ca. 10 og dertil er der blevet udbetalt lønmesterskabsbonus på ca. 7,5m. Det giver samlet stadig en drift i balance under normaliserede forhold ved opnåelse af en 3. plads. (Til sammenligning var Parken 90m i underskud på deres fodbold/stadion forretning på driften)

Vi havde tab på 12m på transferaktiviteter i 1. halvår, som alene stammer fra afskrivninger. Og med de nyinvesteringer i spillertruppen kommer vi til at ligge på samme niveau fremadrettet med årlige afskrivninger på 25m da investeringerne meget godt matcher de kontrakter der udløb.

Det betyder at vi årligt skal sælge spillere for 25m for at transferresultatet er i balance og dermed også hele forretningen er i balance.

Da spillersalg er en del af vores forretningsmodel tør jeg godt sige at målsætningen i strategi 6.4 om at 2022 skal være i balance under normaliserede forhold er opnået. Det afhænger selvfølgelig af at vi kan opnå de sportslige målsætninger.

Truppen havde per. 30/6 en bogført værdi på samlet 36m. (Til sammenligning havde Parken en trup til 157m). Med investeringer på ca. 30m i spillere i 2. halvår og kommende afskrivninger vil vores trup ca. være 53m værd 31/12. Dvs. at salget af Jobbe faktisk har betalt for hele vores nuværende trup.

Med salget af Jobbe og deltagelsen i gruppespil forventer vi et overskud på 65-95m for året. Jeg forventer faktisk at dette er i den lave ende, da vi med en primær drift i balance og yderligere afskrivninger får et resultat på ca. minus 25m. Dertil kommer salg af Jobbe på 50m og 65m i startpenge i EL. Det giver et resultat på 90m. Herudover mangler vi stadig at indregne ekstra entreindtægter på min. 15m, hvormed vi når 115m i overskud. Slutteligt er der heller ikke indregnet forventet 20m fra den såkaldte markedspool. Jeg tror dog først dette indregnes i 2022, da pengene udregnes og udbetales her, men hvis de indregnes i 2021 hedder overskuddet 135m. Yderligere inkluderer dette ikke mulighed for pointbonus. For hvert point der hentes i gruppespillet giver dette 1,5m. Skulle markedspoolen først indregnes i 2022 må vi nøjes med min. 115m i overskud, men skal er resultatet praktisk talt også allerede sikret i 2022.

Så ja, vi står et rigtigt godt sted med et bæredygtigt fundament. Egenkapitalen er 30/6 på 146m, hvilket er den teoretiske værdi af klubben. Markedsværdien er dags dato 351m. Dvs. aktiemarkedet betaler en overpris på ca. 200m for den bogførte værdi. Når man indregner et resultat på 115m, som egenkapitalen vil stige med, er det kun en overpris på 85m. Dvs. at markedet kun værdisætter potentialet i Brøndby til 85m. Truppen alene er 53m værd, men kan den sælges for 150m overstiger værdien allerede det markedsprisen er værd. Hertil kan det tilføjes at vi ingen gæld har.

Jeg vil vurdere at vi faktisk står så godt at køb af Brøndby aktier ikke længere kun er en investering med hjertet. Det kan faktisk vise sig at være en ganske fornuftig investering.

Synes godt om (9) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

  • - K-man, 09.09.2021, 12:18 [Board][Mix]
    • - The Pride Of Denmark, 09.09.2021, 12:33
      • - K-man, 09.09.2021, 12:58
        • - The Pride Of Denmark, 09.09.2021, 15:06
SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580377 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 223 brugere logget ind(0 registrerede, 223 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^