SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Og det bliver bedre... (Off topic)

skrevet af hannibal E-mail, , 20.11.2009, 00:13

» For det danske samfunds skyld, så håber jeg ikke renten stiger markant
» lige med det første.

Det gør jeg egentlig heller ikke overordnet set, men derfor er det alligevel sandsynligt.

Renten bliver holdt kunstigt nede i øjeblikket på grund af alle de statspenge, der er kastet efter banksektoren i de forskellige lande, og samtidig har det haft en dæmpende effekt på renten, at efterspørgslen efter lånekapital har været meget begrænset på grund af den lave økonomiske aktivitet og (især) investeringsniveau.

Den økonomiske aktivitet og investeringslysten begynder inden for overskuelig tid at stige igen, samtidig med, at en del banker vil stadig vil være lidt pressede af de dårlige lån, de ikke har fået inddrevet (og ikke turdet afskrive som tab endnu), og samtidig med, at bankerne vil tage sig betalt for den risiko de tager ved at låne ud til et endnu usikkert opsving, med heraf følgende større risiko for tab.

Når hertil lægges, at det er begrænset, hvor længe de forskellige regeringer kan holde til at holde hånden under kreditmarkederne med statspenge, så er der en del, der taler for højere renter. Ikke helt dramatisk; det vil regeringerne nok gribe ind og forhindre, for at det ikke skal dræbe det spirende opsving, men formentlig nok til at det kan mærkes.

» Hvad pse angår, så skal de nok få deres problemer alene fordi de ikke
» længere kan låne-finansiere den daglige drift.

Absolut. Det bliver bare endnu hårdere med en højere rente.

» Og så skal vi såmmænd bare sørge for at vinde nogle fodboldkampe, holde
» vores hovedsponsor glad og få skabt plus på bundlinien.

Enig. På sigt er det bare rart, at alle konkurrenterne til FCK ikke starter alle sæsoner med et handicap, fordi FC (efter skandinaviske forhold) har kunnet vælge og vrage stjerner til deres spillertrup.

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580333 indlæg i 27817 tråde, 12750 registrerede brugere, 274 brugere logget ind(0 registrerede, 274 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^