SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Din udenlandske favoritklub? (Off topic)

skrevet af Casiraghi E-mail, 2300, , 24.08.2005, 12:38

» Mens vi venter på braget imorgen ville jeg bruge tiden på at høre hvilke
» klubber i støtter i udlandet og hvorfor...... Hjemme er der jo kun 1
» klub.

UK: Aston Villa, siden 1989/90 da kent nielsen og GUD (Paul McGrath) kom til klubben efter Graham Taylors ønske. Paul "Macca" McGrath blev i øvrigt så plaget af skader i sine sidste år som prof at han højest kunne træne med 2 gange om ugen og tilsidst kun holde formen ved lige ved at spille kampe. Med Gordan Cowans, David Platt og Tony Daley spillede de en stor sæson og blev runners-up efter Liverpool og nåede kvartfinalen i UEFA-cuppen. David Platt kom på landsholdet til verdensmesterskabet i 1990 og Graham Taylor blev landsholdtræner samme år. Derfor skulle man ha' ny træner og det blev så Tjekkoslovakiets landstræner Joszef Venglos (?), som imidlertid ikke blev nogen succes. Han blev erstattet af "Big" Ron Atkinson som bl.a. hentede "Deano" Dean Saunders og Dalian Atkinson til klubben. Med de 2 i front vandt Aston Villa Liga-cuppen i 93/94 med 3-0 over Man Yoo. Den gamle (og udskældte) klubformand Doug Ellis var dog ikke tilfreds med placeringen i ligaen og hentede derfor Brian Little til klubben i stedet for "Big Ron". Brian Little og Aston Villa genvandt Liga Cuppen i 1996 og sluttede som nummer 4 i ligaen, men siden har der ikke været så meget at glæde sig over som Villa fan. Little blev fyret og erstattet af John Gregory i 1999/2000, men Gregory trådte overraskende tilbage i 2002 og blev i en periode erstattet af den gamle boss Graham Taylor, som dog heller ikke formåede at vende udviklingen i klubben. I dag er det den tidligere Leeds manager David O'Leary som står i spidsen for klubben og med nyindkøbet Milan Baros kan man måske endelig begynde at forvente noget mere igen som Aston Villa fan. For lige at slutte af, så kan jeg sige at det var Kent Nielsen og Paul McGrath i midterforsvaret der i sin tid gjorde at jeg valgte Aston Villa som "min" klub i England og det har faktisk intet at gøre med at Peter schmeichel, Thomas Sørensen og Martin Laursen også har spillet der.

Doug Ellis er stadig udskældt formand i klubben og har for nylig gennemgået en "triple heart bypass surgery" og er ellers "still going strong" i en alder af 81 år.


I Tyskland holder jeg med St. Pauli, men kan ikke rigtig begrunde det med noget særligt udover at de har en spændende historie, sympatiske fans og tidligere spillede i de fedeste lortebrune trøjer!

Casiraghi

---
"Buy the ticket, take the ride"

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580343 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 71 brugere logget ind(1 registrerede, 70 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^