SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Hvorfor har DU valgt at "forlade" SSO? (De simple spørgsmål)

skrevet af BS#218, Vestegnen, , 14.02.2007, 21:00

Denne tråd er måske set før i diverse udformninger/indpakninger, men opildnet af en "snak" i den berømte/berygtede ”skakt” herinde, fik den mig til at fundere en smule (tro det eller lad være) ;-)

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få nogle af de "debattører", der førhen gjorde sig bemærket på herværende forum, til at "komme ud af busken", og prøve at anskueliggøre (i en samlet tråd) hvorfor de nu har valgt ikke at "give deres besyv" med herinde mere (så tit). Hvis da ellers "folk" har lyst til dette. (jeg kunne her godt komme op med en række af ”kendte” nicks/brugernavne, men dette undlader jeg, da det må være op til folk selv at vurdere om de har lyst at bidrage i denne tråd, og om muligt derefter tage deres nuværende ”standpunkt” op til fornyet revision, dog er jeg overbevist om, at mange af disse ”gamle” brugere stadig læser med herinde, den dag i dag).

Er det fordi:

1.) Man læser tit argumentet med at ”niveauet” herinde, er sunket betragteligt, siden opstarten af SSO (hvilket jeg da personligt til dels ikke kan være uenig i, men synes personligt også det kommer en smule an på, hvor ”seriøst” man tager det, at debattere på et åbent forum som dette, og dernæst hvilke ”kriterier” man som bruger selv er med til at ”opstille”).

Nuvel, jeg er muligvis selv med til at "sænke" dette såkaldte niveau, i ny og næ, det er jeg skam overhovedet ikke blind for. (Men igen, det er et "fucking" debatforum, hvor der efter min mening skal være plads til at udtrykke sine holdninger, også i ny og næ dem der ikke falder i god jord hos majoriteten af "meningsdannerne", hvem de så end måtte være på det givne tidspunkt).

2.) Man ikke formår at ”sætte sig ud over” at adgangen til Internettet i dén grad er blevet ”allemandseje”, siden de glade pionérdage, hvor (vi)/der vel var ca. 25 brugere, som alle kendte hinanden, om ikke andet så trods alt perifert (har dog personligt dengang kun ”luret” med fra kulissen, og tror sgu aldrig jeg skrev noget i én eneste debat, netop også fordi det hele virkede så ”indspist” dengang). At man i dag er en smule ”forvænt”, og derfor stadig kun ynder at debattere med ”ligesindede”, på de foraer der opstod i kølvandet/samtidig/lidt før SSO’en? (her tænker jeg specifikt på AHO & B4, som er de sites jeg selv husker fra den tidlige internet-morgen, dog skal S’jantens HP ikke forbigåes, ej heller Mads ’o’ chisterne osv.)

Er det ”indspisthed”, eller blot fordi der forefindes et alt for ”lavt” niveau på herværende forum (definitions-spørgsmål, I know). (og fred være da med det, såfremt man føler sig bedre til rette på ét af disse sites, det er ikke dét jeg vil anfægte med denne tråd, absolut ikke).

3.) Hvorfor er der egentlig så få ”uofficielle" der giver deres besyv med? (er det fordi, at man har holdningen ”fuck BS, de er bare styret af klubben”, ”fuck SSO, det er jo bare en fucking børnehave, med de samme idioter/nørder derinde hver dag”, eller? Synes personligt det ville være fedt, såfremt endnu flere ”uofficielle” gad deltage i de ”essentielle” debatter herinde, fan/stemnings-relaterede, da det tit, set fra min synsvinkel er disse man får de mest "tankevækkende" inputs fra).

Hmm, ved ikke om jeg hermed fik ”givet bolden ordentligt op”, eller om det bare er til grin at jeg starter denne tråd, men det må en eventuel respons jo så blive ”dommer” over. Jeg håber i hvert fald at det er bare nogenlunde forståeligt, hvad det er jeg mener.

Skal afslutningsvis da også skrives, at jeg selv er én af dem der ”nørder” den temmelig kraftigt herinde i ”perioder” (ahemm, kan jeg skrive stort set dagligt!!), og at det ikke altid er de smarteste ting jeg skriver, men sådan er det jo en gang i mellem, der er følelser i spil, og muligvis er man ikke altid HELT ”på toppen”, osv. osv. Men hvorom alt er, har vi jo (i hvert fald de allerfleste af os), trods alt én fælles passion nemlig Brøndby IF, lad denne forene os i stedet for at splitte os, misforstå mig ikke, selvfølgelig skal der være plads til ”forskellighed”, men lad os da udnytte dette forum, som dét, det garanteret var tiltænkt, da det blev søsat, nemlig et sted hvor vi alle kan mødes, på tværs af div. ”fraktions-skel” osv. Og debattere på godt og ondt, livet i og omkring vores allesammens elskede klub, dog med håbet om at dette kan foregå på et nogenlunde niveau, og igen véd godt jeg selv skal tage mig sammen i ny og næ).

Med håbet om en form for respons.

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580352 indlæg i 27819 tråde, 12750 registrerede brugere, 111 brugere logget ind(0 registrerede, 111 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^