(Off topic)
Når danskere, der spiller i udlandet, svarer at de ikke forventer at vende tilbage til Superligaen, begrunder de det ofte med, at "det er svært at vende hjem." I gårdsdagens udgave af Ekstrabladet, var sportsredaktøren begejstret over Jesper Grønkjær, som rigtigt nok har gjort det godt. For at sætte det i perspektiv bemærkede han, "hvor svært det er at vende hjem" og henviste til Preben Elkjær og Brian Laudrup som et par af eksemplerne.
Så var det jeg tænkte, er virkeligt så svært? Jeg kan ikke umiddelbart komme på andre eksempler på hjemvendte danskere, der har været mere eller mindre fiaskoer. Og de to nævnte eksempler, som altid bliver taget op i den forbindelse, er egentligt ikke særligt gode.
Elkjær var ikke en fiasko på grund af forventningspresset eller lignende - han var simpelthen for gammel og burde være stoppet. Jeg tvivler på, at han ville have haft større succes, hvis han var fortsat i en udenlandsk klub. Og Laudrup - ja han sagde jo selv efterfølgende, at han kun havde spillet for 70%, så det er vel forklaring nok på, at han ikke levede op til forventningerne. Med sådan en tilgang til en professionel fodboldtilværelse kan man ikke forvente succes. Derudover har han et efternavn, som gør, at man dårligt kan sammenligne ham med ret mange andre danske fodboldspillere.
Til gengæld kan jeg hurtigt komme på en del, der efter mange mere eller mindre succesrige år ude er vendt hjem med større eller mindre grad af succes. Allan Simonsen, Michael Manniche, John Faxe, Stig Tøfting, Jacob Laursen, Morten Wieghorst for bare at nævne nogle få.
Hvis indstillingen, alderen og fysikken er god nok til at spille i en de (halv)store udenlandske ligaer, så kan jeg ikke se, at det skulle være så svært for en dansk fodboldspiller at vende hjem. Jeg har hvert fald svært ved at finde beviset for det. Er der ikke bare tale om en myte, der baserer sig på nogle få spillere, som er vendt hjem til trods for at de reelt ikke længere var i stand til eller havde indstillingen til at spille fodbold på professionelt niveau, og som undervurderede niveauet i dansk fodbold?
| Synes godt om (0) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- - Mr. Mojo, 17.04.2007, 02:12 (Off topic)
![Ã…bne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Ã…bne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)
- - Flerbizky, 17.04.2007, 02:30
- Niclas Jensen - FlopHouse, 17.04.2007, 07:57
- Niclas Jensen - Modal, 17.04.2007, 18:31
- Niclas Jensen - pillefaxe, 18.04.2007, 01:19
- Niclas Jensen - FlopHouse, 17.04.2007, 07:57
- - Bademesteren, 17.04.2007, 09:17
- - traore(FCK), 18.04.2007, 12:33
- - Flerbizky, 17.04.2007, 02:30