SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(Off topic)

skrevet af Mr. Mojo, , 06.07.2009, 13:26

I Tipsbladet fra i fredags, hvor der er et stort interview med Kent Nielsen på baggrund af spørgsmål indsendt af læserne, beretter bladet om, at Kent Nielsen er frustreret over at blive sat i bås på grund af sin fortid i Horsens. Han udtaler således:

I svage øjeblikke for os trænere, og også for mig, kan jeg blive irriteret over det. I et rigtigt svagt øjeblik, som jeg har meget få af, kan jeg tænke ”hold kæft, hvor er det uretfærdigt”. Jeg kan også blive irriteret over, at nogle i offentligheden bliver omtalt for, hvor fantastisk offensivt, de spiller. Når jeg så sidder og kigger lidt på det, så kan jeg ikke helt se det samme. Nogle trænere kan sælge en vare, som ikke hænger sammen med virkeligheden.

Jeg har ofte gjort mig nogle af de samme tanker. Da Troels Bech var i Esbjerg, fremhævede han igen og igen, hvor flot og offensivt hans hold spillede. Det var måske en smart måde at aflede journalisternes fokus fra de dårlige resultater på, og langt hen ad vejen virkede det. Jeg kunne ikke se, at Esbjerg spillede synderligt flottere og mere offensivt fodbold end det gennemsnitlige SAS Liga-hold, men de fik masser af kredit for det. Lidt den samme historie kan fortælles om landsholdet, hvor Morten Olsen konsekvent omtaler sit system som en offensiv 4-3-3, selvom det lige så vel kan opfattes som en forholdsvis defensiv 4-5-1. Naturligvis er landsholdet meget boldbesiddende og lægger sig højt op på banen, når modstanderne hedder Malta, Albanien og lignende, men når vi møder mere ligeværdig modstand – som senest mod Sverige eller for den sags skyld udekampen mod Ungarn – ser billedet altså noget anderledes ud. Så står vi ofte lavt og holder blot én mand helt fremme, ligesom vi offensivt lever af sporadiske kontraangreb.

Og så er der de omvendte tilfælde. OB er i mine øjne måske ikke et særligt offensivt indstillet hold, men jeg synes, at de spiller bolden pænt rundt, selvom de har ry for det modsatte. Måske skyldes det tidligere spillere som Ulrik Moseby, Steen Nedergaard, Johnny Hansen og Hemmingsen-brødrene, at OB har fået et – efter min mening lidt ufortjent ry – for primært at bestå af fysisk stærke spillere uden de store tekniske evner. I dag har de stadig en del fysisk stærke spillere, men som jeg ser det, er der tale om forholdsvis komplette spillere, som samtidigt har gode evner med bolden. Og meget af deres spil foregår via korte pasninger langs jorden. Og når de slår lange bolde, er det ofte sideskift. Men det bliver ikke rigtigt anerkendt – ikke engang af deres egne fans.

Tager jeg helt fejl, når jeg synes, at vi ofte lader os forblænde af trænere, der er dygtige til at begå sig i medierne? Eller når jeg synes, at vi hænger for meget fast i det gode eller dårlige rygte, som en klub eller træner har fået, når vi skal bedømme et holds måde at spille fodbold på?

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele trĂĄden:

  • - Mr. Mojo, 06.07.2009, 13:26 (Off topic) [Board][Mix]
    • - Auckland, 06.07.2009, 13:40
      • - Mr. Mojo, 06.07.2009, 13:47
    • - MF #1661, 06.07.2009, 15:08
      • - Mr. Mojo, 06.07.2009, 15:56
SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580336 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 287 brugere logget ind(2 registrerede, 285 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^