SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Ny opstilling mod 3-5-2 (SydSiden Online)

skrevet af Benjamino, , 01.04.2019, 12:17

Som flere indlæg her i forummet har behandlet har vi et (efterhånden) stort problem med at spille mod hold der spiller 3-5-2 mod os.

Rent taktisk bliver vores centrale midtbane lukket ned når der står 2 kæder med 6 mand foran vores centrale angreb. Derudover har vi også et problem med at få spillet bolden op fra vores egen banehalvdel. Ofte har Rado eller en CB kun få eller ingen muligheder for at kunne spille den op centralt. Løsningen må alt andet lige være, at udnytte den plads der især bliver skabt nede ved modstanderens back i et 3 mands forsvar.

Jeg er ingen taktik-ekspert, men har alligevel leget lidt med en opstilling jeg synes kunne være interessant at have i værktøjskassen - og som til dels er inspireret af Retovs' løsning mod OB med at trække Kaiser ned i banen og skubbe Gammelby helt ud på kanten.

Jeg ville overveje følgende opstilling når vi møder 3-5-2 hold.

Gammelby---HH---Paulus---Jung/Mensah

Kaiser--------Radosevic

Hedlund-----Hany----Tibbling


Wilczek


Følgende pointer til opstillingen er:

1) Når Rado får bolden fra en CB har han tit få spilmuligheder i dag. Derfor synes jeg, at der kunne være en fordel i, at trække Kaiser ned, så han primært stod for den fremadrettede aflevering, mens Rado primært skal beskytte 4-backkæden. Rent defensivt ville det give mening at bytte rundt på Kaiser og Rado da Gammelby er den mest offensive back, men jeg vil gerne udnytte Kaisers afleveringer i et sammenspil med Gammelby. Spørgsmålet kan man lade afgøre af den konkrete modstander.

2) Jeg forestiller mig, at når vi har bolden og er i angreb skal Gammelby rykke ud på kanten og så at sige overtage Hedlunds plads mens Hedlund rykker ud i enten i det tomme rum ved modstanders back eller ind i feltet ved siden af Kamil, så vi faktisk spiller 3-2-3-2 når vi er i angreb. På den måde vil man også kunne udnytte Hedlunds fart.

3) Et svagt punkt ved denne opstilling er at rigtig meget aktivitet vil være i Gammelby's side (som vi så i 1. halvleg mod OB). Det er alt andet lige nemmere at lukke ned for 1 side frem for 2. Et sats kunne være at bringe Mensah i spil i stedet for Jung, hvilket vil bringe noget mere offensivt fra venstre side. Når man har både Rado og Kaiser foran 4-backkæden må de være gode til at falde, hvis både Gammelby og Mensah bliver fanget højt oppe på banen.

Hvad siger I til ovenstående? Skal jeg smide en mail til Retov eller er jeg helt gak :-)

---
Det var smukt. Det var følelsesladet. Og det var UG med kryds og slange til Brøndbys fans, som satte tykke streger under, at de er Danmarks bedste. [pol.dk 20/6]

Synes godt om (7) Synes ikke om (8)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 340 brugere logget ind(1 registrerede, 339 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^