SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Zorniger var ikke problemet (SydSiden Online)

skrevet af Returnofthemack, 2730 Lykke, , 28.04.2019, 18:52

Det må med al tydelighed stå klart efter i dag, hvor vi for fjerde gang ikke kunne slå et hold som Esbjerg, at Zorniger ikke var problemet.

Spillerne har fået alt dét, de tilsyneladende har manglet i 2,5 år - hygge, smil, når de er til træning, og en dejlig bamsefar som coach.
Alligevel spiller de som et 1. divisionshold, men hvorfor? Fordi det ikke har noget med træneren at gøre, men udelukkende spillermaterialet, der bare er ekstremt dårligt sat sammen.

Jeg er med på, at Zorniger bærer en del af ansvaret hér, selvom jeg har meget svært ved at tro på, at han været solkongen i hele forløbet uden det mindste modspil.
Det ærgrer mig bare helt utroligt, at vi gentager fadæsen fra 2006:

Sælger dyrt og køber billigt.


Kaiser:
Jeg håber, jeg en dag finder ud af, hvad det var, han tilførte, men ud over et flot mål mod AGF, da ruder konge var knægt, kan jeg ikke komme i tanke om noget. Verdens mest anonyme spiller.

Laursen:
Kan man være "washed-up" i en alder af 21? Hvis man kan, er Laursen dét. Hvad end PSV så i ham, har han sat det hele over styr, og er vitterligt ikke bedre end Jupiler League i Holland.

Radosevic:
Ja, han kæmper og kæmper, hvilket er prisværdigt, men det er jo til at tude over, når man ser ham i dag, at Christian Nørgaard måske skal have opereret splinter ud af bagdelen, så lidt han har spillet i Fiorentina.

Schwäbe:
Jeg vil ikke kede jer mere med, hvor meget han har kostet i år, for det er efterhånden velkendt, men selv i dag er han ved at koste flere gange, bl.a da han ikke kan tage et semihårdt skud fra en presset Efb-spiller, der ingen har omkring sig.

Erceg:
Erceg spiller for én, og det er ham selv. Han viser intet blik for spillet, er lige så farlig, som en kattekilling, og koster alt for meget i form af gule kort og offsidekendelser.

Uhre:
Jeg kan godt lide hans fighterhjerte, og han har scoret nogle vigtige mål, men hvad tænker man på, at indkøbe en angriber, hvor du kan finde middelgode forsvarsspillere, der har scoret flere mål i deres karriere, end han har p.t?

Ovennævnte, mener jeg er en glimrende opskrift på, hvordan man tager et hold, der kan spille med om mesterskabet og splitter deres sammenhængskraft til atomer ved at købe sekundaspillere.

Selvfølgelig bærer Kamil en stor del af ansvaret for, at vi ikke vinder eller spiller uafgjort i dag.
Alligevel vil jeg stadig vælge at holde hånden over ham, fordi vi ved, hvad han kan, når han spiller på et hold, der fungerer, ja selv et hold, der ikke fungerer, præsterer han på.
At han har ramt en død periode nu, bør ikke gøre, at vi begynder at tvivle på hans evner - slet ikke, når man har scoret 18 mål.

Tibbling er stadig også en klassespiller, som jeg har store forhåbninger til, men det kræver bedre spillermateriale, end dem, vi har p.t, før hans fulde potentiale kan forløses. Lige nu, er han en énmandshær i sine dribblinger.

Mukthar har det også i sig, men hvad er der sket med ham?
Hvis Werder, Wolfsburg og Villareal er interesseret i ham, så har Werder, Wolfsburg og Villareal for mange penge.
Han laver intet spektakulært i dag, og den eneste forandring, jeg ser, er, at han deltager mere i det defensive, fordi han godt ved, han skal sælges.


Jeg må erkende, at jeg er stærkt bekymret ved udsigten til at skulle sælge for 44 millioner og finde en mere økonomisk løsning, når de spillere, vi har nu, skulle forestille at være et godt setup.
Hvad ender vi op med af spillere, der overhovedet kan sørge for, at vi kommer i top 4-5?
Hvilket koncept skal vi spille med? Lige nu spiller vi ingenting, og genpres er en by i Rusland. Var det ikke meningen, at genpres skulle være det store forkromede koncept igennem alle rækker?

Jeg frygter gevaldigt, at vi går en ny ti-års tørkeperiode i møde, ind til vi igen rammer et lucky punch, fordi klubbens ledelse med landsbyklub-mentalitet, ikke kan finde ud af, hvilken slags fodbold, de vil spille.

---
STAND FREE! WHEREVER YOU MAY BE

Paolo Di Canio - Uno di noi

Synes godt om (21) Synes ikke om (15)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580409 indlæg i 27828 tråde, 12751 registrerede brugere, 366 brugere logget ind(0 registrerede, 366 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^