SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Tilbage til nul (SydSiden Online)

skrevet af Doktorenergud, , 09.06.2020, 13:37

Dette er ikke et fyringsindlæg. Mener det ville være en fejl at fyre NF lige nu. Vi kan alligevel ikke ændre det fundamentale problem midt i en sæson, spillestilen, og vi må formode, at den sportslige ledelse og Jan er fuldt på linje med den spillestil der praktiseres.

Men sidder og kigger statistik, og bliver mere og mere deprimeret. Vi har på rekordtid fuldstændig ødelagt alt det gode AZ indførte, og som i 2 sæsoner gjorde os til det mest omtalte, frygtede og underholdende hold i ligaen, til den mest vattede, røvsyge gang metervare i ligaen, som med besvær vinder nogle kampe hist og her, men som aldrig rigtig er oppe og ringe, præstationsmæssigt.

Når man ser vores kampe fortæller det entydigt, at vi på rekordtid er lykkedes med, at ændre vores spil tilbage til tiden under TF. Kigger man i statistikkerne underbygges det i uhyggelig grad.

Da det ville være komplet uretfærdigt at sammenligne med AZ’s første og anden sæson, så sammenligner jeg kun med AZ’s og Retovs sæson 18-19.

Boldbesiddelse – Nr. 2 i ligaen (nr. 2 i 18-19)
Antal afslutninger – Nr. 9 i ligaen (nr. 1 i 18-19)
Antal chancer skabt – Nr. 8 i ligaen (nr. 1 i 18-19)
Antal meter løbet – Nr. 6 i ligaen (nr. 1 i 18-19)
Antal bagudrettede aflevering – Nr. 4 i ligaen (nr. 13 i 18-19)

(jeg kan i øvrigt afsløre, at vi i 16-17 og 17-18 også er det mest chanceskabende og afsluttende hold i ligaen)

Vi har pt. scoret næstflest mål i ligaen, men målt i scoringsprocent har vi (eller Wilczek) stort set scoret på næsten alle chancer. Vi er pt. nr. 1 i ligaen ift. scoringsprocent (spoiler – det bliver ikke ved).

Jeg er vild med ideen om flere talenter i truppen, men det kan undre, at det ikke kan ske i en spillestil med presfodbold, og man så hurtigt er krøbet retur til den allerede afprøvede spillestil under TF, som ikke fungerede dengang, og som ikke kommer til at fungere nu! Den er alt for afhængig af gode baner, overlegne boldspillere, kreativitet og modstanderhold der rent faktisk også vil spille fodbold mod os. Altså betingelser der aldrig bliver optimale i en liga som Superligaen, eller muligt i et budget som vores.
AZ’s presspil var en anelse for ultimativt, og vi manglede ofte en plan B. Det gør vi sådan set stadig, vi har bare udskiftet vores Plan A med noget ineffektivt lort.

Jeg forudser en periode hvor størstedelen af vores kampe er en gang frustrerende, kedelige affærer, hvor vi har bolden mest, men har svært ved at nedbryde modstanderne. Vi vil få en flere sejre end nederlag, men kun marginalt, og med mange elendige præstationer, og underlige kollaps.

Det her er på ingen måde en kritik af NF. Jeg syntes egentlig han gør mange fine ting, især i forhold til implementeringen af unge spillere i truppen. Det er svært at kritisere en mand der har givet os præcis det man kan forvente af ham, en videreførsel af den spillestil han har praktiseret de sidste mange år, men det er simpelthen et mysterium for mig, at Jan B er gået med til denne ansættelse, især set i lyset af hans (tidligere?) holdninger til TF’s spil, men jeg må bare sige, at når jeg hører CV udtale sig, lyder det som om, at der er konsensus omkring den nye spillestil, og det gør mig bare trist.

Nå, men jeg må hygge mig med minderne om de ufattelig underholdende kampe under AZ, med konstant fjeder på og spontane udløsninger, og finde mig i, at jeg for fremtiden er henvist til at skrive frustrationer i skakten under kampene hvis jeg skal have pulsen over 65.

Statistik hevet fra superliga.dk

Synes godt om (30) Synes ikke om (2)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 195 brugere logget ind(1 registrerede, 194 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^