(SydSiden Online)
Vi fans vil have guld - altid. Bum, sådan er det. Det gør ondt når vi ikke vinder og selvom vi har haft mange år til at vænne os til IKKE at vinde så tit, så ønsker vi stadig at slutte helt i top.
Men klubben har en officiel målsætning om top-3 og derfor må det også være det, vi kigger efter.
Top-3 i år er efterhånden helt urealistisk, men hvis vi kigger frem til kommende sæson, så må det igen være målet.
Derfor: hvem i vores nuværende trup kan forventes at være gode nok til at være en del af et hold, som spiller i top-3.
Mit bud:
Trænerteam: NF har ført os til guldet og vil sikkert også have ført os til top-3, hvis ikke Uhre var blevet solgt. Jeg tror på at han igen til næste år kan føre os i top-3.
Målmand: Mads Hermansen blandt de bedste målmænd i Superligaen og kan sagtens stå for os mange år endnu - også i bestræbelserne på at vinde guld igen.
Forsvar: Heggheim og Maxsø har helt sikkert niveau. Riveros er jeg også tilfreds med. Vi mangler en 3. midterstopper med højt niveau. Bruus er jeg i tvivl om - umiddelbart svinger han for meget og er for lidt boldsikker.
Midtbanen: Slimane er umiddelbart den eneste, jeg synes har topniveauet til en dansk top-top-klub. Joe Bell er ung og kan udvikle sig, men Greve, Radosevic, Cappis er jeg ikke trygge ved i forhold til at vi skal blive bedre på bolden. Derfor trænger vi til massiv udskiftning
Angrebet: Vi har mange unge, men pt. vurderer jeg kun Klitgaarden til at være i spil - men han må være 1. reserve. De øvrige kan være reserver derefter.
Dvs. jeg vurderer vi har MH, HH, AM, BR og AS som sikre startere på et tophold. Muligvis Joe Bell. Hvis vi putter ham på skal der købes 5 startere - 1 højre back, 2 midtbanespiller og 2 angribere.
Gør vi ikke det (eller skiller vi os af med en af de sikre og ikke erstartter ham med tilsvarende kvalitet), så tror jeg 3. pladsen bliver meget usikker og vi måske igen må forvente at spille om 4.-6. pladsen.
God arbejdslyst, CV :-).
Men hvad er dit bud?
Vh Theis
| Synes godt om (3) | Synes ikke om (1) |
Hele trĂĄden:
- - Theis, 26.04.2022, 12:50 (SydSiden Online)
![Ă…bne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Ă…bne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)