SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Indtryk fra kampen mod AGF (SydSiden Online)

skrevet af Mr. Jinx, , 18.07.2022, 11:04

Så kom vi i gang igen med Superligaen, og hvilken start med en god og velfortjent sejr.

Jeg syntes ærlig talt at vi spillede en omgang virkelig god fodbold i aftes, og at jeg er langt mere optimistisk til et god placering i denne sæson, end før kampen i aftes.

Mads Hermansen spillede en vanvittig god kamp igen, og i forhold til hans første kampe i sidste sæson, så er den unge mand godt nok vokset i rollen som 1. keeper.
Hans ro i flere afgørende situationer og fantom redninger, det er sku verdensklasse han disker op med og fortsætter han den udvikling, så er han næppe en målmand vi kan holde på ret længe, for han er jo fremragende og en vild spiller.

Sidste sæson sablede jeg ham og jeg vil gerne æde minde ord og lette på hatten for Mads Hermansen, for han er godt nok en vigtig spiller og CV skal da ikke sælge ham for under 50 mill. Ja jeg ved målmænd fra superligaen ikke står i så høj kurs som andre spillere, men Mads er simpelthen for vild og et unikt talent, der bør koste kassen for interesserede klubber.

Blas Riveros og Sebulonsen

Blas spillede godt nok en god kamp i aftes og han ser endeligt ud til at være helt fit igen ovenpå sin skade i første sæson.
Hans teknik, fart og overblik, det er ren klasse og han viser nu, hvorfor vi hentede ham.
Det skud han fyrer af fortjente en bedre skæbne, for tvivler på at vi har andre spillere, der kan sende sådan et spark afsted som ham og ramme målet så langt ude fra. Men cadeau til jesper Hansen for den redning, for ret skal være ret, så var det sku en udemærket redning af ham.

Blas kan virkeligt blive en vigtig spiller i denne sæson og man håber virkeligt at han får en stor sæson, uden skader og andet, da han bare er en fantastisk spiller og person. Så kan han fortsætte og lige lave et par mål og blive ved med at neutralisere modstanderne som han gjorde i aftes, så ser det sku godt ud.

Vores nye nordmand Sebulonsen så sku stærk ud, og når Bruus salget bliver officielt, så har vi da fundet vores ny back.
Han så allerede ud til at føle sig hjemme og viste gode aktioner både i det offensive og var stabil i forsvaret.

Så ros til CV for at hente ham, da han så virkelig stærk og arbejdsom ud, samtidig med at hans teknik og spilopfattelse og ikke mindst indlæg sad lige i skabet.

Tshiembe og Rosted
Stabile, men det kan sku godt blive bedre. Jeg stoler bare ikke på en spiller som Rosted og selvom tshiembe spillede en godkendt kamp, så er jeg ikke tryg ved ham.
Syntes det er lidt underligt at Heggheim er endt på bænken, da han viste rigtig godt spil i sidste sæson, men NF må jo se noget til træning der gør at han vælger rosted og tshiembe fra start.

Rado og Cappis
Godkendt kamp af begge og trods et par svipsere, så var der ikke det store at sige til deres præstation. Dog skal Rado ikke smide bolden lige i foden på modstanderne som han igen og igen gør, så stop det Rado, for det kommer til at koste mål på den lange bane.

Slimane
Han viser i glimt høj høj klasse, og spillede en okay kamp i aftes og tilmed et mål, hvilket skaffede 3 point. Men han skal simpelthen stoppe med at lave alle de der små lækre ting engang imellem og gøre det simple istedet for. Der var vel en 3-4 episoder, hvor han let kunne have afsluttet eller spillet chancen større, hvor han istedet lige tog en ekstra berøring eller prøvede noget finurligt og chancen løb ud i sandet.
Han er så tæt at lykkes, men han virker lidt til at ødelægge det for sig selv igen og igen.

Schwartau
Kæft en klasse indsats af en 16 årig... wauw
Den præstation var mere end godkendt og ham har vi ikke i klubben om 2 år, hvis han fortsætter sin udvikling.
Kan man sige en stjerne i svøb? det tror jeg nok vi kan.
Får han fast spilletid i denne sæson, så kan han let score 5-10 mål, og så står der store klubber klar til at hente ham.

Han spillede med ro, stort overblik og det enkle og gode valg med bolden hele tiden. 24 afleveringer og 22 af dem lykkedes... det er sku høj høj klasse i sin debut af en på 16 år og 61 dage.

Angrebet
Kæft en omgang L O R T
Magter ikke at bruge tid på Hedlund og Divkovic... men er det virkelig det vi har at skyde med, så rykker vi ned... det kan og skal simpelthen blive bedre og nu må CV finde pungen frem.
Vi kommer frem til så mange store chancen, men de har et job og det er at score når de får muligheden... det eneste der er mere jammerligt end vores angreb er vores dødbolde, hvor vi dominerer ligaen i at pisse den ene standard situation efter den anden væk.

Synes godt om (12) Synes ikke om (2)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580345 indlæg i 27819 tråde, 12750 registrerede brugere, 138 brugere logget ind(2 registrerede, 136 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^