SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af Returnofthemack, 2730 Lykke, , 16.08.2022, 08:35

Vigtigt med en sejr i søndags, når man kunne frygte, at drengene havde tunge ben.

Thomas Mikkelsen:
God præstation. Ikke mange gange han skal vise noget, men de gange han skal, er han på plads.

Alves:
Heller ikke meget han har at lave. Som med Mikkelsen er han på plads, når det skal være, og det kunne være spændende at se ham i aktion en hel kamp. Jeg kan dog godt frygte, at han har glasben. Hans skadeshistorik taler ikke til hans fordel.

Rosted:
Ofte udskældt, men gør det rigtig godt. Stabile indgreb, men også gode raids fremad banen.

Cappis:
Lignede en fast vb. Man kan godt se, han ikke har Blas' kreativitet, men hvem har omvendt det? Fine indlæg og udfordrer godt.

Wass:
God kamp. Relationerne sidder der ikke endnu, men det kommer stille og roligt. Ellers kan man godt se, hvorfor Wass har været i Atletico og Valencia. Lækre indlæg og stort overblik. Klassespiller - lad os håbe, vi ser meget mere af det.

Rado:
God kamp igen af Rado. I 4-4-2 er han livsvigtig, når han dropper ned og agerer 3. forsvarer. Mange gode indgreb og et straffe, der var flot sat ind.
Jeg er vild med Rados diagonalafleveringer, der for det meste sidder lige i skabet.

Bell:
En god kamp af Bell. Holder godt på bolden og gode pasninger. Jeg bliver aldrig fan af, at han er så langsom, men så er det godt, han har Rado ved sin side.

Schwartau:
Det næste stjerneskud. Schwartau er en fed spiller. Der er noget Pogba over ham i hans bevægelser. Høj spiller, men ikke klodset og langsom. Hans blik for spillet er virkelig modent for en 16-årig, og det er af høj klasse at score på langskud med venstre ben, når man er højrebenet.

Greve:
Ofte udskældt, men han spiller en god kamp i 2. halvleg, hvor han er med i flere gode kombinationer. Han falder dog for meget ud af kampen, og jeg så ham gerne solgt i dette vindue, så han kunne give plads til en MC'er - det må kunne gøres lige så godt af dem.

Divkovic:
Divkovic kan godt lave fine ting med bolden, men jeg fatte virkelig ikke folks tålmodighed med ham. Hvordan kan man have en angriber, der ikke scorer mål? Han har til stadighed scoret ét mål i SL for over et år siden.

Kvistgaarden:
Altid stabil indsats af Kvistgaarden. Et arbejdsraseri uden lige, og jeg sidder altid med fornemmelsen, at der blot er en eller anden lille ting, han mangler at forstå, før han begynder at hagle mål ind.
Måske er det noget med hans løb, men der mangler uanset lige det sidste.



Over en bred kamp gør vores drenge det godt. Når det er sagt, har jeg aldrig nogensinde set et dårligere OB-hold på Brøndby-stadion. Det var som om, de slet ikke var til sted og kun tænkte på at komme hjem igen.
Det betyder også, at vi ligner Barcelona anno 2009 i boldbesiddelse, men vi skal passe meget på med at tro, at den hellige gral er velforvaret, fordi vi tager en sejr i søndags.

Det er stadig dybt fortvivlende, at vi faktisk kun producerer ganske få chancer mod så ringe et OB-hold, der bliver snydt gevaldigt ved straffet til os.
Dernæst scorer Schwartau fra distancen, men ud over hans hovedstød, er det meget begrænset, hvor farlige vi selv bliver.

Det kører ikke for Anis for tiden, og hans indhop er ikke et af de bedre. Hans kreatørevner har bare ikke vist sig på det seneste, men omvendt er der heller ikke nogen til at omsætte hans ideer.
Jeg håber og tror på, at Wass på midtbanen vil hjælpe gevaldigt sammenholdt med en ny 9'er, for vi har det sløjeste angreb i mands minde.


Fin, men også en ekstremt billig sejr. Aab er en langt sværere opgave, selvom de også er i en bølgedal.

---
STAND FREE! WHEREVER YOU MAY BE

Paolo Di Canio - Uno di noi

Synes godt om (8) Synes ikke om (5)

Hele tråden:

  • - Returnofthemack, 16.08.2022, 08:35 (SydSiden Online) [Board][Mix]
    • - Patte, 16.08.2022, 08:55
    • - kgj, 16.08.2022, 09:42
    • - Bif I Blodet, 16.08.2022, 14:47
    • - Chester, 16.08.2022, 21:25
    • - Djurs, 17.08.2022, 17:56
    • - Doktorenergud, 17.08.2022, 22:42
      • Slimane - Sceptic III, 18.08.2022, 09:32
        • Slimane - Doktorenergud, 18.08.2022, 12:29
      • - Ivaninho, 18.08.2022, 15:19
SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580344 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 144 brugere logget ind(6 registrerede, 138 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^