SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

BIF - FCM (SydSiden Online)

skrevet af Doktorenergud, , 30.08.2022, 13:10

Sindssyg ærgerlig kamp i går. Ved godt det er lidt en ynkelig mentalitet, men i min snævertsynede verden bliver vi fejldømt på begge mål. Den første er en utilsigtet hånd der tydeligt rammer Sviachenko på siden af hovedet, hvorefter han tager sig til ansigtet – den anden er der straffe til Hedlund, hvorefter Kaba smasker sin skulder direkte i ryggen på Wass – Der er ikke tale om skulder mod skulder, og det er så sindssygt den ikke omdømmes efter VAR.

Nå, slut med at tude…
Jeg noterede mig, at vores centerforsvar så godt ud i går - Tshiembe er et fysisk monster, hurtig, nærkamp- og hovedstødsstærk. Når han som i går holder koncentrationen kampen igennem er han én af ligaens bedste forsvarsspillere, og hvor var det i øvrigt herligt, at man kunne sidde med nogenlunde ro i maven når der var standardsituationer. Det så lovende ud med ham og Maxsø.
Vores centrale midtbane (undtaget 10’eren) var stærk. Af en eller anden uforklarlig årsag fik Joe Bell en elendig karakter efter kampen – jeg er ikke stor Bell fan, men i går spillede han en virkelig go kamp. Han cirkulerer bolden godt rundt, og han er boldfast og stærk i presspillet. Syntes han udfyldte den 6’er virkelig godt. Han er så stærk på kuglen så fcm ikke bare kan smide en presspiller på ham og komplet ødelægge vores opspil. Helt generelt var jeg meget begejstret for 6’eren og de 2 8’ere Wass og Greve i går. Er faktisk lidt vild med, at både Greve og Wass også kan spille klassiske kanter, hvilket gør vores midtbane mere uforudsigelig, da vi undervejs kan ligge os mere i en flad 4-4-2 hvis det skønnes nødvendigt, ligesom vi har 2 ekstra indlægsfødder.

Der hvor filmen knækker for mig, er igen de 3 forreste. Vores såkaldte 10’er i går, Slimane… Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige. Stod det til mig blev han solgt til højst bydende så hurtigt som muligt. Jeg er så træt af hans attitude – han ser ligeglad ud (er det sikkert ikke), han er stort set stationær, blottet for dynamik, blottet for kreativitet, og han slipper simpelthen bolden 5-6 berøringer for sent. Det sænker vores spil helt vildt meget, og antallet af boldtab er så vanvittigt når vi taler en central midtbanespiller, der i øvrigt kommer alt for sent, hvis overhovedet, i feltet.
Jeg er også ved at miste tålmodigheden med Hedlund. Virkelig en ringe kamp i går. Er så træt af, at han konstant smider sig. Han har skabt sig et ry der i sidste ende koster, fordi dommeren i forvejen er skeptisk overfor hans fald. Spil nu for helvede chancerne færdige og forsøg dog en afslutning. Bliver man fældet, jamen så skal han nok få de straffespark han fortjener.
Svært at sætte en finger på Kvistgården – Han mangler bare den sidste kvalitet…

Synes godt om (15) Synes ikke om (5)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580344 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 145 brugere logget ind(1 registrerede, 144 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^