SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Randers - Hestegnen 2-3 - Jaaaa (SydSiden Online)

skrevet af Frenander, , 10.10.2022, 08:27

SÅ VIGTIGT!!!

Så er man tilbage på arbejde, så er der endelig tid til at kunne lave en jubel- og hyldesttråd efter den vigtige, vigtige sejr i går!

Kampen i går var, ud fra mit synspunkt, en uskøn affære. Randers spiller på fysikken og der kommer enormt mange dueller og duelbolde, hvor begge hold egentlig har fat i den lange ende i skiftende perioder af kampen.

Hvem af vores drenge kom så til sin ret, når kampen udviklede sig i den retning? Det var selvfølgelig vores tre store, stærke, duelspillere - Radosevic, Maxsø og Hedlund.

Radosevic blev vel savet over allerede fra da startopstillingen tikkede ind, men han får taget revanche og spiller en rigtig god kamp og med hans fandenivoldskhed sørger han for at vi kommer på 2-2.

Maxsø jerner igennem og er en af årsagene til at vi kan stå imod det tryk som Randers kommer med, især efter det røde kort. Personligt mener jeg at Maxsø er medansvarlig i begge Randers' scoringer, men jeg løfter på hatten at han stadigvæk går fra kampen med et positivt indtryk til trods for det.

Simon Hedlund ændrer hele vores spil efter indskiftningen i pausen. Han fik sat fart i vores omstillinger, var truende og pågående og lavede færre tekniske fejl end vi plejer at se fra hans fødder. Herligt at han også fik tanket selvtillid inden den enormt vigtige kamp i den kommende weekend.

Og apropos den kommende kamp... Vi mangler selv Mensah og Tshiembe til hhv. skade og karantæne, men ellers ser truppen skadesfri og klar ud. Tshiembe kunne meget vel blive erstattet af Rosted, som kommer til sin ret i lige præcis et derby og så er det op til enten Alves eller Heggheim at spille sig på bænken.

Pse derimod mangler Zeca, Haraldsson, Vavro, Falk, Cornerlius, Karamoko, Oskarsson, Amoo med den forfærdelige knæskade og Babacar samt et par tvivlsomme spillere, som muligvis skal spille midtugekamp, til trods for manglende form og småskavanker. Det kan blive et meget mere lige derby end vi gik og troede!

Synes godt om (19) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580344 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 162 brugere logget ind(5 registrerede, 157 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^