SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af Theis E-mail, Aalborg, , 16.10.2022, 21:31

Efter søndagens melding, må det være tydeligt at Alpha er død. Æret være deres minde!

Alpha har længe været kongerne af at skabe stemninger til fodboldkampe og med et afsindigt lydniveau, fantastiske tifoer og sange dedikeret til klub og spillere, har de været i en liga for sig i Danmark og med i den absolutte europæiske top når det kommer til støtte.
Medlemmerne - hvis man kan tale om nogle sådanne - har udvist enorm passion for klubben og for disciplinen “support”. Men med passion kan også komme fanatisme - en slags tilstand, hvor nuancerne har det med at forsvinde. Det har vi set gennem mange år hos BIF-fans, men de seneste år er det blevet voldsommere og oftere og omfanget har nu nået alvorlighed, så klubben tager skade (bødestraffe, manglende support på udebaneture og et mere slidt renomé) og vi oplever faktisk tilfælde af folk, der ikke tør tage på stadion.
Det kan vi selvfølgelig ikke holde til og derfor har Alpha i dag begået selvmord ved at kalde på en time-out.

Som andre “konger” i denne tid i verden, er det tid til selvransagelse og forandringer. Systemet skal trimmes og tilpasses den tid vi lever i. Og selv Alpha er kommet til den konklusion, at man bliver nødt til at sikre sig, at medlemmer i kongehuset opfører sig ordentligt - ellers mister man støtten og i sidste ende sin legitimitet.

Nu er Alpha død og det er tid til den næste i rækken - og mon ikke det også bliver en “Alpha”.
For vi må ikke glemme alt det positive, som Alpha har stået for. Når gruppen af Alpha-folk i den kommende tid tænker over sin fortid og forhåbentligt begynder at skabe sig en ny fremtid, så vil jeg foreslå dem følgende:

1) Byg basen op om samme gruppe som nu. Sørg for at “lederne” af gruppen er respekterede og har en position i forhold til alder og samfundsrolle der gør, at de kan sige til og fra i forhold til medlemmer, som ikke overholder regler.

2) Lav klare regler fra start for jeres medlemmer - nultolerance i forhold til vold og trusler burde være selvskrevet og føre til eksklusion, evt. politianmeldelse. Tag udgangspunkt i BIF’s værdigrundlag, så I altid sikrer jer at jeres støtte ikke bliver “større” end klubben og dermed måske modarbejder dens bedste. Her er Vallys-episoderne et godt eksempel.

3) Sørg for at I har en officiel kanal ud ad til og brug den konstruktivt. Brug de sociale medier, udtal jer til øvrige medier etc., hvor I kommenterer på jeres virke. Brug nogle forpersoner, som har gode talegaver og lidt mere mellem ørerne end de fleste af os (typisk dem, som også er fremtrædende jvfr. det første punkt)

Med basen på plads i form af ordentlighed og åbenhed, burde der stadig være plads til passion, støtte, kreativitet og et bankende BIF-hjerte.

Alpha har skrevet sig ind i BIF’s historie - jeg håber de vil skrive sig i dens fremtid også.

Længe leve Alpha!

Vh Theis

Synes godt om (12) Synes ikke om (11)

Hele trĂĄden:

  • - Theis, 16.10.2022, 21:31 (SydSiden Online) [Board][Mix]
    • - Source, 16.10.2022, 21:40
      • - Benjas, 17.10.2022, 16:34
    • - Mr. Jinx, 16.10.2022, 23:30
      • - c4300, 17.10.2022, 06:49
        • - Leverpostej, 17.10.2022, 09:06
    • - Lunkne, 17.10.2022, 12:05
      • - Stephan, 17.10.2022, 15:16
      • - Bif I Blodet, 17.10.2022, 15:46
        • - Lunkne, 17.10.2022, 16:10
      • - OiggabOtrebor, 17.10.2022, 16:09
        • - c4300, 17.10.2022, 16:57
          • - Lunkne, 18.10.2022, 09:40
          • - Romeo31v, 18.10.2022, 14:33
      • - Johansen74, 18.10.2022, 21:21
        • - Lunkne, 19.10.2022, 08:57
    • - Romeo31v, 18.10.2022, 14:40
      • - c4300, 18.10.2022, 16:02
        • - Benjas, 18.10.2022, 19:29
      • - Hamsik, 19.10.2022, 09:39
SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580344 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 47 brugere logget ind(1 registrerede, 46 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^