SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Sydsidens fald (SydSiden Online)

skrevet af Jansen, København, , 03.08.2023, 10:03
(redigeret af Jansen, 03.08.2023, 10:21)

Det seneste år

Det er vidst ikke nogen hemmelighed, at Sydsiden som stemningstribune har været historisk udfordret det seneste år. Værdi- og identitetskampen med GHF har fra dag 1 sat sit direkte præg på tribunen, som desværre også blev til brænde og benzin på et allerede eksisterende bål, hvor gnidninger mellem Alpa og - tør man sige - store dele af ikke bare Sydsiden men stadion - nåede usete højder.

For hvad vil det egentlig sige at være Brøndby fan? Det spørgsmål har i mange mange år givet sig selv - men med ankomsten af GHF, har det spørgsmål kunne besvares på forskellig vis, af forskellige grupper af fans.

Desværre har vi set - som i så mange andre dele af samfundet - en polarisering og en splittelse, hvor debatører på begge sider af spektret ikke søger af forstå og møde hinanden i øjenhøjde, men i stedet tage udgangspunkt i egne overbevisninger og stå urokkeligt ved dem, uanset hvad der bliver sagt eller gjort fra modsatte lejr.


Den seneste håndfuld(?) år

Stigende vold, maskeringer, sortklædte stemningsskabere, grader af social kontrol og hård retorik herom (syng eller skrid), bøderegn som følge af ustoppelige pyro afbrændinger osv osv - på både Sydsiden og til udebanekampe, har min oplevelse været, at denne stigende grad af "ekstremisme" har været en stigende grubund for splittelse på tribunen - dialog og fællesskab er langsomt blevet erstattet af aktiv vs. yder og nyder mentalitet, hvor personer på tværs af disse bidragsgrupper, har virket til at have mistet oplevelsen af, at de i bund og grund har Brøndby og klubben til fælles.


Stemnings ydere, nydere og nye bærende kræfter på Sydsiden

På den ene side af andedammen oplever jeg en stor utilfredshed med Alpha blandt gruppen af stemningsydere og nydere - disse vil (i pænt omfang) ikke dikteres af Alpha, er trætte af pyro bøder og voldelige elementer, og benytter særligt for tiden, alle mulige chancer de får, til at kritisere Alpha og ønske dem permanent væk fra tribunerne. Min oplevelse er samtidig, at mange af disse folk samtidig tror, at Alpha naturligt vil blive erstattet, og at stemningen kommer tilbage under nye kræfter.

Der skal UFATTELIGT meget tid og arbejde til, at skabe bare en brøkdel af den maskine, som Alpha har fået bygget siden starten af 2000 tallet - fra organisering, til medlemsantal, til netværk, til knowhow, til fremstilling og koordinering af Tifo og visuelt fremmenede stemningsmateriale, til påfund af sange, spillersange, traditioner på tribunen osv osv osv - alt dette har taget årtier at bygge op, og vil tage årtier med eventuelle nye bærende kræfter, før et lignende niveau kan opnåes, når alt spiller sammen.

Alpha var en naturlig udvikling af en tribune, som allerede blomstrede. At overtage den position på en tribune i krise og splittelse - det er en langt mere kompliceret rolle, som kræver passion for livet på tribunen, som er endnu større end Alphas. Er dette ønsket blandt folk, så tror jeg i skal indstille jer på en +10 årig tidslinje, før vi igen kan levere internationalt niveau.


Alpha

Min personlige undren / frustration over tingenes tilstand, bunder nok primært i, at jeg (længe) har følt, at Alpha har lukket mere og mere i om sig selv. Når jeg kigger mod andre tribuner, så har jeg indtryk af, at de bærende kræfter er ret dygtige til, at engagere sig i den tribune de har placeret sig på - hvor særligt digital tilstedeværelse har været succesfuldt, til at samle interessen for og opbakningen til en samlet tribune, herunder de bærende kræfter bag den.

Jeg tror ikke man skal underkende det kæmpe "politiske" og kommunikative ansvar der ligger i, at være det primære og koordinerende organ, på en mangfoldig tribune - eller måske mere korrekt, en mangfoldig klub.

Her mener jeg Alphas store problem har været længe. Jeg oplever utrolig lidt kommunikation fra dem, og min oplevelse er, at kommunikationen er 1-vejs typisk, og på kanaler som den almene brøndby fan ikke rigtigt har taget til sig (en halvdød instagram kanal, en halvdød facebook gruppe, og et website som få selv aktivt opsøger i https://www.sydsidenbrondby.dk/)

Nu har man tilmed lukket sig endnu mere om sig selv, ved at trække sig helt fra Sydsiden, og finde sin egen lille bobbel i tårnet på øvre.

Alpha skriver om fremtidens sydsiden her; https://www.sydsidenbrondby.dk/nyheder/fremtidens-sydsiden/

Jeg kan ikke forstå, hvordan man mener, at 2 tribuner som er drevet af forskellige kræfter, skal kunne arbejde sammen, når man fra Alphas side mener, at man har så grundlæggende forskellige værdier.

Jeg forstår heller ikke, at Alpha ønsker at Sydsiden nedre skal stå på egne ben og selv finde sin identitet gennem nye grupper.

Hvor er den store vision for klubben? Hvor er interessen for et samlet stadion og for en tribune der kan levere de store oplevelser, som vi alle sukker efter? Udmeldingerne tager igen og igen udgangspunkt i Alpha selv, fremfor Brøndby som klub og som fællesskab.

Jeg forstår ærligt godt, at mange har svært ved at støtte op om Alpha, når de i så lav en grad som jeg oplever, ønsker fællesskabet og en samlet stemning omkring kampene - hvis de ikke kan se på nuværende tidspunkt, at det er den mentalitet der har splittet tribunen, så finder vi aldrig en løsning.


Mit håb for fremtiden

Brøndby er ikke længere førende i Danmark hvad angår stemning og fans. Vi har vel ikke været det i nogle år efterhånden - og jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man som inkarneret fan - særligt tilhørende Alpha, som ellers kaster om sig med floskler som 'danmarks bedste' og 'største i norden' og bla bla bla kan acceptere tingenes tilstand, herunder tilmed fortsætte det ikke-konstruktive ræs.

Kom nu. Lad os nu få fundet en holdbar løsning, og genfinde kærligheden for fællesskabet. Tingene løser IKKE sig selv med spredte tribuner og lukkethed. Der er mere end nogensinde brug for, at i (Alpha) tager ansvar og søger den dialog der skal til - erkend, at der er begået fejl (fra begge sider) men vær nu opgaven voksen (fra begge lejre) og find en ordentlig løsning, så vi igen kan få stemningen og fællesskabsfølelsen tilbage på stadion!

---
Frygtet og berygtet! Kendt i land og by!

Synes godt om (21) Synes ikke om (2)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580343 indlæg i 27818 tråde, 12750 registrerede brugere, 74 brugere logget ind(6 registrerede, 68 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^